søndag den 7. december 2014

Julekalender: Afsnit 3, 4, 5, 6 og 7

3. december:

Det var en grå og kold onsdag, og regnen stod ned. Skolegården var helt øde og mørk. Bortset fra regnen, der trommede ned på asfalten, var der ikke en lyd at høre.

Klokken var 7:30. Julcob var den eneste, der havde sørget for at sætte et vækkeur, og alle fire venner blev brutalt vækket. Granilla kiggede ud af vinduet, og sukkede dybt. ”Seriøst, det her regn-halløj er virkelig ikke min kop te! Man kan ikke engang kælke i det!” Hun begyndte modløst at krybe ud af sin sovepose. Nislas vendte sig om, og så på hende. Han så yderst tilfreds ud.
”Op med humøret søde Granny. Det er en skøn onsdag morgen. I hvert fald for mig! Se lige mit lectio!” Granilla undrede sig over Nislas’ usædvanligt gode morgenhumør. Næsten så meget, at hun ikke blev fornærmet over at blive kaldt Granny. Hun kiggede på hans skema.
” Mit 1. modul er aflyst, så hvis i lige kan være stille, når i går, vil det være skønt. Man skal jo have sin skønhedssøvn!”
De tre andre kiggede opgivende på hinanden, og begav sig ud i det håbløse vejr.

2 timer senere…

Granilla, Snea og Julcob stod og ventede i det blå miljø. Nislas kom spankulerende ind ad døren og så efter de andres mening lidt for veludhvilet ud.
”Nå, jeg skal ned i kantinen og have en kæmpe kop varm kakao. Skal i med?”

De løb over skolegården og ned i kantinen. De opdagede med det samme, at noget var helt galt. En pige stod snøftede, mens et par andre stod og trøstede hende. To drenge stod og skulede ondt med hver deres Sprite i hånden. Overalt var der kaos og misfornøjelse. De fire kiggede på hinanden, og stillede sig hen i køen. Pludselig Snea blev helt hvid i hovedet og pegede på et skilt. ”Se der!”

”Kantinen sælger ikke længere varme drikke”
De blev stille. Nislas sprang op til kantinen, og spurgte, hvorfor i alverden man ikke kunne få sig en kop varm kakao. Men selv inden han havde fået svaret, vidste han det godt. Det var en af rektors nye regler.

Derefter var dagen næsten helt uudholdelig. De tre moduler føltes som syv, eleverne var sure og lærerne uretfærdige.
Nislas havde jordens længste AP time. Ham  og nogle af hans nye venner sad og diskuterede, hvad der var værst; at blive glemt i omklædningsrummet eller nede i lokale 30.
”Tsk, min storebror var engang hele natten i bogkælderen! Det er der vist ingen af jer, der ville turde!”
Nislas kiggede forvirret på de andre. For ham var bogkælderen ikke det værste. Lidt kedelig ja, men ikke uhyggelig. De andre forklarede ham, at det sted var det værste sted på hele skolen. Hvorfor kunne de ikke svare på, men det var det bare.

Efter 4. modul mødtes de alle sammen nede i kantinen, der næsten var tom. Nislas indviede de andre i det, han havde hørt. Granilla havde hørt noget lignende, og de blev enige om, at det skulle undersøges.

Hvad er der nede i bogkælderen? Tager de ikke varm kakao lidt for seriøst? Hvorfor er alle lærerne så ubarmhjertige? Har Nislas i virkeligheden brug for så meget skønhedssøvn? Hvad er der galt på HG?

Læs videre og få (måske) svarene!


4. december:

Det var næsten morgen. Luften var helt kold, og man kunne godt se, at det var lige ved at lysne lidt længere henne på himlen, men der ville stadig gå lidt tid. Skolegården, der altid var tom på dette tidspunkt, var dækket af et lag rim.

Julcob lå vågen. Han tænkte på bogkælderen, julemanden og den manglende julestemning. Og så tænkte han selvfølgelig på hende den søde pige med rødt hår. Hendes navn var Freja. Han havde ikke tænkt på det før, men det var faktisk det smukkeste navn, han nogensinde havde hørt.

Der gik dog ikke længe før han blev revet ud af sine tanker, da vækkeuret ringede, og de alle skulle op.

