Julekalender: Afsnit 9

Da Nislas femte modul endte (ja! Du hørte rigtigt 5. modul), var det sidste, han havde lyst til at undersøge en støvet bogkælder. Et par af drengene fra hans klasse havde han inviteret ham med til deres bandøvning, de havde nemlig hørt ham gå og synge en julesang tidligere og mente at hans sangtalent helt sikkert kunne bruges. Men nej, han kunne ikke være bekendt at svigte de andre, nu hvor der var fare for at julemanden ville erstatte dem. Så han sjoskede trist ned til bogkælderen, hvor han mødte de andre der så lige så fortvivlede ud som ham selv. Julcob tog dog prisen, han lignede noget katten havde slæbt ind med en rødere næse end normalt og øjne der så ud som om at de kunne flyde over sine bredder hvert øjeblik.
"Julle, hvad er der dog galt?" Julcob nåede ikke at få et ord ud før Granilla brød ind: "Nislas, hvorfor skal du altid være så uforskammet, kan du ikke se at han ikke gider at snakke om det?" Nislas trak på skulderne, men følte sig endelig lidt stødt over at hans forsøg på at vise omsorg blev skudt til jorden, som en rotte nær risengrøden.

"Nå men hvad venter vi på? Lad os udforske den ellers så omtalte bogkælder!" Snea rystede på hovedet, og sagde med en opgivende stemme: "Du kan lige så godt droppe det Nislas, den er låst." Han fnyste og vendte sig mod Julcob, "Har du en hårnål?", Julcob kiggede forvirret på ham, "Kig nu bare i din lomme". Julcob roddede rundt et øjeblik og ganske rigtigt fandt han en hårnål, "Hvordan..?", begyndte han, "Piger efterlader altid deres hårnåle alle vegne, og dig Frejapigen du ved", han løftede det ene øjnbryn, hvilket fik Julcob til at blive helt rød i hovedet.
Nislas gik over til døren og begyndte at dirke løs med hårnålen. I løbet af 20 sekunder sagde den et lille klik og døren gled lydløst op. De andre kiggede måbende på Nislas, "Bare lad vær med at spørg hvor jeg ved det fra?" Han grinede overlegent på den der Nislas måde, og lavede en fejende bevægelse med hånden, "Damerne først."

De befandt sig på en mørk lang gang, der var helt stille pånær lyden fra en underlig rumlen. Tøvende bevægede nisserne sig fremefter i mørket, indtil de trådte hen over noget der gav en underlig metallisk lyd da de gik på det. De stoppede op, og Granilla gravede sin lommelygte frem. Først så de intet andet en lys og støvpartikler, men så begyndte de at kunne ane hvad det var de var gået over. Det var en lem.

Hvad gemmer dig sig bag lemmen? Hvorfor er Julcob ked af det? Fik han givet brevet til Freja? Hvordan har Nislas lært at lirke låse op? Og kan han virkelig synge? Hvorfor er Granilla altid så sur på Nislas? Efterlader piger virkelig deres hårnåle alle vegne? Hvad er der galt på HG?

Læs med i morgen og få (måske) svarene!