Afsnit 17

Afsnit 17

Granila lå og rystede på det kolde gulv. Hun havde næsten ingen stemme tilbage efter at have råbt hele natten og det meste af morgenen. 

Da Snea opdagede hende, havde hun rejst sig op (altså Snea) og kaldt på Granila "Kom bare, Granila, jeg tror, jeg har fundet noget!" havde hun sagt. Granila var gået tillidsfuldt hen til hende, men da hun bøjede sig over den åbne lem, havde Snea taget hende om livet og smidt hende ned i det uhyggelige mørke.

Nu lå Granila altså der og frøs. Hun havde i starten famlet sig rundt og havde nogenlunde kunnet lokalisere at det var et meget lille rum, og at der var en masse bøger. Men hvordan skulle hun kunne undersøge dem uden lys? Hun lukkede øjnene og tænkte forhåbningsfuldt at Nislas og Julcob nok ville finde hende...

En time senere...

Granila vågnede med et spjæt! Hele rummet var oplyst, hun havde drømt at julemanden havde rakt en lysende stjerne ned til hende. Hun vidste ikke hvordan, men af en eller anden grund var drømmen blevet til virkelighed for der svævede en lille stjerne rundt og lyste på alle bøgerne. 

Nu skulle der læses!

Kan Julemanden gøre drømme til virkelighed? Dør Granila? Hvad med Snea, Julcob og Nislas? Hvor længe har Granila ligget dernede? Hvad er der galt på HG?

Læs videre i næste afsnit!

Julekalender: Afsnit 18, 19 og 20

Afsnit 18

Julcob vågnede pludselig. Så havde han alligevel sovet lidt. Der var lidt lyst i rummet. Han vendte sig om mod Nislas, der sad og læste i nogle tegneserier under skæret fra et stearinlys. ”Hvordan kan du læse tegneserier, når vores bedste ven er forsvundet?!” Nislas sukkede, og lagde de gamle hæfter fra sig. ”Vi har ledt uafbrudt i næsten to døgn, og jeg kunne altså ikke sove. Det samme gælder åbenbart ikke for dig…” Julcob prøvede at smile til ham. Det nyttede ikke noget at skændes, for så fik de aldrig udrettet noget. Nislas sendte Julcob et træt og ikke særlig glad smil, men det var nok. Nu manglede de bare Snea. Hun virkede selvfølgelig også meget nervøs for Granilla. Hun sov stadig, men bevægede sig uroligt. Pludselig vågnede hun brat, og satte sig op. Hun så noget skamfuld ud, og det var nok fordi, de stadig ikke havde fundet Granilla. Nislas rejste sig op. ”Kom! Vi skal lede videre, og jeg er ligeglad med skolen i dag! Så må jeg jo få fravær…”. Julcob tog sine briller på, og krøb ud af soveposen, men Snea tøvede. ”Jeg har det ikke særlig godt. Jeg tror, jeg har fået influenza. Kan vi ikke udsætte eftersøgningen lidt?” Men det mente Nislas ikke, at der kunne være tale om, så de gik uden hende. Udenfor diskuterede de to drenge, at Snea slet ikke så syg ud. Faktisk havde hun bare været rigtig underlig hele december. Hun savnede nok sin familie derhjemme. Julcob kom i tanke om, at han aldrig havde hørt om hendes familie. Ja, han havde faktisk aldrig set hende før, de alle sammen var troppet op hos Julemanden en lille måned forinden.

Har Snea ikke nogen familie? Har hun nu også influenza? Kan de godt bare pjække uden at få problemer? Hvor sover nisserne? Hvor er Granilla? Hvad er der galt på HG?

Læs med i næste afsnit, og find ud af det!

Afsnit 19

Granilla var holdt op med at græde for et par dage siden. Hun havde sagt til sig selv, at de andre nok skulle finde hende. Desuden gjorde det lys, som Julemanden havde sendt, at hun kunne læse i bøgerne. Mange af dem, var bare almindelige (men gamle) skolebøger. Dem var hun blevet træt af i løbet af et par timer. Så havde hun fundet gamle aviser. Jo mere hun læste i dem, jo mærkeligere syntes hun, at menneskerne var: Der var ikke kun et overhoved (ligesom Julemanden var der, hvor hun kom fra), men der havde været mange forskellige. Folk kunne simpelthen vælge, hvem de ville have skulle bestemme. Det virkede som en utopi for Granilla, og hun syntes, det var rigtig spændende at læse om. Hun læste om Gymnasiereformen, og pludselig faldt hun over den fuldstændig samme artikel, som hun havde fundet på rektors kontor mange dage tidligere. Den om eleverne, der ikke fik lov til at tage deres studentereksamen, og om den forsvundne pige. Granilla, der jo havde læst artiklen nøje igennem, bladrede igennem for at se, om hun kunne finde noget mere om sagen. Hun fandt eftersøgningsplakater, og da hun så nærmere på det falmede billede, stivnede hun.

Hvem er på eftersøgningsplakaterne? Kommer Granilla nogensinde ud i live? Er Julemanden ene mand om magten? Hvad den mærkelige artikel med deres mission at gøre? Hvad er der galt på HG?

Læs næste afsnit, og få svarene!

Afsnit 20

Pigen på billedet var Snea. Først var Granilla helt rundt på gulvet, men efterhånden gik det op for hende. Snea havde for mange år siden været en menneskepige. Hun og et par andre stykker havde af en eller anden grund aldrig fået lov til at tage deres studentereksamen. Snea var blevet så rasende,  at hun var løbet hjemmefra, og var blevet mere og mere opsat på at hævne sig. Både på rektor og ledelsen (selvom det jo slet ikke var Sune, der var der på det tidspunkt) og alle de elever, der havde fået lov til at tage deres eksamen, holde sabbatår og læse videre.  Det var derfor hun havde været så underlig, det var derfor Granilla ikke mindedes at have set hende, og det var derfor, hun havde Granilla fanget hernede. Pludselig hørte hun nogen, der gik rundt ovenpå. Først troede hun, det var Snea, men hørte hurtigt, at der var mere end to fødder. Hun kunne svagt høre dem tale sammen.

”Prøv at hør her. Jeg ved godt, du har haft en drøm om, at en stjerne førte dig hertil, men er det ikke lidt øh…  langt ude?” Granilla anstrengte sig for at høre, hvad den anden svarede, men fik kun opsnappet sit eget navn. Hun skulle lige til at råbe højt efter dem, da lemmen i loftet gik op. Der gik ca. to sekunder, hvor alle stod helt stille og stirrede. Så sprang de to drenge ned i kælderen, og omfavnede Granilla. Hun opdagede pludselig, hvor svag hun egentlig var. Hun havde ikke spist i mange dage. Hun faldt om i drengenes arme. ”Snea er ond, hun vil have hævn på HG, og vi skal stoppe hende!” Hun døsede hen, og lod drengene bære hende tilbage.

What? Er Snea ond? Hvad sker der egentlig med Julcobs flirt? Har Nislas og Granilla en drømme-connection? Er det Sneas skyld, at der er noget galt på HG? Hvad er der egentlig galt på HG?

Læs med i næste afsnit, og få svarene!

The struggle is real! Servicemedarbejder i julen...

Der var en tid, hvor det at gå på arbejde, var en fornøjelse... Kunderne var i godt humør og de kom i en tilpas mængde, så blev det 1. december...

"Pyha, i har travlt var?!"

"Er det udsolgt (helt vildt populær vare), det er da for dårligt!"

Måske skulle du ikke have ventet indtil d. 23 med at købe den så.

"Men det er da underligt for jeg så den på hjemmesiden!"

Overhovedet ikke det samme..

"Kan i ikke nå at få det hjem? Jamen der er jo en hel uge til jul!"

Hvad ligner jeg? Julemanden? Rodulf på speed? Julegave-expressen?

"Jeg var herinde forleden dag, hvor din kollega - du ved ham den mørkhårede kvinde med blå nej grønne øjne der altid ser så sød ud - viste mig den der høje hvide ting med de der polkaprikkede striber, hvor er den?"

"Det var altså mig der stod forrest i køen!"

"Ej nu har jeg snart stået i denne her kø i en halv time, tror jeg går op til jeres konkurrenter"

"Jamen på hylden var den billigere?"

"Koster den så meget, da jeg var her igår kostede den kun det halve."

"Er den ikke på tilbud? Ej så skal jeg ikke have den alligevel.."

"Er det en gave?" "Ja til mig selv (ahahhaha)"

"Kan jeg få den pakket ind?"

"Hvilken farve papir?" Kunden står og tænker i 10 minutter.

"Den skal pakkes ind. Eller vent. Nej, det gør jeg selv. Eller nej hvor er jeres gavepapir flot, du må gerne pakke den ind så."

"Hold da op jeres julepapir er grimt!"

"Den skal pakkes ind uden tape!"

"Putter i ikke bånd på? Hvorfor dog ikke?"

"Det er altså pænere hvis du lige bukker papiret en gang! Nej ikke sådan.. Lad mig lige give dig en hånd" (rækker ind over disken og overtager)

SÅ PAK DIN FUCKING EGEN GAVE IND!

"Må jeg lige spørge dig om noget mens du pakker ind?"

"Nej, hvor er det synd for dig at du skal arbejde i julen"

Så tak til alle de skønne medarbejdere for ikke at have sagt, hvad de tænker, og givet os alle en god betjening! Respekt til dem! God Jul!

- Sarah

Afsnit 12, 13, 14, 15, 16

Afsnit 12

 Nislas vækkede de andre, jublende af glæde. "Der er morgensamling i dag!! Det er musikklassen som skal underholde, og de vil trodse forbuddet om at afholde underholdning!"

20 minutter efter

De fire nisser fandt fire pladser forrest i salen og så forventningsfuldt på eleverne fra 2. c, en dreng rejste sig og sagde "Vi her i 2.c vil nu fortælle en rigtig julehistorie!" Der blev stille i salen. Eleverne kiggede på hinanden. Julcob hørte en hvisken fra sin sidemand "Det må de da ikke! De bliver straffet!"
Men lærerne gjorde ikke noget og 2.c begyndte:

Her følger så 2.c´s morgensamlingsunderholdning, historien er skrevet af Harald Toksværd og vi her på bloggen er meget beærede over at kunne udgive den i forbindelse med vores julekalender

Det var en mørk december-morgen, og Ole Hjelby sad på sit kontor og rettede tysk-opgaver.

 ''Sådan bøjer man ikke heisen!'' udbrød Ole og gnækkede for sig selv som hans røde kuglepen kærtegnede papiret. Han havde sin yndlings-nissehue på, og der var intet, der kunne gå galt.

 Men pludselig brød døren op, og der stod Ulrik med tårerne trillende ned af kinderne.

 ''Ole! Du må hjælpe os,'' råbte han, som han faldt på knæ i døråbningen. ''De ryger på skolens område! PÅ SKOLENS OMRÅDE!''

 Ole rejste sig straks op fra sin særligt designede ergonomiske kontorstol og lagde en hånd på den sammenkrøbne Ulriks skulder.

 ''Haben sie keine Angst, Bürger. Julehelten Ole er på sagen.''

 Ole gled lynhurtigt ned i sine fodformede julesutter og placerede de halvmåne-formede hurtigbriller på sin krogede næseryg. Intet kunne stoppe ham nu.

 Hans alenlange ben bar ham med julens hast ned mod rygerstien, og dér stod de.

 Seks mand stærk var de, en bunke utilpassede, ildelugtende 2.g'ere med kræftpinde i mundvigen og bumser op og ned af anklerne. Ole løftede en veltrænet pegefinger og spændte sine biceps.

 ''I julens navn, så stopper I!'' råbte han af sine lungers fulde kraft. Teenage-banden grinede bare, og den tykkeste af dem alle stillede sig foran de andre.

 ''Hvad vil du gøre,'' sagde han med sin høje, postpubertære stemme. ''Give os fravær?''

 ''Ich schlimmer als das tun können, Alter,'' svarede Ole og cirkelsparkede den ungdomskriminelle kræftpatient i hans grimme, grimme ansigt. Som han bed i græsset gjorde de andre unge klar til kamp.

 Ole tog langsomt men sikkert sine hurtigbriller af, og kiggede de unge regelbrydere i øjnene.

 ''Rauchen kann tödlich sein,'' sagde han, og hev sin jule-nunchaku op af lommen.

 Den forreste ryger gik til angreb, og med et hurtigt slag brækkede Ole hans kraveben og greb den stadigt glødende smøg ud af luften.

 ''Rygning kan skade dig og dine nærmeste,'' sagde han og skoddede cigaretten i panden på en bumseplaget hippie med fedtede dreadlocks.

 Lynhurtigt gjorde Ole kål på de resterende rygere, og stod til sidst højt hævet over deres blødende og klagende kroppe. Han var klar til at rapportere tilbage til den knuste Ulrik da han pludselig hørte en mærkværdig lyd fra cykelskurene bag ham.

 ''Wer ist da?'' råbte Ole, og stillede sig endnu engang i kampposition. Men det viste sig hurtigt at være unødvendigt, da en lillebitte mand kom humpende ud fra bag en skrammet og billig knallert og faldt om for Oles fødder.

 Ole løb straks over til den lille mand imens han tørrede rygernes nikotin-befængte blod af i sin sorte turtleneck.

 ''Fortvivl ikke, lille mand. Julehelten Ole er her,'' sagde han og knælede foran den rødklædte dværg.

 ''Jeg er ikke en mand,'' sagde den lille mand. ''Jeg er en..'' han hostede. ''En... nisse.''

 ''Ligesom juledæmonen Krampus?'' spurgte Ole.

 ''Nej,'' svarede nissen. ''Ligesom Will Ferrel.''

 Ole så skuffet ud.

 ''Men du er manden, som legenderne taler om,'' hviskede nissen. ''Ole Hjelby... den Udvalgte''

 ''Ich bin der Mann den du suchst, kleine Will Ferrel. Jeg er Fraværstageren.''

 Nissen hostede igen, og holdt sig til brystet.

 ''Så må du hjælpe os, Julehelt. Julemanden er blevet taget til fange, og jeg er bange for, at der ingen jul bliver i år.''

 ''Hvilket monster ville dog stjæle Sanct Nikolaus?'' udbrød Ole.

 Nissen tog fat i Oles krave, og med sin sidste kraft svarede han:

 ''Christiansborg... monsteret fra Christiansborg.''

 Ole vidste hvad han måtte gøre. Monsteret fra Christiansborg kunne han ikke hamle op med alene. Han måtte samle sit team.

 Først kom Mikkel, manden med tusind 1.g'eres styrke. Han var at finde i sin nye idrætshal, hvor han bænkpressede psykologi-linje-elever og leverede idræts-relaterede oneliners.

 Derefter, Allan. Med sine hemmelige søvn-kræfter kunne han sende selv den mest ihærdige mat/fys-linje-stræber til drømmenes land.

 Og sidst men ikke mindst, Casper Bønneland, bedre kendt som Kaptajn Lambda, manden, der kan dividere med 0 og knække fysikkens love med et fingerknips.

 Med sit team samlet kunne Ole endelig tage af sted for at redde julen – men én ting var stadig usikker: Hvem var dog monsteret i Christiansborg, der havde kidnappet julemanden? Var det Pia Erobreren, den nationalistiske svøbe? Var det Joachim Støderen, den stærkeste idiot i folketinget? Eller var det.. nej, Ole kunne ikke engang tænke tanken til ende.

 Holdet af uovervindelige julehelte klemte sig sammen i Oles Fraværsmobil – en Volkswagen Bobbel fra '81 - og trådte sømmet i bund.

 På næsten ingen tid nåede den lille gruppe helte frem til Københavns højsæde, en fremtronende, grumt udseende borg med enorme sorte spir pyntet med ligene af de kontanthjælps-modtagere, der var blevet spiddet der. Som Ole og hans team steg ud af bilen kunne de se en enkelt lille mand med grånende hår, der stod midt på Rådhuspladsen og spiste af noget, der til forveksling lignede en skål tzatziki.

 ''Hvem dér?'' råbte Ole.

 Manden stillede straks sin tzatziki fra sig og stillede sig i en truende position midt på pladsen.

 ''Dit værste mareridt, Ole Hjelby,'' gnækkede den lille mand med let accent.

 Kaptajn Lambda gispede.

 ''Det kan da ikke være..'' sagde han med gru i stemmen, men Mikkel afbrød ham.

 ''Det er ham, Bønneland. Vores værste fjende, og tidligere kollega.'' sagde han.

 ''Nicolas,'' sagde Allan og Ole i kor.

 Den lille mand grinede højt.

 ''Længe siden, gamle venner,'' sagde han hånligt.

 ''Jeg håber ikke I har tænkt jer at befri Julemanden, for så skal I igennem mig først.''

 Ole kiggede resolut på de andre.

 ''Bereit zu kämpfen, Freunden!'' beordrede han og hev sin sylespidse røde kuglepen frem fra lommen.

 ''Giv ham fravær som han aldrig har drømt om!''

 De fire helte gjorde klar til kamp. Kaptajn Lambda reciterede lynhurtigt formlen for nitroglycerin, og en stråle klar væske fløj fra hans pande imod den lille græker, der med et svirp fra en digtsamling af Tove Ditlevsen parerede.

 Mikkel løb imod Nikolas med lynets hast, men blev stoppet af en kaskade af tzatziki fra den forhenværende dansklærers tupperware-bøtte.

 ''Ad for helvede,'' udbrød Mikkel og tørrede agurkesalat af ansigtet.

 Nikolas grinede igen.

 ''Toget kører, Ole!'' sagde han med sin pibende stemme.

 Ole kiggede kort på Allan og nikkede.

 ''Du ved hvad du skal gøre, Allan.''

 Allan kiggede ned på sin lommeregner, og så op på Ole igen.

 ''Det har været en ære at tjene med dig, Hr. Hjelby,'' sagde han og stak i løb mod Nikolas.

 Nikolas' arrogante smil blegnede da han så den stålsatte matematik-lærer tromle afsted.

 ''H-hvad har du tænkt dig, Allan,'' sagde han. ''Du ved godt, at dine ligninger ikke kan skade mig!''

 Allan tørrede en tåre fra sin øjenkrog og begyndte at råbe:

 ''Fotosyntese er en meget kompliceret proces, Nikolas; lad mig stave det for dig!''

 Nikolas' ansigt fyldtes med gru.

 ''Det kan du ikke gøre, Allan!''

 Men Allan løb bare videre.

 ''F-O-D-O-S-Y-T-E-S,'' råbte han, og tog afsæt med kurs mod grækeren.

 ''E!'' sluttede han og landede ovenpå den lille mand, der skreg i smerte.

 ''Sådan staver man det ikkeeeeee!'' var Nikolas' sidste ord, før de begge forsvandt i en eksplosion af dårlig grammatik og stavefejl.

 Ole og Bønneland tørrede sved af panden. Mikkel forsøgte stadig med agurkesalaten.

 ''Han vil altid blive husket,'' sagde Bønneland.

 ''Immer, alter Freund,'' sagde Ole.

 ''Men der er stadig ét problem,'' udbrød Mikkel da han var færdig med at få tzatziki ud af øjnene.

 ''Nikolas kunne ikke have stjålet Julemanden. Så klog har han aldrig været.''

 Ole kiggede tænksomt op på Christiansborg foran dem.

 ''Ich weiss. Men jeg ved også noget andet. Nikolas arbejdede for undervisningsministeriet.''

 Kaptajn Lambda gispede.

 ''Du tror vel ikke,'' sagde han.

 ''Jo,'' svarede Ole.

 ''Sankt Nikolaus er blevet stjålet af ingen ringere end det ondeste væsen i regeringen.'' han tøvede.

 ''Christine Antorini.''

 Pludselig lød en stemme fra den anden ende af pladsen.

 ''Så I har endelig regnet det ud, hva'?''

 De tre venner vendte sig om, og dér stod hun. Et bjerg af en kvinde, med bryster så store som rundetårn og en røv, der kunne knuse Amalienborg.

 ''Se dog ikke så overrasket ud, Ole,'' grinede den monstrøse minister. ''Jeg prøver jo bare at redde vores ungdom!''

 ''Verden har brug for Julemanden, Antorini! Du bist ein Schweinhund!'' svarede Ole, og tog hætten af sin røde kuglepen. Antorini grinede bare.

 ''Statistikken taler klart,'' sagde hun. ''Børn bliver mindre koncentrerede under juletiden. Det handler om konkurrence-dygtighed!''

 De tre venner sydede af vrede, som det uhumske kvindemenneske steg ned fra sin trone lavet af folkeskole-elevers dybfrosne tårer.

 ''Uovervindelige beskyttere af Danmarks lavest-rangerende gymnasium – til angreb!'' råbte Ole, og de tre venner gjorde sig klar til deres vigtigste slag nogensinde.

 En intens kamp fulgte. Mikkel kastede med spyd og kugler, Kaptajn Lambda smed omkring sig med formler og Oles jule-nunchaku glimtede i luften som han svingede den med Angela Merkels kraft. Antorini var dog en værdig fjende, og hendes reform-kræfter var nær ved uovervindelige. Efter så mange gymnasie-reformer at ikke engang Bønneland kunne tælle dem, lå de tre venner på den kolde, elendigt vedligeholdte asfalt og greb sig til hjertet.

 ''Alt.. for lange.. arbejdstider..'' pustede Mikkel.

 Antorini stillede sig endnu engang op på sin trone, og frem fra bag den hev hun en tyk, rødklædt mand med et langt hvidt skæg.

 ''Ho.. ho.. ho..'' hostede Julemanden.

 ''I har tabt, lærerskravl,'' hånede ministeren. ''Og nu får I lov til at se mig dræbe Julemanden.''

 Men Ole havde et sidste es i ærmet. Med stort besvær hev han sig på benene, og kiggede på sit ur.

 ''Haben sie etwas vergessen, Christine?'' sagde han, og pegede op på kvinden.

 ''H-hvad mener du?'' stammede hun tilbage.

 Et smil bredte sig på Oles læber.

 ''Klokken er kvart over fire. Dit pressemøde startede for et kvarter siden.''

 Antorinis smil blegnede.

 ''Nej... ikke det! Ikke det!''

 Og med sine sidste kræfter sagde Ole:

 ''Et.. hundrede procent.. fravær.''

 ''NEEEEEEEEJ,'' skreg Antorini og faldt på knæ, grædende som et såret dyr.

 Julemanden faldt til jorden som undervisningsministeren blødte ud, og Ole og kompagni kravlede over til ham for at løsne hans bånd.

 ''Du har reddet julen, Ole Hjelby. Du er i sandhed en rigtig helt,'' sagde Julemanden.

 ''Danke schön, Meister Nikolaus,'' sagde Ole.

 ''Det må være på sin plads, at du får din julegave lidt tidligt i år,'' grinede Julemanden. ''Sig mig, Hr. Hjelby, hvad ønsker du dig til jul?''

 Ole Hjelby kiggede ned på sine fødder, men slog så øjnene op og stirrede direkte på Julemanden.

''Giv mig Tyskland,'' sagde han.

 Og sådan gik det til at Ole Hjelby reddede julen og blev den nye rigskansler af Tyskland. Og ingen elev fik nogensinde fravær igen.

Helsingør Gymnasium – Godt at blive klog på.

------------------------------------------------------------------------

Nisserne jublede sammen med de andre elever og selv lærerne kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet. Måske bliver det en god jul?

Hvordan kan Harald fra 2.c være så god til at skrive? Hvordan kunne 2.c bryde forbuddet? Bliver det jul og kan rensdyr egentligt flyve?

Læs videre i næste afsnit!

Afsnit 13

Det var ikke før ved 11-tiden nisserne stod op. Det var jo lørdag morgen, så hvorfor ikke? Nislas havde brugt det meste af natten på at berette om, hvor fantastisk det band, han var kommet med i var. Det var ikke før Julcob var begyndt at savle på Sneas nissehue, så stoppede han fornærmet og gravede sig godt ned i soveposen med drømme om verdensturne.

Granila havde drømt nogle underlige drømme, hvor Snea var lusket væk fra dem om natten og havde været på hemmelige missioner. Men nu skulle de i tøjet, for en udsending fra julemanden kom på besøg i dag. 

Snea for rundt for at rydde lidt op og Julcob bagte småkager med Nislas, som sin hjælp til at stikke kagerne ud i sjove former. Granila sad mest bare og skrev på deres rapport, men ud af øjenkrogen holdt hun skarpt øje med Snea! Hun kunne ikke få sin drøm ud af hovedet.

Kl. 13 bankede det på og ind kom en høj nissepige. Hun havde en iPad under armen, havde et tjekket nissesæt på og kiggede nedladende på dem, da hun trådte ind. Hun så sig omkring og himlede opgivende med øjnene, da hun så drengenes kager. "Hrmm...." Hun rømmede sig og sagde så med en kommanderende stemme " I er så de uduelige nisser?" De krympede sig under hendes blik, men Granila mandede sig op og rakte hende rapporten "Her har du vores rapport! Vær venlig så at gå, vi gør vores bedste og har meget travlt! Farvel!" Granila smækkede døren lige i hovedet på udsendingen, vendte sig mod de andre og sagde "Skal vi så få set på det sne i kontoret?"

Hvem var udsendingen? Hvorfor drømmer Granila mærkelige drømme? Kan Julcob bage? Skal Snea ikke vaske sin nissehue?

Læs videre i næste afsnit!!  

Afsnit 14:

Luften var klar, solen skinnede og det var søndag. Men hos vores fire nisser var der absolut ikke hverken julet eller søndagsagtig stemning. Alle virkede fjerne, opgivende og bare ret sure. De skulle ned på kontoret og se nærmere på det der mystiske sne.

”Okay! Vi skal til bunds i det her. Se her, jeg tager et papir og skriver alt det ned, som vi ved om det.” Nislas tænkte på, at Granilla altid gik så systematisk til værks. ”Hmm… Det smelter i hånden, men ikke her på kontoret, det er hvidt, det er koldt…” Nislas, der ellers var rigtig stolt af sit bidrag fik et hånligt blik af Granilla. ”Ja, uha! Skarp analyse Nislas! Vi skal ligesom lede efter ting, der er mærkeligt ved det!”. Nislas vendte sig om, og blev lidt rød i hovedet, og skulle lige til at finde på et godt svar, da en fik en våd, kold snebold lige i nakken. Han snurrede rundt og så, at det var Granilla, der havde kastet. Det tog lige lidt tid, før han fattede, hvad der skete. Men så grinede Granilla højt og hjerteligt. Eftersom Nislas var kåret ni gange som ubesejret mester i sneboldkamp var han hurtig til at lave en snebold og kaste den lige i hovedet på hende. Der var stille i ca. to sekunder, hvorefter de fire nisser begyndte at råbe og skrige og kaste med snebolde. Det var ikke helt det, der havde været meningen, men deres ultra-seriøse sne-analyse havde forvandlet sig til en ultra-seriøs sneboldkamp.

Senere, da stemningen var meget bedre og de alle var blevet gode venner, sad de og diskuterede, hvad de skulle stille op. De var ikke kommet tættere på et svar, men alle var i meget bedre humør, og Nislas havde en fornemmelse af, at det også var ret vigtigt.

Kan nisserne blive ved med at være gode venner? Er godt humør virkelig lige så godt som resultater? Er mester i sneboldkamp en rigtig titel? Hvad er det for noget sne? Hvad er der galt på HG?

Afsnit 15:

Granilla sov uroligt. Hun drømte de sære drømme. Snea listede sig – mens de andre sov – ud af døren uden at kigge tilbage. Granilla vågnede. Hun så over på Sneas sovepose. Den var tom! Hun vendte sig forsigtigt uden at larme, og kiggede på døren. Synet fik hende til at stivne, og hun kom med et lille gisp. Præcis som i hendes drømme listede Snea sig ud af døren. Men denne gang var Granilla sikker på, at det ikke var noget hun drømte. Hun besluttede sig for at følge efter hende.

Granilla, der aldrig havde været mere bange i hele sit lange nisseliv, stod og gemte sig bag en dør. Hendes mistanke havde være rigtig: Snea låste sig ind i bogkælderen, men lukkede ikke døren efter sig. Granilla fulgte efter. Snea var i gang med at åbne den samme lem, som de havde åbnet et par dage før. Granilla undrede sig over, at Snea kunne finde frem i mørket, og hun havde en uhyggelig fornemmelse af, at det ikke var første gang, hun var hernede. Snea skulle til at kravle ned i lemmen, da deres øjne pludselig mødtes. Begge piger stivnede.

Hvad sker der for Snea? Er det noget, Granilla drømmer? Er der ikke en lampe i den kælder? Hvor gamle mon vores nisser er? Hvad er der galt på HG?

Afsnit 16:

Nislas vågnede med en følelse af, at der var noget, han manglede. Han nåede at blive helt nervøs, indtil han opdagede, at det bare var hans ene strømpe, der var røget af. Så fangede hans næse lugten af noget. Han kunne ikke helt sætte fingeren på, hvad det var, men det mindede om barndom, og det duftede godt. Han satte sig op. Samtidigt tog Julcob tog søvnigt sine briller på. ”Jamen er det monstro frisklavet varm kakao, og ristet brød, jeg kan dufte”. Begge drenge var pludseligt meget vågne. Snea havde stået tidligt op, og lavet morgenmad til dem. Lidt senere, da de sad og spiste, løftede Nislas pludselig hovedet. ”Jamen hvor er vor kære lille Granilla dog?” De så meget brødebetyngede ud alle sammen, for der var ingen, der havde skænket Granilla den mindste tanke. Snea sagde, at hun nok bare var stået tidligere op, for at mødes med nogle fra klassen inden time. Men Nislas kunne mærke, at noget var galt. Igen havde han følelsen af, at noget manglede. Han kiggede ned på sin fod, men det var ikke hans strømper, han manglede. Det var Granilla!

Ca. 4 timer senere…

Drengene havde taget fri fra skole den dag, for begge kunne mærke, at der var noget helt galt. Det var noget nisser en sjælden gang i mellem kunne. De havde ledt og ledt, men de havde ikke fundet noget spor af Granilla. Snea kunne desværre ikke være med, for hun havde en meget vigtig AP-test, som hun i hvert fald ikke kunne blive væk fra. De to fortvivlede drenge ledte hele dagen, og det meste af natten. Selvom der faktisk ikke var nogen af dem, der nogensinde havde sagt det før, så holdt de rigtig meget af hende, og de blev helt kolde ved tanken om, at der kunne være sket hende noget.

Samtidig, lidt længere nede i jorden…

Det mørke, fugtige rum var næsten helt stille. Det var kun, hvis man hørte rigtig meget efter, at man kunne høre en pigestemme stille råbe på hjælp.

Hvad skal der ske med Granilla? Er Snea virkelig ond? Har Nislas et godt øje til Granilla?  Er der ingen, der har et godt øje til Snea? Har Nislas ikke spist ristet brød, siden han var lille? Hvad er der galt på HG?

Julekalender afsnit 10, 11

Afsnit 10

Julcob bankede strøg en hånd over lemmen. Støvet hvirvlede omkring, Granila lyste rundt langs kanten og pludselig råbte Nislas "Der! Et håndtag!" Han tog fat og hev til.
Lemmen gik op med en knirkene lyd. De stirrede ned i et bundløst hul af mørke, langsomt kunne de svagt skimte en gammel trappe fyldt med rottehår, små museskeletter og gennemgnavet rockwool. Spindelvæv hang som guirlander på bagsiden af lemmen, og en stor fluefed edderkop kravlede hurtigt væk.
"Adrr! Uf, hvor er her ulækkert!" Snea veg tilbage, men uheldigvis stødte hun ind i en hylde og fik en bog i hovedet. Nislas hylede af grin "Nåh, Snea! Der blev du nok forskrækket! Hahahahaha!"

Snea løftede hovedet med vredestårer i øjnene "Nislas! Jeg hader dig! Jeg hader jer alle!" Hun kiggede bebrejdende på dem, men de var optaget af noget ganske andet:

"Se, hvad der faldt ud af bogen!" Granila holdt et gammelt mørnet stykke papir op: Det var fyldt med skrift, men kun en del af den første sætning kunne læses "Pig...1946...Lys...." Snea blinkede hurtigt tårene bort og rev det hurtigt ud af Granilas hånd. "Og hvad skulle det så være?" sagde hun "Endnu et fejlspor i vil give til julemanden?!" Hun lo hysterisk og gemte det hurtigt væk i bogen.

Julcob kløede sig på hagen "Vi skal nok til at gå..., se lige på lectio" Han viste sin mobil frem og endnu en regel var indført: "Ingen må længere gå i farven rød"

Hvad er det med Snea? Hvad er det for noget papir? Hvorfor hænger spindelvæv i guirlander? Græder Snea rigtigt? Klør det på Julcobs hage?

Læs videre i morgen!

Afsnit 11

Nislas listede stille ud af soveposen. De andre var taget i skole, men han skulle noget helt andet. I tirsdags havde nogle drenge hørt ham synge en julesang og spurgt ham, om han ville med til bandøvning! Nislas havde med glæde takket ja, men situationen havde udviklet sig: Han skulle til optagelsesprøve i et band! Hvis han kom ind, skulle de turnere verden rundt og møde smukke piger, han skulle ikke længere være nisse, han ville hedde SUPER-Nislas og! og! og!

Nislas rev sig ud af sin fantasi, rettede på sit bælte og spejlede sig i en vandpyt. Han blinkede kækt til spejlbilledet og hoppede elegant over pytten. Han løb ned af trappen mod lokale 31, men stoppede brat op, da han hørte en sær velkendt, skinger pigestemme sige: "Hvis du så meget som tænker på sige noget, sørger jeg for at du aldrig vil have en familie at holde jul med!" Nislas hørte en svag, klynkende stemme hviske " Jeg skal nok, undskyld...." Så døde den hen. Nislas listede videre ned, men gangen, foran 31, lå øde hen.

30 minutter senere..

Nislas rømmede sig og åbnede munden. Sprøde toner lød og opløftede musikken til en symfoni af renhed og guddommelig vellyd. Men alt i mens lokale 31 var i den syvende himmel, blev endnu en regel indført: "Alle skal op i fuldt pensum i alle fag til sommer!"  

   Synger Nislas virkelig som en engel? Får han fravær for denne dag? Er SUPER-Nislas ikke lidt for meget? Hvordan har de andre nisser det?

Læs videre i morgen!

LOOK-A-LIKE #4

We're back, denne gang med en look-a-like til en meget karismatisk mand, der i serien "How I met your mother" altid ved, hvad han skal sige for at få kvinder med hjem, nemlig ingen anden end Neil Patrick Harris aka Barney Stinson... Mon David er i besidelse af nogle af de samme evner?

- Sarah

Julekalender: Afsnit 9

Da Nislas femte modul endte (ja! Du hørte rigtigt 5. modul), var det sidste, han havde lyst til at undersøge en støvet bogkælder. Et par af drengene fra hans klasse havde han inviteret ham med til deres bandøvning, de havde nemlig hørt ham gå og synge en julesang tidligere og mente at hans sangtalent helt sikkert kunne bruges. Men nej, han kunne ikke være bekendt at svigte de andre, nu hvor der var fare for at julemanden ville erstatte dem. Så han sjoskede trist ned til bogkælderen, hvor han mødte de andre der så lige så fortvivlede ud som ham selv. Julcob tog dog prisen, han lignede noget katten havde slæbt ind med en rødere næse end normalt og øjne der så ud som om at de kunne flyde over sine bredder hvert øjeblik.
"Julle, hvad er der dog galt?" Julcob nåede ikke at få et ord ud før Granilla brød ind: "Nislas, hvorfor skal du altid være så uforskammet, kan du ikke se at han ikke gider at snakke om det?" Nislas trak på skulderne, men følte sig endelig lidt stødt over at hans forsøg på at vise omsorg blev skudt til jorden, som en rotte nær risengrøden.

"Nå men hvad venter vi på? Lad os udforske den ellers så omtalte bogkælder!" Snea rystede på hovedet, og sagde med en opgivende stemme: "Du kan lige så godt droppe det Nislas, den er låst." Han fnyste og vendte sig mod Julcob, "Har du en hårnål?", Julcob kiggede forvirret på ham, "Kig nu bare i din lomme". Julcob roddede rundt et øjeblik og ganske rigtigt fandt han en hårnål, "Hvordan..?", begyndte han, "Piger efterlader altid deres hårnåle alle vegne, og dig Frejapigen du ved", han løftede det ene øjnbryn, hvilket fik Julcob til at blive helt rød i hovedet.
Nislas gik over til døren og begyndte at dirke løs med hårnålen. I løbet af 20 sekunder sagde den et lille klik og døren gled lydløst op. De andre kiggede måbende på Nislas, "Bare lad vær med at spørg hvor jeg ved det fra?" Han grinede overlegent på den der Nislas måde, og lavede en fejende bevægelse med hånden, "Damerne først."

De befandt sig på en mørk lang gang, der var helt stille pånær lyden fra en underlig rumlen. Tøvende bevægede nisserne sig fremefter i mørket, indtil de trådte hen over noget der gav en underlig metallisk lyd da de gik på det. De stoppede op, og Granilla gravede sin lommelygte frem. Først så de intet andet en lys og støvpartikler, men så begyndte de at kunne ane hvad det var de var gået over. Det var en lem.

Hvad gemmer dig sig bag lemmen? Hvorfor er Julcob ked af det? Fik han givet brevet til Freja? Hvordan har Nislas lært at lirke låse op? Og kan han virkelig synge? Hvorfor er Granilla altid så sur på Nislas? Efterlader piger virkelig deres hårnåle alle vegne? Hvad er der galt på HG?

Læs med i morgen og få (måske) svarene!

Julekalender: Afsnit 8

Nislas vågnede af en sær mumlende lyd. Han gned sig i øjnene og fik øje på Granila, som sad og skrev sirligt på en lang liste.

"Sne....bogkælder...hmmm....Freja og Julcob....Nej, altså nu tabte jeg tråden igen!" Granila gemte ansigtet i hænderne. "Vi skal altså få skrevet en fyldestgørende rapport til julemanden og jeg har et 5 timers engelsk essay til i aften og det er snart jul og jeg har ikke spist risengrød endnu!!!" For en gangs skyld tog Nislas sig sammen og klappede hende kejtet på skulderen. "Granila slap af! Op på rensdyret igen og smil til verden!"
Granila pudsede sin røde næse og smilede til Nislas "Tak Nislas, du er nu meget sød!" " Ja tak, klap lige kanen du, så tror jeg lige risengrøden er sød nok!" Nislas rødmede, vendte sig hurtigt om og rettede på tøjet "Hvor er Julle og Snea?"
"De er til time. Det er jo ikke alle som os, der har 1. modul aflyst! Men de må snart være her!"

Et kvarter senere...

"Pyha! Hvor er det varmt udenfor! Hele 5 grader!" Snea og Julcob kom svedende ind ad døren. 

"Vi skal holde møde nu om alt hvad vi ved og forhåbentligt finder vi ud af, hvad vi ikke ved!" Granila slog sig ned på sin sovepose, tog sin liste frem og kiggede opfordrende på de andre.

"Tja... Vi ved at der er noget mystisk sne på kontoret, men ikke nok til at lave en snebold og så skulle der være noget mærkeligt i bogkælderen!" Nislas kløede sig i håret og nulrede noget fnuller fra sin pude. "Tak for dit bidrag, Nislas! Som om jeg ikke allerede havde skrevet det!" Granila så koldt på ham og vendte sig om mod Snea, men Snea stod bare og kiggede tomt ud af vinduet. Julcob var i færd med at skrive et brev til Freja. "Fint! Vi undersøger bogkælderen i morgen!" hvæsede Granila og skred for at finde nogle af sine nye venner.

Alt i alt var det hele en værre redelighed! 

Mon de nogensinde får nok sne til en snebold? Bliver Granila god igen? Er Julcob helt fortabt? Kan Granila nå at skrive sit essay? Mon de finder noget i bogkælderen?

Læs videre i morgen og få (måske) svarerne!

Julekalender: Afsnit 3, 4, 5, 6 og 7

3. december:

Det var en grå og kold onsdag, og regnen stod ned. Skolegården var helt øde og mørk. Bortset fra regnen, der trommede ned på asfalten, var der ikke en lyd at høre.

Klokken var 7:30. Julcob var den eneste, der havde sørget for at sætte et vækkeur, og alle fire venner blev brutalt vækket. Granilla kiggede ud af vinduet, og sukkede dybt. ”Seriøst, det her regn-halløj er virkelig ikke min kop te! Man kan ikke engang kælke i det!” Hun begyndte modløst at krybe ud af sin sovepose. Nislas vendte sig om, og så på hende. Han så yderst tilfreds ud.

”Op med humøret søde Granny. Det er en skøn onsdag morgen. I hvert fald for mig! Se lige mit lectio!” Granilla undrede sig over Nislas’ usædvanligt gode morgenhumør. Næsten så meget, at hun ikke blev fornærmet over at blive kaldt Granny. Hun kiggede på hans skema.

” Mit 1. modul er aflyst, så hvis i lige kan være stille, når i går, vil det være skønt. Man skal jo have sin skønhedssøvn!”

De tre andre kiggede opgivende på hinanden, og begav sig ud i det håbløse vejr.

2 timer senere…

Granilla, Snea og Julcob stod og ventede i det blå miljø. Nislas kom spankulerende ind ad døren og så efter de andres mening lidt for veludhvilet ud.

”Nå, jeg skal ned i kantinen og have en kæmpe kop varm kakao. Skal i med?”

De løb over skolegården og ned i kantinen. De opdagede med det samme, at noget var helt galt. En pige stod snøftede, mens et par andre stod og trøstede hende. To drenge stod og skulede ondt med hver deres Sprite i hånden. Overalt var der kaos og misfornøjelse. De fire kiggede på hinanden, og stillede sig hen i køen. Pludselig Snea blev helt hvid i hovedet og pegede på et skilt. ”Se der!”

”Kantinen sælger ikke længere varme drikke”

De blev stille. Nislas sprang op til kantinen, og spurgte, hvorfor i alverden man ikke kunne få sig en kop varm kakao. Men selv inden han havde fået svaret, vidste han det godt. Det var en af rektors nye regler.

Derefter var dagen næsten helt uudholdelig. De tre moduler føltes som syv, eleverne var sure og lærerne uretfærdige.

Nislas havde jordens længste AP time. Ham  og nogle af hans nye venner sad og diskuterede, hvad der var værst; at blive glemt i omklædningsrummet eller nede i lokale 30.

”Tsk, min storebror var engang hele natten i bogkælderen! Det er der vist ingen af jer, der ville turde!”

Nislas kiggede forvirret på de andre. For ham var bogkælderen ikke det værste. Lidt kedelig ja, men ikke uhyggelig. De andre forklarede ham, at det sted var det værste sted på hele skolen. Hvorfor kunne de ikke svare på, men det var det bare.

Efter 4. modul mødtes de alle sammen nede i kantinen, der næsten var tom. Nislas indviede de andre i det, han havde hørt. Granilla havde hørt noget lignende, og de blev enige om, at det skulle undersøges.

Hvad er der nede i bogkælderen? Tager de ikke varm kakao lidt for seriøst? Hvorfor er alle lærerne så ubarmhjertige? Har Nislas i virkeligheden brug for så meget skønhedssøvn? Hvad er der galt på HG?

Læs videre og få (måske) svarene!

4. december:

Det var næsten morgen. Luften var helt kold, og man kunne godt se, at det var lige ved at lysne lidt længere henne på himlen, men der ville stadig gå lidt tid. Skolegården, der altid var tom på dette tidspunkt, var dækket af et lag rim.

Julcob lå vågen. Han tænkte på bogkælderen, julemanden og den manglende julestemning. Og så tænkte han selvfølgelig på hende den søde pige med rødt hår. Hendes navn var Freja. Han havde ikke tænkt på det før, men det var faktisk det smukkeste navn, han nogensinde havde hørt.

Der gik dog ikke længe før han blev revet ud af sine tanker, da vækkeuret ringede, og de alle skulle op.

2 timer efter…

Granilla sad og trippede. Hun kiggede på uret. Klokken var 9:32. Hun forsøgte at følge lidt med i timen, talte langsomt til 60 ti gange, og kiggede igen på uret. Stadig 9:32. Hun kunne slet ikke vente med at fortælle de andre, hvad hun havde snuppet, da hun var nede på kontoret. Hun skulle derned for at hente en seddel til grønt fravær, men havde fået øje på en gammel artikel. Der stod noget om nogle, der ikke havde fået deres studentereksamen. Det lød egentlig ret kedeligt, og hun var lige ved at lægge den tilbage igen, da hun så fik øje på noget, der stod nederst i artiklen. En af eleverne, en pige, var forsvundet. Hun vidste ikke, hvad der foregik på HG, og det havde nok heller ikke noget at gøre med artiklen, men det var nu alligevel mærkeligt. Begge dele. Da klokken blev 9:45 pakkede eleverne deres ting sammen, og begyndte at gå. Men læreren stoppede dem.

”Fra og med i dag er pauserne blevet forkortet. I får først pause, når klokken er 9:55”

Der lød et enstemmigt gisp fra alle eleverne. Det gav dem lige præcis fem minutters pause, hvilket slet ikke var nok til at købe noget i kantinen! Eller til at fortælle de andre om artiklen, tænkte Granilla. Faktisk var der ikke tid til andet end at skynde sig hen til det næste lokale.

Da det blev spisepause mødtes de, og Granilla viste dem artiklen. De undrede sig over det, men blev enige om, at de ikke skulle bruge for meget tid og energi på den. De var her jo for noget helt andet.

Da 4. modul var færdigt, mødtes de udenfor. Nislas ville have dem med ned og spille julebingo i kantinen. Men Snea takkede nej tak, og gik ned for at lave en aflevering færdig. Hun var kommet i rigtig dårligt humør.

Hvorfor er Snea i dårligt humør? Hvorfor bliver pauserne endnu kortere? Vinder nogle af dem mon i julebingo? Findes der virkelig ikke smukkere navne end Freja? Hvad er der dog galt på HG”

Læs videre og få (måske) svarene!

5. december: 

Julcob fløj i en kane, der blev trukket af rensdyr. Det var en helt klar nattehimmel, og stjernerne blinkede utroligt smukt. Ved siden af ham sad den vidunderligt skønne rødhårede Freja. Hun smilede til ham, og…

Julcob vågnede pludselig. Han var lidt forvirret, men huskede så til hans skuffelse, hvor han var. Han lå bare i sin sovepose, og det var Nislas, Granilla og Snea og ikke Freja, der lå ved siden af ham.

De fire venner drog ud, og gik til time. Det var som om, at folk var lidt gladere i dag, men det var jo også fredag. Alle gik og snakkede om aftenens julefest. Julcob var ikke helt sikker på, hvad man lavede til sådan en fest. De havde først aftalt, at de skulle undersøge bogkælderen fredag aften, mens de andre var til fest. Men Snea ville åbenbart rigtig gerne til julefest, så hun fik overtalt de andre til at komme med. Nislas var ikke svær at overtale, men Granilla og Julcob var først ikke helt med på den. Det var dog kun indtil Nislas snedigt påpegede, at Freja nok ville være der.

De mødtes igen, da der var morgensamling. De sad tålmodigt, mens alle de vigtige beskeder blev sagt. Men alle og enhver vidste, at den virkelige grund til at de var der, var underholdningen. Men så til sidst sagde en af lærerne noget, der fik alle til at høre efter:

”Elever! Alt underholdning til morgensamlingerne, er hermed forbudt. Det tager for meget af vores og jeres tid. Gå tilbage til jeres klasser!” Det var jo skandaløst! De havde ikke engang brugt noget af timen endnu!

14 timer efter…

Granilla og Snea stod ude i gården og grinede af et par drenge, der var for fulde til at gå ned at trapperne. De var til julefest, og det var faktisk ret sjovt. Nislas så de ikke meget til. Han var sikkert sammen med alle sine nye venner. Men Julcob var på mystisk vis også forsvundet. Snea sagde, at hun havde set ham med en rødhåret pige. Det var nok den berygtede Freja.  De havde nu overstået deres første uge på Helsingør Gymnasium. Timerne vidste de ikke rigtig, om de brød sig om, men festerne var en hel del bedre end dem, de havde været vant til.

Hvorfor har lærerne pludselig ikke længere tid til morgensamling? Bliver der holdt fest hver fredag? Kommer Julcob nogensinde i kanen med Freja? Ved hun overhoved, hvem han er?  Har Nislas virkelig så mange nye venner? Hvad er der galt på HG?

Læs videre og få (måske) svarene!

6. december:

Solen skinnede ned på skolegården på Helsingør Gymnasium. På trods af, at klokken var 11:15, var der stadig ikke en levende sjæl.

Granilla vågnede, og var helt tør i munden. Hun havde frygtelig hovedpine. Hun fik med kæmpe besvær sat sig op i sin sovepose. Hun kiggede rundt omkring, og så Snea og Nislas, der lå og sov, og stadig havde deres tøj fra i går på. Hun ville lægger sig igen, men kom så til at tænke på noget. Hvor i alverden var Julcob?! Hun vækkede de to andre. Ingen af dem var ikke meget for det. ”Han tog hjem med hende den rødhårede Frejapige, tror jeg nok” sagde Snea med hæs stemme. Nislas satte sig op med et sæt. Pludselig var han lysvågen. ”Vores Julle!” Han så næsten helt stolt ud, og så nikkede han langsomt og anerkendende. Snea rullede med øjnene, og de lagde sig alle tre tilbage for at sove igen.

De hørte skridt udenfor, og ind kom Julcob. Det var efterhånden godt hen ad eftermiddagen, og han var i højt humør og fløjtede julesange.

”Godmorgen mine kære venner. Det er nok ikke gået nogles næser forbi, at det i dag er lørdag. Og i ved alle, hvad der sker lørdag…” De var alle for overraskede til at svare ham. Og desuden kunne ingen af dem huske, hvad der skulle ske lørdag.

”Altså! Vi skal jo aflægge vores rapport i dag!” Nå ja, det kunne de faktisk godt huske. Julcob blev alvorlig. ”Men vi har ikke særlig meget at rapportere, har vi ej nemlig! Men kom, vi skynder os!”

De fire venner småløb gennem den tomme skolegård. Snea kunne af en eller andet grund kunne åbne døren ind til idrætshallen. De smuttede ind. Så lød der en mærkelig knitrende lyd i den ellers stille lørdag eftermiddag. Inde midt i idrætshallen kom der et kendt ansigt frem. Et ansigt, som alle kender, men de færreste over 6 år tror på. Det var selvfølgelig selveste Julemanden i hologramform. Ingen af de fire venner vidste helt, hvad de skulle sige, eller hvor de skulle starte. Nislas tog mod til sig, og satte Julemanden ind i sagen med de bitre lærere og myten om bogkælderen, som de ikke lige havde haft tid til at undersøge. Julemanden kiggede længe på dem, kom med et dybt suk og sagde blot: ”Jeg skulle have vidst, at jeg ikke kunne stole på fire uerfarne nisser…”

Er de fire virkelig nisser? Er Nislas stolt over eller misundelig på Julcobs scoring? Er det klogt, at skuffe Julemanden? Hvorfor får de ikke taget sig sammen til at undersøge bogkælderen? Har de ingen afleveringer for? Hvad er der galt på HG?

Læs videre og få (måske) svarene!

7. december:

Det var mørkt. Det var lidt over midnat, og der var helt stille bortset fra n underlig knitrende lyd, der kom ovre fra idrætshallen.

Der stod fire nisser i idrætshallen, og kiggede op på et kæmpestort flyvende hoved med hvidt skæg og nissehue. Det var Julemanden, men han havde ikke det hjertelige, varme smil, man ser på billederne. Han så faktisk rigtig vred ud.

”I har været der i en uge, og i er blot kommet frem til det, vi alle sammen godt ved: noget er galt på HG! Det er mig unødvendigt at sige, at i har skuffet mig i min grundvold!”

Granilla, der var tæt på at græde tog sig sammen, og prøvede at lyde meget myndig.

”Men vi har fire moduler næsten hver dag, og bagefter er man altså rigtig træt, og så var der julebingo, og så var der julefest, og så…” Det med julefesten skulle hun måske ikke have nævnt.

Julemanden så kun endnu mere sur ud.

”Næste gang i aflægger rapport, vil jeg have i præcise detaljer, hvad der sker i bogkælderen. Gå hen på rektors kontor, og se, om i ikke kan finde nogle spor! Hvis i ikke har opnået resultater til den tid, kan jeg jo altid sende nogle andre nisser…”

Så forsvandt han, og efterlod de fire nisser yderst skræmte og stressede.

Få minutter efter…

”Det er lidt svært, at lede efter noget, man ikke engang ved, hvad er!” Nislas var ikke længere kæk og selvsikker. Nisserne havde sneget sig ind på Sunes kontor, men var ikke blevet meget klogere endnu. Snea stod lænet op af en bogreol. Pludselig så hun helt forkert ud i ansigtet.

”Uuuuuh, få det ud, få det ud!” Hun vred sig, og rakte armene om på ryggen. Hendes kjole var helt våd på ryggen.  De andre kiggede ned, for at se, hvad det var. Det var sne! Julcob gik hen til vinduet, hvor der hang et termometer. ”Men det er 5 grader udenfor, og endnu varmere herinde…” Ingen af dem forstod noget som helst.

”Prøv lige at se her!” Granilla råbte inde det andet rum. Hun stod med en håndfuld sne, der hurtigt smeltede i hendes varme hånd.

Hvad er det, der er på Sunes kontor? Samler han på sne? Plejer Julemanden ikke at være så rar? Hvad skal der ske med Julcob og Frejas forhold? Hvor sover nisserne om natten? Hvad er der galt på HG?

Læs videre i morgen og få (måske) svarene!

Julekalender: Afsnit 2

Kl. 07.40

En kold vind fløj igennem skolegården, den vendte ved kantinen og fløj videre. Videre til et hemmeligt sted, hvor den iskoldt krøb hen over et par fødder.

"Uuuuuh!" Snea satte sig med et sæt op og daskede Nislas i hovedet med en nissehue. "Det kan du ikke være bekendt, Nislas! Jeg sov lige så godt!"

"Hva? Er du mørkeræd, Snea?" Nislas mumlede grødet og krøb ud af soveposen. 

"Hvad laver I!?" Granila vågnede og rejste sig op. "For julen da! Vi skal op NU! Der er kun 10 minutter, til vi skal møde, husk den nye regel!"

"Ja, ja, Grantræ! Hvor er vores jullegris?" Nislas spændte sit læderbælte og rodede sig i håret.

"Jeg er her! Jeg var bare ude for at studere stjernehimlen" Julcob kom ind med duggede briller og skæv nissehue.

5 minutter senere..

"Studere stjernehimlen?! Kom og fang mig, tykke!" Nislas brød sammen af grin og rev nissehuen af Julcob, men han stoppede brat, da de trådte ind i fløj C. Et væld af vrede stemmer hørtes fra kontoret. 

"Kl. 07.50?!? Det kan vi jo ikke nå!" Alle ville have et ord indført og prøvede at overdøve de andre. Men med et forstummede alt, da Sunes stemme, sært forvrænget, lød over højtaleren: "Mødetiden kan ikke ændres, for at dette skal trænge rent ind, skal 3. g´erne aflevere deres SRP 3 dage tidligere end forventet! Gå til jeres klasser!"

Eleverne, inklusiv vores 4 venner, fortrak sig stille. Snea fandt sin plads i psykologilokalet og hvilede hovedet i hænderne, trods hendes forklaring tidligere virkede det ikke, som om hun havde sovet særlig godt, hvis hun overhovedet havde sovet!

Timen indeholdt kun højtlæsning af Freud, og det var først til allersidst at en stemme brød lærerens monotone oplæsning: "Hvorfor er mødetiden ændret?" Læreren kiggede sløvt op og svarede med kort: "Fravær for denne time, Josefina!"

Hos Julcob i bioteknologi gik det ikke meget bedre: Stine opremsede en masse formler op i kemi og bad derefter eleverne om at komme op til tavlen, skrive formlerne op og sige hvad de skulle bruges til. Julcob rystede og bævede, da han vaklede op mod tavlen. Stine gav ham kridtet hånden, og da deres øjne mødtes, syntes Julcob at kunne se en sløret, hvidlig hinde over hendes øjne. Formlerne klarede han ikke specielt godt og Stine truede med 00. På vejen ned til sin stol fik han øje på den smukkeste pige, han nogensinde havde set! Hun havde fregner, briller og flammende rødt hår. Julcob blev helt varm indeni.

Hvad er der med lærerne? Hvorfor har Snea ikke sovet? Er det virkelig rigtigt at SRP´en skal afleveres tidligere? Mon Julcob og Nislas nogensinde bliver fortrolige venner? Får Julcob en kæreste?  Hvor sover de 4? Hvorfor har de 4 nu også nissehuer? Er de nisser?

Hvad er der galt på HG?

Læs videre i morgen og få (måske) svarene!

(Vi må lige minde alle om at alt i denne historie er opdigtet) 

Julekalender: Afsnit 1

1. december wuhu! Her på bloggen har vi besluttet os for, at gå totalt i julestemning og skrive vores helt egen julekalender, foregående lige her på HG! Læs, læs den skal nok blive sjov og hyggelig!!

Det var en mørk og kold aften lige efter midnat, alt var stille. Næsten for stille. Ikke en vind rørte sig, ej heller kunne man høre lyden af biler fra den nærliggende hovedvej. Lyset fra gadelampen flakkede, for til sidst at gå ud og efterlade resten af vejen i dunkelt mørke. Pludselig som lyn fra en klar himmel dukkede 4 skikkelser op i mørket, hvis du havde blinket, havde du misset det.
“Du står på min fod Nislas”, hviskede en pigestemme.
“Jeg vil nu nærmere mene at det er din fod, der bare valgte at befinde sig på det forkerte sted, på det forkerte tidpunkt, søde Snea”, svarede en dyb drengestemme drillende.
“Behøves du altid..”, begyndte Snea, men blev afbrudt af anden dreng, irritationen tydelig i hans stemme: “Gider i lige? Vi er dårligt nok ankommet og i er allerede ved at dræbe hinanden”.
“I er allerede ved at dræbe hinanden”, immiterede Nislas med en piget stemme i et forsøg på at ramme den anden drengs toneleje, der var meget lysere.
“Er vi overhovedet det rigtige sted?”, fortsatte drengen med den lyse stemme, der ignorerede Nislas fuldstændigt, “Jeg mener det er så mørkt og stille, og er det der overhovedet en skole?”
“Skal du have nye briller Julcob? Det er da tydeligt at den der store bygning er en skolebygning.”
“Ti nu bare stille begge to, vi er det rigtige sted”, sagde en pige der indtil videre havde forholdt sig helt tavs.
“Hvordan kan du være så sikker? Har ham den fede måske givet dig sine nattesynsbriller med?”, grinte Nislas, tydeligvis tilfreds med sin joke, som om det nogensinde ville ske!
Selvom det var mørkt, kunne man fornemme at hun rullede sin øjne dramatisk.
“Kan i virkelig ikke mærke det? Følelsen af at der er noget helt forkert allerede.”
Det gjorde dem alle helt stille, for da de stoppede et øjeblik og mærkede efter, blev de også grebet af følelsen af at der var noget helt galt.

8 timer senere… 

“Husk nu at det er meningen, at vi skal falde i med mængden”, et kollektivt suk lød gennem gruppen, og Nislas udbrød:
“We know Granilla, we know. Du sagde det sådan cirka 1000 gang i løbet af natten…”
“Nå, jamen så ses vi efter 4. modul..”, hun fik ikke lov til at færdiggøre sin sætning før de andre 3 tog ordene ud af munden på hende, “bag skolen ved atletikstadionet”. Hun åbnede munden for at lukke den igen, dreje om på hælen og begive sig mod lokale 12.

* * *

Da de mødtes igen efter en meget lang dag, var det ikke med smil på læben. De havde alle oplevet næsten nogenlunde det samme; folk havde været flinke, men næsten for nysgerrige om hvor de kom fra, timerne okay hvis ikke meget spøjse, dog havde der manglet noget.
“Der var ingen der sang med, da jeg begyndte at synge en julesang i dag i matematik, de kiggede bare alle meget underligt på mig”, sagde Snea med bævende stemme.
“Underligt, det er jo december måned! Jeg så heller ingen med rødt tøj og nissehuer, og manglen på juledekorationer er skandaløs!”, sagde Granilla forfærdet. Julcob nikkede samtykkende, ligeså forvirret og rystet som de andre, hvad var der dog i vejen med disse elever?
Nislas begyndte at grine, og Snea kiggede på ham, som om han var sindssyg, der var da intet sjovt ved dette?
“Har du måske overvejet, at grunden til at ingen sang med var fordi at du ikke ligefrem synger som en engel Snea? Og grunden til at ingen går i julet tøj er fordi, at disse mennesker faktisk har stil?”
Han løftede øjenbrynene spørgende og gav de andre et hurtigt blik, der indikerede at stil ikke var noget han mente, at de havde.
“Hvad mener du så der er galt, når du nu er så klog?”, spurgte Julcob, tydeligvis fornærmet.
“Jeg er ikke sikker Julle, der er et eller andet, jeg kan bare ikke sætte fingeren på hvad…”
Der var stille et øjeblik indtil Granilla, der ellers havde siddet dybt optaget af sin nyerhvervede Iphone, brød tavsheden med en meget alvorlig stemme: “Jeg ved ikke med jer, men jeg finder denne lectiobesked en smule underlig:

“Godaften..

Vi vil blot informere jer alle om, at vi her i ledelsen har besluttet at mødetiden for 1. modul ændres fra 8:10 til 07:50 med øjeblikkelig virkning. Vi er klar over at dette måske skaber en smule besvær for jer der benytter offentlig, men det er sådan det er. Så må man bare tilpasse sig og stå lidt tidligere op. 

Venlig hilsen ledelsen”

Hvorfor vælger ledelsen pludselig at lave denne meget ubarmhjertelige regel? Hvem fra ledelsen stod bag dette forslag? Hvorfor og hvordan skulle man magte at stå tidligere op? Hvor kommer de 4 nye spøjse elever fra og hvem er de? Hvorfor går de så meget op i julen og rødt tøj, er det mon en fetish? Har Nislas altid et godt comeback? Og hvad sker der for de navne?

 Men vigtigst af alt... Hvad er der galt på HG?

Læs med imorgen i næste afsnit af Bloggens julekalender og få (måske) svarene.