fredag den 6. december 2013

Morgensamling 2.b


Fredag d. 29. november var der morgensamling. 

Beskederne - ikke så få - kom først:
  • Undertegnede og Emilia 3.x annoncerede at man efter skole kunne være med til at sætte det julepynt op, som mange elever fra alle klasser havde siddet i kantinen og lavet i hvert spisefrikvarter i ugen op til. Arrangement var sat op af frikvartersudvalget, som også ønskede at fortsætte ekstraheringen og udbredelsen af HG's julestemning, hvorfor der bliver vist Jul på Vesterbro, hver dag op til juleferien i spisefrikvarteret i kantinen.
  • Bloggen gjorde også folk opmærksomme på 'Shorts-dag', som traditionen tro afholdes på gymnasiet hele den første skoledag i december.
  • Desuden lancerede Mikkel 2.u og Amanda 3.v fra Elevrådsledelsen et nyt koncept til morgensamlingen kaldet 'Den Hemmelige Stol', som går ud på at man, når alle har sat sig på en stol, kigger under sin stol, for at se om der skulle være klistret en seddel fast. Er det tilfældet har man vundet en omgang Dagens Ret i Kantinen.  
  • Elevrådsforkvinde Alma 2.t gjorde også opmærksom på rådets funktion og at man som menig elev kan henvende sig til sin klasses elevrådsrepræsentant, hvis der er noget på skolen, man mener bør ændres. Så bliver det taget op i det månedlige Elevrådsmøde, og ført videre til Ledelsen på skolen.
  • Desuden genoptog Mikkel 2.u og Mia 2.t 'Ugens Øjesten'- finder man en ven eller veninde fra en hvilken som helst klasse på skolen ekstra sød, kan man skrive en besked til enten Mia eller Mikkel og begrunde hvorfor netop han/hun skal vælges. Bliver man valgt kommer man op til talerstolen på morgensamlingen og får en slikkepind- det er en stor ære at få tildelt prisen Ugens Øjesten. 
  • Også Susanna 2.c og Trine 2.c var oppe og snakke om projektet 'Giv dit Hjerte', som er arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke og går ud på at sprede julestemning og kærlighed. Konceptet går ud på at købe et honninghjerte for 10 kr. og få det sendt til en person, som man synes skal have et af den eller den anden grund. Hjerterne bliver delt ud d. 13. december og man kan bestille indtil onsdag d. 4. december. Overskuddet går til unge i fattige og krigsramte områder rundt om i verden. Idet 3.g'erne skriver SRP d. 13. kan man desværre ikke give dem et hjerte. 1.- og 2.g'erne samt lærerne står dog til rådighed, så her er altså en masse elever, der både kan give og få. 
Efter beskederne sang vi introsangen til 'Jul i Valhal' og selvom den var en anderledes end det vi sædvanligvis plejer at synge, så virkede det til at mange var med på den. Sebastian 3.z og en anden sang for og Pernille akkompagnerede på klaver.

Selve underholdningen bestod i en video, som desværre ikke kunne blive vist grundet lydproblemer. Derfor fylder dennes omtale ikke så meget- 2.b's morgensamlingunderholdning er ikke mulig at anmelde, idet bedømmelsen jo laves ud fra den reaktion folk fra salen kommer med. 
Man skal dog ikke snydes for videoen

Marco Fortuna

mandag den 2. december 2013

Ugen HG'er

Mød Clara fra 3.u

Med Jul på Vesterbro, honningkagesalg og shortsklædte HG’ere i baggrunden, tog jeg i dag en snak med Clara fra 3.u, som man vidst efterhånden kan kalde en garvet HG’er.
Et af de spørgsmål hun stensikkert må kunne besvare er, hvordan man overlever 4 moduler på en trist mandag?
Clara svarer uden tøven at Kaffe er vejen frem. ”Før i tiden købte vi slik hos Imane, det savner vi lidt, men det var jo ikke så sundt – nu drikker vi kaffe!”

Hvorfor valgte du egentlig HG i sin tid?
”Jeg bor 100 meter fra EG, så det havde været oplagt at gå der, men jeg var bange for ikke at passe ind” fortæller Clara og fortsætter: ”Efter et år på efterskole, med næsepiercing og høje forventninger, tog jeg til orienteringsaften, hvor jeg snakkede med HG’ere og straks kunne mærke at det her var et fedt sted med plads til alle, god stemning og fede traditioner.” 

Hvad er HG-ånden for dig?
Clara tænker sig om et øjeblik, og siger så at HG-ånden er fællesskabet. ”Vi er gode til at komme hinanden ved og her er plads til alle.” Hun fortæller at hun i en kort periode i 1.g gik på EG, men vendte tilbage til HG netop på grund af HG-ånden.  

Kan man finde dig på dansegulvet i et frækt nissekostume til Julefesten den 6. december?
Clara griner lidt – ”Det kan da godt ske, hvis der er god musik, men så bliver det nok bare med en nissehue på hovedet ;)”

Link til Julefesten

Jeg siger tak for snakken og god dag!