søndag den 17. august 2014

HG-bloggen hvorfor?

Så er vi i gang igen! Sidste år blev bloggen startet og blev en succes! I år fortsætter den og her på bloggen vil vi gøre vores bedste for at gøre den endnu bedre, sjovere, mere interessant, flottere (tilføj selv flere positive adjektiver). 
MEN for at vi kan gøre alt det har vi brug for DIG! Ja du hørte rigtig, vi har nemlig brug for dig, lige meget om du kan lide at skrive, tegne, lave film eller tage billeder!


Hvem er vi og hvad laver vi?

Vi er en gruppe af elever på skolen, der elsker at lave en eller anden form for kreativt indhold. Hvis du kender bloggen i forvejen ved du at det er alt fra at interviewe skolens elever og lærere til at give god råd til at anmelde film og musik. Hvis du ikke vidste det i forvejen ved du det ihvertfald nu! Ellers er du velkommen til at surfe rundt på bloggen for at danne et overblik over hvad det er vi tidligere har skrevet.
Men bare fordi at det var det, vi gjorde sidste år, betyder det ikke at det er det vi gør i år. For et nyt skoleår er en frisk start, så vi er klar på en masse nyt indhold som der ikke har været tidligere, så hvis du har en idé er det bare at blive medlem og få det til at ske!


Så hvorfor skal du være med?

- Som medlem af bloggen har du mulighed for at blive en del af et fællesskab af kreative, skønne mennesker.

- NYE VENNER! Du får mulighed for at få en masse nye venner på tværs af årgange og linjer, for selvom det måske lyder cliché så er det et fact at man ikke kan undgå at blive venner med de andre på bloggen :)

                                 
- Du får mulighed for at udvikle dine skriveevner, hvilket måske kan være en fordel når du skal skrive danskstile ;)

- Du får en unik mulighed for at lære skolen og eleverne bedre at kende, da du kommer ud og snakke med de forskellige typer af mennesker der faktisk går på skolen.

- Det er rigtig hyggeligt, og der er nogen gange kage..

Hvordan bliver du medlem?

- Du kan komme til møde imorgen(18/8) kl. 11:35 i studiecenteret til venstre(ved siden af auditoriet). Her vil der blive givet en kort briefing om hvad bloggen er, og hvilke nye ting der kommer til at ske i år.

- Du kan skrive til Sarah Streton 2.x på lectio.

- Du kan komme til møderne som bliver holdt hver mandag i spisefritkvarteret!

Interesseret? Forhåbentlig! Men ligemeget om du er hooked eller en smule nysgerrig så kom ned i studiecenteret imorgen og hør hvad vi har at sige! 


-  Blogredaktionen