2 timer efter…

Granilla sad og trippede. Hun kiggede på uret. Klokken var 9:32. Hun forsøgte at følge lidt med i timen, talte langsomt til 60 ti gange, og kiggede igen på uret. Stadig 9:32. Hun kunne slet ikke vente med at fortælle de andre, hvad hun havde snuppet, da hun var nede på kontoret. Hun skulle derned for at hente en seddel til grønt fravær, men havde fået øje på en gammel artikel. Der stod noget om nogle, der ikke havde fået deres studentereksamen. Det lød egentlig ret kedeligt, og hun var lige ved at lægge den tilbage igen, da hun så fik øje på noget, der stod nederst i artiklen. En af eleverne, en pige, var forsvundet. Hun vidste ikke, hvad der foregik på HG, og det havde nok heller ikke noget at gøre med artiklen, men det var nu alligevel mærkeligt. Begge dele. Da klokken blev 9:45 pakkede eleverne deres ting sammen, og begyndte at gå. Men læreren stoppede dem.
”Fra og med i dag er pauserne blevet forkortet. I får først pause, når klokken er 9:55”
Der lød et enstemmigt gisp fra alle eleverne. Det gav dem lige præcis fem minutters pause, hvilket slet ikke var nok til at købe noget i kantinen! Eller til at fortælle de andre om artiklen, tænkte Granilla. Faktisk var der ikke tid til andet end at skynde sig hen til det næste lokale.

Da det blev spisepause mødtes de, og Granilla viste dem artiklen. De undrede sig over det, men blev enige om, at de ikke skulle bruge for meget tid og energi på den. De var her jo for noget helt andet.

Da 4. modul var færdigt, mødtes de udenfor. Nislas ville have dem med ned og spille julebingo i kantinen. Men Snea takkede nej tak, og gik ned for at lave en aflevering færdig. Hun var kommet i rigtig dårligt humør.

Hvorfor er Snea i dårligt humør? Hvorfor bliver pauserne endnu kortere? Vinder nogle af dem mon i julebingo? Findes der virkelig ikke smukkere navne end Freja? Hvad er der dog galt på HG”

Læs videre og få (måske) svarene!



5. december: 

Julcob fløj i en kane, der blev trukket af rensdyr. Det var en helt klar nattehimmel, og stjernerne blinkede utroligt smukt. Ved siden af ham sad den vidunderligt skønne rødhårede Freja. Hun smilede til ham, og…

Julcob vågnede pludselig. Han var lidt forvirret, men huskede så til hans skuffelse, hvor han var. Han lå bare i sin sovepose, og det var Nislas, Granilla og Snea og ikke Freja, der lå ved siden af ham.

De fire venner drog ud, og gik til time. Det var som om, at folk var lidt gladere i dag, men det var jo også fredag. Alle gik og snakkede om aftenens julefest. Julcob var ikke helt sikker på, hvad man lavede til sådan en fest. De havde først aftalt, at de skulle undersøge bogkælderen fredag aften, mens de andre var til fest. Men Snea ville åbenbart rigtig gerne til julefest, så hun fik overtalt de andre til at komme med. Nislas var ikke svær at overtale, men Granilla og Julcob var først ikke helt med på den. Det var dog kun indtil Nislas snedigt påpegede, at Freja nok ville være der.

De mødtes igen, da der var morgensamling. De sad tålmodigt, mens alle de vigtige beskeder blev sagt. Men alle og enhver vidste, at den virkelige grund til at de var der, var underholdningen. Men så til sidst sagde en af lærerne noget, der fik alle til at høre efter:
”Elever! Alt underholdning til morgensamlingerne, er hermed forbudt. Det tager for meget af vores og jeres tid. Gå tilbage til jeres klasser!” Det var jo skandaløst! De havde ikke engang brugt noget af timen endnu!

14 timer efter…

Granilla og Snea stod ude i gården og grinede af et par drenge, der var for fulde til at gå ned at trapperne. De var til julefest, og det var faktisk ret sjovt. Nislas så de ikke meget til. Han var sikkert sammen med alle sine nye venner. Men Julcob var på mystisk vis også forsvundet. Snea sagde, at hun havde set ham med en rødhåret pige. Det var nok den berygtede Freja.  De havde nu overstået deres første uge på Helsingør Gymnasium. Timerne vidste de ikke rigtig, om de brød sig om, men festerne var en hel del bedre end dem, de havde været vant til.

Hvorfor har lærerne pludselig ikke længere tid til morgensamling? Bliver der holdt fest hver fredag? Kommer Julcob nogensinde i kanen med Freja? Ved hun overhoved, hvem han er?  Har Nislas virkelig så mange nye venner? Hvad er der galt på HG?

Læs videre og få (måske) svarene!


6. december:

Solen skinnede ned på skolegården på Helsingør Gymnasium. På trods af, at klokken var 11:15, var der stadig ikke en levende sjæl.

Granilla vågnede, og var helt tør i munden. Hun havde frygtelig hovedpine. Hun fik med kæmpe besvær sat sig op i sin sovepose. Hun kiggede rundt omkring, og så Snea og Nislas, der lå og sov, og stadig havde deres tøj fra i går på. Hun ville lægger sig igen, men kom så til at tænke på noget. Hvor i alverden var Julcob?! Hun vækkede de to andre. Ingen af dem var ikke meget for det. ”Han tog hjem med hende den rødhårede Frejapige, tror jeg nok” sagde Snea med hæs stemme. Nislas satte sig op med et sæt. Pludselig var han lysvågen. ”Vores Julle!” Han så næsten helt stolt ud, og så nikkede han langsomt og anerkendende. Snea rullede med øjnene, og de lagde sig alle tre tilbage for at sove igen.

De hørte skridt udenfor, og ind kom Julcob. Det var efterhånden godt hen ad eftermiddagen, og han var i højt humør og fløjtede julesange.
”Godmorgen mine kære venner. Det er nok ikke gået nogles næser forbi, at det i dag er lørdag. Og i ved alle, hvad der sker lørdag…” De var alle for overraskede til at svare ham. Og desuden kunne ingen af dem huske, hvad der skulle ske lørdag.
”Altså! Vi skal jo aflægge vores rapport i dag!” Nå ja, det kunne de faktisk godt huske. Julcob blev alvorlig. ”Men vi har ikke særlig meget at rapportere, har vi ej nemlig! Men kom, vi skynder os!”

De fire venner småløb gennem den tomme skolegård. Snea kunne af en eller andet grund kunne åbne døren ind til idrætshallen. De smuttede ind. Så lød der en mærkelig knitrende lyd i den ellers stille lørdag eftermiddag. Inde midt i idrætshallen kom der et kendt ansigt frem. Et ansigt, som alle kender, men de færreste over 6 år tror på. Det var selvfølgelig selveste Julemanden i hologramform. Ingen af de fire venner vidste helt, hvad de skulle sige, eller hvor de skulle starte. Nislas tog mod til sig, og satte Julemanden ind i sagen med de bitre lærere og myten om bogkælderen, som de ikke lige havde haft tid til at undersøge. Julemanden kiggede længe på dem, kom med et dybt suk og sagde blot: ”Jeg skulle have vidst, at jeg ikke kunne stole på fire uerfarne nisser…”

Er de fire virkelig nisser? Er Nislas stolt over eller misundelig på Julcobs scoring? Er det klogt, at skuffe Julemanden? Hvorfor får de ikke taget sig sammen til at undersøge bogkælderen? Har de ingen afleveringer for? Hvad er der galt på HG?

Læs videre og få (måske) svarene!



7. december:

Det var mørkt. Det var lidt over midnat, og der var helt stille bortset fra n underlig knitrende lyd, der kom ovre fra idrætshallen.

Der stod fire nisser i idrætshallen, og kiggede op på et kæmpestort flyvende hoved med hvidt skæg og nissehue. Det var Julemanden, men han havde ikke det hjertelige, varme smil, man ser på billederne. Han så faktisk rigtig vred ud.
”I har været der i en uge, og i er blot kommet frem til det, vi alle sammen godt ved: noget er galt på HG! Det er mig unødvendigt at sige, at i har skuffet mig i min grundvold!”
Granilla, der var tæt på at græde tog sig sammen, og prøvede at lyde meget myndig.
”Men vi har fire moduler næsten hver dag, og bagefter er man altså rigtig træt, og så var der julebingo, og så var der julefest, og så…” Det med julefesten skulle hun måske ikke have nævnt.
Julemanden så kun endnu mere sur ud.
”Næste gang i aflægger rapport, vil jeg have i præcise detaljer, hvad der sker i bogkælderen. Gå hen på rektors kontor, og se, om i ikke kan finde nogle spor! Hvis i ikke har opnået resultater til den tid, kan jeg jo altid sende nogle andre nisser…”
Så forsvandt han, og efterlod de fire nisser yderst skræmte og stressede.

Få minutter efter…

”Det er lidt svært, at lede efter noget, man ikke engang ved, hvad er!” Nislas var ikke længere kæk og selvsikker. Nisserne havde sneget sig ind på Sunes kontor, men var ikke blevet meget klogere endnu. Snea stod lænet op af en bogreol. Pludselig så hun helt forkert ud i ansigtet.
”Uuuuuh, få det ud, få det ud!” Hun vred sig, og rakte armene om på ryggen. Hendes kjole var helt våd på ryggen.  De andre kiggede ned, for at se, hvad det var. Det var sne! Julcob gik hen til vinduet, hvor der hang et termometer. ”Men det er 5 grader udenfor, og endnu varmere herinde…” Ingen af dem forstod noget som helst.
”Prøv lige at se her!” Granilla råbte inde det andet rum. Hun stod med en håndfuld sne, der hurtigt smeltede i hendes varme hånd.

Hvad er det, der er på Sunes kontor? Samler han på sne? Plejer Julemanden ikke at være så rar? Hvad skal der ske med Julcob og Frejas forhold? Hvor sover nisserne om natten? Hvad er der galt på HG?


Læs videre i morgen og få (måske) svarene!

Ingen kommentarer: