mandag den 31. marts 2014

Konkurrence: Sangskrivning

I samarbejde med Kontoret udskriver HG-bloggen nu en sangskrivningskonkurrence for alle elever og lærere.

Sangen skal være skrevet over en af følgende melodier:
  • Let it be (Le Beatles)
  • Midt om Natten (Kim Larsen)
  • Si' du ka' li' mig (Tøsedrengene)
Man bestemmer SELV antal vers, og hvor MEGET der skal rime!

Sangen må omhandle alt fra ånd til afleveringer til fester til larmende elever! Men den SKAL omhandle HG. Der er afleveringsfrist onsdag d. 30-04-2014, hvorefter vi synger de bedste til morgensamlingerne op til sommerferien indtil der til sidst kåres en vindersang, som vi skjaldrer ud med fælles forenede udfoldede tunger til skoleafslutningen den sidste dag.

Præmien er æren af at få sin sang og sit navn arkiveret i Helsingør Gymnasiums filialer. I mange år vil sangen kunne blive taget frem og sunget igen og igen.
Når teksten er skrevet færdig, kan den sendes til HG-bloggen på Facebook eller på lectio til Marco fra 3.z. 

Redaktionen

søndag den 30. marts 2014

Skal, skal ikke



I lang tid har jeg gået og puslet med et dilemma. Det er et dilemma mellem min egen egoisme og min trang til at redde hele verden. Jeg vil dele det med jer, for jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der har det her dilemma. Hør bare her, det hele startede med noget så banalt som tøj!

Jeg vil ikke lyve. Jeg kan godt lide tøj. Nyt tøj! Og at shoppe! Hvis bare jeg havde en million! Men mangel på penge er ikke det problem jeg vil snakke om. Mit dilemma handler om hvor stor en skade modeindustrien gør på vores miljø! Underligt nok har jeg aldrig rigtig tænkt over, at alle de ting vi køber skal produceres. Altså, jeg ved selvfølgelig godt at de ikke bare popper ud af den blå luft, men jeg har bare aldrig sådan rigtig tænkt over hvad der egentlig skal til for at kunne producere alle de produkter vi køber. Og ikke mindst hvilke konsekvenser det har!
Jeg går højt op i økologi, og mener, at det er vigtigt, for at beskytte vores miljø. Medierne er også blevet rigtig gode til at sætte fokus på økologisk mad. Men lige pludselig gik det op for mig, at det ikke er alt vi sår, som vi spiser. For eksempel spiser man ikke bomuld. Til gengæld bruger man bomuld i tøj! Men det betyder ikke, at producenterne ikke gerne vil have at bomuldet skal gro rigtig hurtigt og godt, så de kan få størst mulig udbytte. Derfor sprøjter de bomuldsmarkerne med alle mulige kemikalier, som er rigtig skadelig for miljøet! Pludselig fik jeg et chok! Alt det tøj der ligger i mit klædeskab har været med til at forurene planeten. Jeg er indirekte med til at skade vores planet. Jeg har været så forsigtig med at slukke lyset derhjemme når jeg gik ud af et rum, spare på vandet, købe økologisk mad og aldrig smide skrald i naturen, og alt det, og så har det hele bare været til ingen verdens nytte, for alt i mens har jeg købt bunkevis af tøj, der har gjort skade på vores planet. Jeg vil ikke sige  at det begyndte at svimle for mig, for jeg er altså ikke så let at slå ud, men det var lige før! Pludselig begyndte mine tanker at køre i ring, og jeg tænkte på alt det vi køber hele tiden, både for førnøjelses skyld men også de ting vi køber fordi vi bliver nødt til det. Ting som mælkekartoner og sølvpapir, og skriveredskaber og stearinlys. Det hele skal jo produceres, og sikkert ved hjælp af store maskiner og giftige kemikalier der forurener. Til sidst skal det også transporteres hertil, og det koster brændstof, som forurener endnu mere, og det bliver bare ved og ved og ved!

Puha! Hvad så nu? Hvordan skal man kunne leve et liv, uden af gøre skade på vores planet, når man er så afhængig af alle mulige små ting, for at få ens hverdag til at køre rundt? Som sagt er det lidt af et dilemma, for jeg har  personligt ikke lyst til at undvære nyt tøj. Men måske er det det der skal til? På den anden side er det helt umuligt at undvære ting som toiletpapir... (du kan selv forestille dig hvordan det ville se ud!)

Men jeg er ved at forstå, at selvom jeg flyttede i et træhus og boede i en skov uden at forurene på nogen måde, så ville det nok ikke rigtig ændre noget på Jordens status. Jeg er simpelthen for lille til at redde verden på den måde. Samtidig går det altså heller ikke hvis jeg bare giver op! For der kommer aldrig til at ske noget, hvis ingen tager ansvar. Og det bedste sted at starte er altid hos en selv! Så hvis du ligesom mig en gang imellem føler at verden bliver lidt for stor og uoverskuelig, og du er lidt for lille til at ændre på noget, så giver jeg dig et par gode råd her, til hvordan du kan blive en mere bevidst forbrugere, og være med til at påvirke verden i den rigtige retning, selv når du køber ind!

Køb mindre tøj - så er der mindre der skal produceres!
Køb økologisk/bæredygtigt tøj (det findes faktisk! - tjek links i bunden)
Gå i genbrugsbutikker
Giv dit tøj væk til venner/genbrugen
Lån tøj fra dine venner/forældre/bedsteforældre
Køb økologisk mad
Køb dansk mad, og mad der er afhængig af årstiderne, da det ikke skal transporteres ligeså langt som mad der fx. kommer fra Spanien.
Hold dig orienteret i medierne og på nettet! Der er masser af information derude!
Meld dig ind i en miljø-organisation.
Genbrug alt hvad der kan genbruges
Istedet for at købe en ny vandflaske hver dag, så køb en vandflaske, gerne en der er produceret med omtanke for miljøet, som kan holde i lang tid! Det samme gælder for kaffe-to-go hvor du kan købe din egen termokop. Og på den måde spare du selvfølgelig også penge!
Skal du handle en? Køb en bærepose som du kan genbruge, i stedet for at købe nye plasticposer hver gang!

Når man begynder at shoppe med omtanke for miljøet, så sender man et budskab til producenterne om, at de skal producere mere miljøvenlige produkter. Selvom man måske ikke selv føler, at det gør nogen forskel, så gør det faktisk en forskel i det lange løb, for producenterne af diverse ting, vil gerne tjene en masse penge, og det gør de altså kun hvis de sælger. Så hvis folk ligepludselig hellere købere produkter der er mere miljøvenlige, så er det det der sælger, og det producenterne vil producere, fordi at det betaler sig bedst for dem! Det bedste du som forbrugere kan gøre, er altså at vise at du rent faktisk går op i, om dine underbukser er økologiske eller ej, og om den trøje du har på er produceret med omtanke for miljøet!
Jeg tror på at gode intentioner betaler sig, for forleden dag, da jeg sad og tænkte på forslag til, hvordan man kunne blive en mere miljøvenlig forbruger, kom min mor forbi og spurgte om jeg ville have to af hendes skjorter, som hun ellers ville have smidt ud. Det virkede næsten som et tegn for himmelen!

Her er et par links til dig

Økologisk/bæredygtigt tøj!
http://www.fair2buy.com/default.asp
Piger:
http://www.hm.com/dk/subdepartment/LADIES?Nr=2000234
http://www.asos.com/women/green-room-eco-edit/cat/pgecategory.aspx?cid=10062&via=top
http://www.asos.com/search/tree-people?hrd=1&q=tree+people
http://www.asos.com/search/pop-boutique?hrd=1&q=pop+boutique&SearchSuggestUsed=true
http://www.fairtrends.dk/okologisk-toj.html?gclid=CPqxjPvTuL0CFUHecgodOGAAWA
Drenge:
http://www.okologi.org/eco-herretoej
http://emanuels.dk/shop/knowledge-cotton-apparel-117c1.html
http://www.asos.com/Men/A-To-Z-Of-Brands/A-Question-Of/Cat/pgecategory.aspx?cid=13338
Irmas gode råd til når du handler ind
https://irma.dk/om-irma/ansvarlighed/gode-klimaraad
Drikkedunke:
http://www.okodunken.dk/
http://freewater.dk/

Amanda

fredag den 28. marts 2014

Festudvalgets morgensamling d. 28-03-2014

På denne varme og solrige glædesfredag, hvor folk tvangtes ud i skolegården og man fristedes til at smide tøjet (!), var der, som på så mange andre fredage, morgensamling i festsalen.

Ca. halvdelen af salen var fuld, og man kunne måske undres over, hvorfor der ikke var flere elever tilstede, men der har jo ikke været morgensamling de sidste gange, så en del folk har formentlig blot forglemt den ugentlige formiddagsfællesstund.

Fødselsdagssang
Hvad der tillige gjorde morgensamlingen anderledes, var at rektor Kristian sad ved klaveret! Der var ej heller en projiceret sangtekst på det hvide lærred, men Ruben 2.x og Emilia 3.x fra Morgensamlingsudvalget, forklarede det med, at der i dag skulle synges fødselsdagssang! De spurgte ud i salen om der dog ingen fødselarer var til stede, for siden der går næsten 700 elever på HG, og der er 365 dage på et år, så er sandsynligheden for at der hver dag er mindst én elev, som kom til verden netop i dag, overhængende.
Og det er jo altid i dag!

Var der så en fødselar på uge 13's dag nummer 5!?

JA DA!
Maja Ravn fra 1.a var den heldige HG'er, der fik lov til at vælge tre instrumenter til sin hyldestsang. 
Hun valgte:

Folk sang og simulerede instrumenter i vilden sky, og Kristian stemte imponerende flot i på klaveret.

Den hemmelige stol
Den 1 x dagens ret i kantinen, som hver uge udloves eleven, som tilfældigvis placerer sin smukke bagdel på stolen, den udvalgte, blev desværre ikke nævnt ved navn, hvorfor hun/han ikke nævnes her heller. 
Ak min bare!

Hashtrack
En talsmand fra organisationen ved navn Helsingung var desuden og tale om en app, der gør det muligt for folk, som ryger at få et større indblik i deres egne vaner omkring stoffet. Han anbefalede at hente appen ned på vores smartphones og tjekke den ud. Det gøres her: http://hashtrack.dk/

UNDERHOLDNING
Underholdningen blev leveret af festudvalget, i form af en præsentation af de bedste udklædningskostumer, som havde været til fastelavnsfesten, og en efterfølgende afgørelse af hvilke udklædninger inden for 5 forskellige kategorier, der var de bedste. Folk i festsalen foretog domme, ved, sammen at klappe så højlydt som muligt over det bedste kostume. Den mest entusiastiske klapsalve afgjorde, hvem som vandt.

Kategorierne og de hertilhørende vindere var:

Årets sjoveste: Emma fra 3.u, som Nutellabøtte!

Årets par: Andreas fra 3.c og Marco fra 3.z, som Ghostbusters!

Årets mest kreative: Emma fra 3.y som munk- hun kronragede sig for at fuldende kostumet! 

Årets mest sexede, frækkeste, hotteste: Mikkel fra 3.a som Johnny Bravo!

Præmien var koncertbilletter til bandet 'Panamah' på Toldkammeret på torsdag. Tillykke til alle vinderne!
Denne anmelders dom, er muligvis farvet af hans eget heldige udfald, men tænk også på, hvordan festudvalgsfolkene drog de bænkede fra salen ind i deres underholdning! Og sikke præmier!

Festudvalgets morgensamling d. 28-03-2014 får...

6 stjerner!
Marco

torsdag den 27. marts 2014

Go' stil HG - Mie




Go' stil HG - Mie

Sweater fra Topshop
Pencilskirt fra Zara

Denne uges velklædte HG'er er Mie Mortensen fra 2.U! Personligt er Mie en af dem jeg kender der har allermest styr på sit outfit - hver eneste dag. Udover det er hun stort set professionel kosmetolog, og jeg kan ihvertfald komme i tanker om flere begivenheder hvor pigerne fra vores klasse har bedt Mie om at lægge deres makeup..

Hvad kendetegner din stil?

"Jeg tilpasser min stil efter mit humør. Det kan gå fra at være meget (!) feminint til helt sort og gråt og 

afslappet. Det er vigtigt for mig at tøjet er behageligt at have på samtidig med at det er pænt."

Siw, også fra 2.u, der også overværer interviewet, fniser da Mie nævner at hun ofte er feminin i tøjet. 

"MEGET feminin!", kommenterer hun.


Halskæde fra Primark

Hvad/hvem inspirerer dig?

"Jeg følger ikke rigtig nogen bestemt trend, sådan rigtigt, men jeg bliver inspireret af den på en eller 

anden måde. Det er ikke én bestemt person, men det kommer mere an på hvem der er tidens 

"trendsetter" eller hvad man kan kalde det. Så det skifter med tiden. Jeg bliver bare egentlig inspireret af 

alt, sådan fremmede mennesker og sådan "it-girls". Det kan også være hvis jeg ser en film med en 

karakter der har noget specielt på, eller hvis jeg måske ser én ting i for eksempel et blad der er mega 

lækker, så kan jeg lave hele min stil om i en periode" griner Mie.


Ringene er gaver
Neglelak fra Essie


Hvad er dine yndlingsmærker/butikker?

"Min yndlingsbutik er &Other Stories- fordi de har anderledes tøj som der ikke er så mange der har, og 

det tiltrækker mig. De har meget forskelligt tøj derinde, og alligevel har de en rød tråd igennem det. Det 

er ikke vildt dyrt, men prisen er lidt højere da kvaliteten også er god. Jeg kan godt lide at blande high-

street og lidt dyrere mærker som f.eks. Sand og Gucci og sådan noget."


Læderarmbånd fra Massimo Dutti



- Hvad er den genstand drømmer om, men ikke har råd til/ikke kan få?

"En orange Birkin Hermés taske. Man skal bare stå i kø i flere år for at få den! 

Der er mega meget hype om dem. Den er alt hvad man kunne tænke sig at en taske skal være! Den 

flotte orange farve, selv om den er så anderledes, er den bare tidsløs på grund af designet, og den er så 

enkel.. ja, den er perfekt! Og farven gør den sådan, frisk, og den skiller sig ud."




Hvad kan du give af modetips?

"Mit yndlingsudtryk er "less is more". Så bliver der fokuseret på de enkelte ting du har på, i stedet for at 

du bliver overrumplet af 100 forskellige accessories og på den måde mister overblikket over outfittet. 

Man kan altid have det der helt basic outfit, men give det et twist med et sjovt smykke eller farvede sko 

eller en flot taske!"



Lilla sneakers fra Nike


Tak til Mie for denne gang. Jeg håber I kunne bruge hendes gode råd til noget og føler jer inspireret af hende!


- Af Mathilde Sofia Andersen

søndag den 16. marts 2014

Føljeton

- Kapitel 3 -

Krystallen

Jeg tager en dyb indånding og mærker hvordan den kølige natteluft passerer igennem mine lunger. Jeg føler mig en smule svimmel af at kigge på stjernerne og lader derfor mit blik falde nedad igen til stearinlyset i min hånd. Med rædsel går det op for mig at stearinlyset næsten er brændt ned, snart vil jeg kun have lyset fra månen og stjernerne til at guide mig. Den eneste løsning er at fortsætte videre i toget mod det ukendte. Den sorte dør for enden af kupéen tårner sig op, og med usikre skridt bevæger jeg mig langsomt henimod den. Flammens lys flakker hen over tårne af bøger og stakke af gulnede papirer - nogen skrevet med en sirlig håndskift andre med Times New Roman. Nu er jeg så tæt på at jeg kan røre døren, og med mine fingerspidser rører jeg det iskolde runde håndtag. I det flammen går ud træder jeg igennem døren.

Til at starte med kan jeg intet se udover et blændende hvidt lys, det skinner som tusinde sole, men ganske langsomt begynder min øjne at vænne sig lyset. Det går op for mig at lyset dog ikke kommer fra solen, men fra en skinnende genstand, der svæver i midten af rummet. Det ligner en slags krystal, der er hugget direkte ud fra en klippe, ujævn og usleben, men alligevel underlig perfekt. Ud fra den emmer dette skarpe lys, som er på kanten til at være blåligt, men til forskel fra solen gør det ikke ondt at kigge på det, tværtimod føler jeg en dejlig ro i hele min krop. Uden at jeg har lagt mærke til det, har jeg bevæget mig tættere og tættere på krystallen. Hvad mon der sker hvis jeg rører den? Jeg rækker min hånd frem og kan næsten røre den med mine fingerspidser. Jeg er så tæt på, at jeg kan føle energien fra krystallen pulsere gennem luften. Men pludselig erstattes det blå lys med det mørke gulv der med en hastig fart nærmer sig mit ansigt. Jeg når lige at tage fra med hænderne, inden jeg rammer gulvet med et højlydt brag.
Jeg løfter mit hoved, men er omhyggelig med ikke at se på krystallen. Mit hoved føles en anelse tungt og mine tanker er slørede. Hvad var der så dragende ved krystallen? Var det en slags trance jeg var i? En ting er sikkert, der er noget helt galt med den krystal.
Stadig liggende der på gulvet, går det op for mig at det jeg trådte over var en æske lavet af et fint skinnende materiale med smukke indgraveringer af ældgamle tegn og symboler siddende i et forunderligt mønster. Med rystende hænder løfter jeg æsken, og lader mine fingrer glide hen over det kolde materiale, den ser gammel ud. Meget gammel. Jeg åbner æsken og ser at der indeni ligger et stykket foldet pergament. Jeg ruller det forsigtigt ud, bange for at skade det fine, gamle papir. Mine øjne læser med besvær, det der står med en oldgammel håndskrift, og jeg takker indvendig min AP lærer for at tvinge mig til at lære latin i 1.g.

Cara peregrinus
Crystal pro vos clavem est 
Capiet tibi locis
Cavete et usum cautio
- Caritas

Jeg laver en hurtig oversættelse, der ville gøre min AP lærer stolt, og hvis jeg ikke tager helt fejl, står der noget i stil med:
Kære fremmede. Krystallen er nøglen. Den vil føre dig steder. Tag dig i agt og brug den med varsomhed - Caritas. Jeg mærker mine nakkehår rejse sig og føler mig pludselig meget udsat her under den mørke nattehimmel. Der er noget helt galt. En unaturlig aura omringer krystallen, og det er ikke kun fordi at den svæver af sig selv. Der er også noget ved det blå ulmende lys, der er forførende på en måde der skræmmer mig, men alligevel kan jeg mærke nysgerrigheden presse på. Det kan vel ikke skade bare at prøve at se, hvad der sker. Nu er jeg her jo alligevel, og det virker ikke som om at toget har planer om at standse lige foreløbig.
Med en spontanitet der overrasker mig selv, rækker jeg hånden frem og lukker den om krystallen. Alt bliver mørkt. Hvad har jeg dog gjort?

Hvad er det for en underlig krystal? Hvad mener Caritas med at krystallen er nøglen? Hvem er Caritas? Hvad sker der nu, hvor krystallen ikke lyser mere?

Læs med når kapitel 4 udkommer i næste uge!  

- Sarah

lørdag den 15. marts 2014

Ugens HG'er

Hey alle skønne HG'er!
Nu er det den tid på ugen hvor vi igen har fundet en sød HG'er som du selvfølgelig skal lære lidt bedre, at kende! Idag er det søde Navina Jegarubanathan der er blevet valgt...

Navina kan altid mødes med et smil, da hun er en meget glad og venlig pige! Så hvis du møder Navina skal du ikke være bleg for at give hende et lille smil, før hun giver dig et!

Hvilken klasse går du i?
''Jeg går i 1.a, det er en papegøje klasse med linjerne - græsk, latin og den linje jeg har - Samfundsfag, Engelsk og psykologi!''

Er din linje og klasse god? 
''Den linjen jeg har valgt kan jeg vildt godt lide! Jeg er rigtig glad for at have valgt den! Og min klasse er selvfølgelig også god!''

Hvad ville du efter gym.?
''Jeg ved det faktisk ikke helt endnu..''
Hun holder lige en lille tænke pause og fortsætter så - ''Jeg tror bare jeg skal læse videre! Jeg ville nemlig gerne blive til noget stort!'' Griner lidt efterfølgende.

Gode ambitioner!^

Hvordan er det at gå på HG?
''Det er rigtig hyggeligt! Der er plads til at være sig selv og man kan snakke alle! Jeg elsker det!''

Nå Navina er du klar på nogle lidt mere personlige spørgsmål?

Hvad laver du i din fritid? 
''Jeg kan rigtig godt lide at shoppe, det gør jeg tit og bruger måske lidt for mange penge på det..'' siger hun efterfølgende med et lille smil - ''Jeg træner også hvis jeg har tiden til det.. Og så er jeg selvfølgelig også sammen med mine venner og veninder!''

Har du en kæreste?
''Nej ikke endnu'' - ikke endnu? Hvad skal det betyde - ''Haha ej jeg har ikke nogen''

Hvor er du oprindeligt fra? 
''Jeg er fra Sri Lanka'' - (Fact - Sri Lanka ligger i den sydlige del af Asien) - ''Med tamilsk baggrund''

Nu kender jeg dig jo i forvejen og ved at du har over en sommer tabt dig rigtig meget, kunne du tænke dig at fortælle lidt om det?
''Ja det ville jeg gerne, hvad ville du vide?'' - Nu tænker jeg hvor meget har du tabt dig? - ''Jeg har tabt mig ca 20 kg'' - WOW! Hvor flot hvordan gjorde du det? - ''Jeg har selvfølgelig trænet rigtig meget, lagt min kost om og været meget målrettet!''

Hvad er din yndlingsmad?
''Mmmm altså nu elsker jeg jo mad, næsten alt slags, så jeg ved det ikke rigtig..'' Holder lige en lille pause ''Men jeg kan dog sige at jeg rigtig godt kan lide eksotisk mad og tamilsk mad! Men ellers kan jeg lide lidt af det hele''

Hvor mange søskende har du og hvad hedder de?
''Jeg har en storebror og en lillesøster.. Og min storebror hedder Jejanthan og min lillesøster hedder Sureka''

Ja, det var egentlig det, mange tak fordi du gad at være med Navina, det var rigtig hyggeligt! Og vi ses! 

torsdag den 13. marts 2014

Månedens lærer

Han er kun 25 år, kommer fra Aarhus, lever et dobbeltliv og er uddannet både i historie og kemi, for at lærerjobbet ikke skal blive for ensidigt. I dette eksklusive martsinterview med en af de grønneste lærere på skolen, får vi lov til at høre om Niels Kræmmer.


Tirsdag i spisefrikvarteret. Vi skulle egentlig mødes i lokale 18, men fordi foråret har bragt fuld sol og varme med sig, beslutter vi os for at søge udenfor. Godt nok må vi gå et stykke, for der er mange andre HG'ere, som har fået samme idé med udendørsfærdslen- et særsyn i det herrens år 2014... man fornemmer sommeren ligger på lur. Til sidst finder vi en mur i læ for vinden nede ved Rønnebær Allé Skolen.

Hverdag
Niels kommer direkte fra universitetet og har kun arbejdet på HG siden i sommers. Han har mange klasser fra alle årgange i kemi, og er ikke ansat for at undervise i historie.
"Det er rart at have nogle 3.g-klasser, for der sker rigtig meget i løbet af tiden på gymnasiet."
Det er måske sommetider mere roligt at have 3.g'ere?
"Aerh er du gal- det kan ikke sammenlignes! Jeg tror det ville være godt at prøve at lade nogle 3.g'ere undervisere nogle 1.g-klasser- det kunne de lære meget af. Jeg har sådan en idé med at det i virkeligheden ikke er eleverne, men lærerne som lærer mest til daglig, for det kræver enormt meget at sætte sig ind i noget stof, og så bagefter også kunne fremlægge om det og svare fyldestgørende på de spørgsmål, der bliver stillet."

Direkte, direkte, direkte
Ja, og det der med universitetet, så er du jo ikke så gammel igen...
"Nej," griner Niels, "det er rigtig- og jeg underviste faktisk allerede i et halvt år dengang jeg var 22."
Nå hold da op! Men det vil sige, du så gik direkte videre fra gymnasiet?
"Ja jeg er altid gået direkte, direkte, direkte. Og det har også gjort, at jeg altid har været den yngste i alle sammenhænge. Men jeg har altid bare haft lyst til at tage videre. Dengang jeg gik i folkeskolen, ville jeg gerne videre i gymnasiet, for jeg følte ikke vi lærte nok i folkeskolen, he he - og da jeg gik i 3.g, ville jeg gerne bare læse videre i stedet for at tage sabbatår. Efter nogle år på universitetet havde jeg dog brug for en pause og tog et halvt sabbatår- det var der jeg underviste."
Hvad vil du råde os til at gøre, når vi en gang går ud?
"Altså om man kommer ud på arbejdsmarkedet og skal være der i 39 eller 40 år, det betyder nok ikke så meget. Man kan sagtens tage nogle sabbatår og gøre det man har lyst til- personligt ville jeg gerne læse videre med det samme."

At være den yngste og at undervise
Hvordan er det at være så ung en lærer?
"Årh, men det vænner man sig til. Også på mit studie var der mange, som var fem år ældre og min kæreste er fire år ældre end mig." (godt scoret) "Og sådan er det også her på gymnasiet- det er ligesom om alderen bliver lidt udvisket, når man bliver de der 24-25 år... men det kan da godt være at mine kolleger snakker om mig som 'Ham den lille lort der!'. Det er faktisk meget sjovt, ha ha, jeg bor jo i nærheden, og der ligger sådan en Aldi, og så skulle jeg ind og købe en aftenøl en dag, hvor ekspedienten, selvom jeg havde fuldskæg, insisterede på at se ID- som om jeg ligner en på 15!"
Jeg synes nu alligevel, du forstår, at sætte dig i respekt i undervisningen.
"Arj ja, men jeg tænker også sommetider på om jeg er for hård ved mine klasser. Det skal jo være sådan at en lærer giver eleverne lyst til at vide mere om faget. Men de skal heller ikke pleases for meget- at sige 'Det er vel nok godt' hele tiden, nytter heller ikke noget. Så det handler nok meget om at finde den der balance."
Nå ja- det kan jo være det kommer når du bliver ældre?
"Jamen jeg tror egentlig heller ikke mange af de gamle lærere forstår balancen helt. De har bare accepteret at de ikke forstår den, måske."
Ja og klasser er vel også forskellige, så man kan vel heller aldrig helt være sikker på den måde man underviser.
"Helt klart! Det er også det, jeg håber kan gøre det spændende at være lærer."

Uniliv
Og du gik på Aarhus universitet? Var der fedt?
"JA! Jeg mødte helt klart en masse spændende typer og meget forskellige mennesker. Det har været nogle af de fedeste år i mit liv."
Vil du anbefale det så?
Det vil jeg helt klart! Nu har jeg jo ikke gået på KU eller noget andet, men det var virkelig dejligt. Det er ligesom sådan et super fedt universitet, der er samlet omkring en stor park i midten, hvor man mødes, og det er et pissegodt studiemiljø."
Og det er nogle gode fester...?
"Ja. Okay det var nok det jeg mente i virkeligheden. Fede fester. Jeg prøver bare lidt at pakke det ind i fine ord, hehe," siger han.

Jeg kommer til at tænke på noget:

Gymnasieliv- nogle gode råd
Hvilket gennemsnit gik du egentlig ud af gymnasiet med?
"Altså det var den gamle skala, og der var det 9.7, men hvis man konverterer det til den nuværende må det være 10.6, så det var jo egentlig meget godt. Problemet var at jeg fik 11-taller i rigtig mange af mine fag, men at der var nogle enkelte, som jeg havde svært ved."
Hvad motiverede dig dengang?
"Det gode snit skyldes nok at jeg prøvede at vise interesse for fagene. Måske savner jeg også det lidt hos nogle af mine elever- når nu de er her på gymnasiet, så kan de jo ligeså godt prøve at få det bedste ud af det! Et af mine mottoer er nok "Fake it 'till you make it", og det er der mange der ville kunne bruge. At vise en falsk interesse for faget, indtil man har sat sig ind i det. Og SÅ bliver det næsten altid spændende. Det er jo også de færreste bøger, der er spændende allerede fra side 1. Man skal lige give det en reel chance."

Dobbeltliv og drømme
Hr. Kræmmer har en lejlighed i Aarhus, men fordi han arbejder på Helsingør Gymnasium, har han også en lejlighed i Nordsjælland. Omgangskredsen er dog fortsat i Jylland.
"Det er ikke just Breaking Bad, men jeg føler lidt at jeg sommetider lever et dobbeltliv. Når jeg kommer til Aarhus omgåes jeg stadig i de gamle studiemiljøer og tager stadig til universitetsfester. Men i Helsingør skal jeg være et forbillede for mine elever og sige alt muligt klogt. Jeg prøver virkelig også at lade være med at bande- hvilket ikke altid lykkes."
Har du noget du gerne vil have opfyldt i livet?
"Altså jeg ved ikke rigtig... jeg vil faktisk rigtig gerne have børn. Når man selv bliver gammel og kedelig, er det livsbekræftende at følge andres opvækst.
Det kan jo faktisk også perspektiveres til undervisningen, hvor det er dejligt at se eleverne udvikle sig."

For at få 12
"Det vigtigste er at vise interesse for faget. Gejst og engagement er noget af det som virkelig tæller højt. Jeg kan sagtens finde på at lade en elev gå fra 02 til 10 fra det ene standpunkt til det andet, hvis vedkommende begynder at vise interesse, og møder velforberedt op til timerne. Det er aldrig for sent at skifte kurs, og man behøver ikke at være et ufejlbart geni til kemi for at få 12."

Så er pausen slut, jeg takker for interviewet, og vi smutter hver især tilbage til vores gøremål. Solen skinner stadig. Kemilektor Niels Kræmmer lunter ind på lærerværelset.

Marco

onsdag den 12. marts 2014

Mystiske videooptagelser skildrer overnaturlige kræfter på HG

For en uges tid siden fik vi på HG-bloggen tilsendt en række videoklip fra en anonym afsender, der kaldte sig Caritas. Optagelserne vises her, sat sammen i deres fulde længde.


Caritas egen teori
I en e-mail sendt til os i mandags stod følgende:
"
Kære formidlere.

Det er min opfattelse at den energi, der bevirker teleportationen, er et resultat af den kraft, som sammenholdet mellem lærere, elever og personalet på Helsingør Gymnasium skaber. Jeg har udviklet en slags geigertæller, der kan måle glæde og det var den, som ledte mig på sporet af den hvide krystal. Ifølge måleren, så er der flere genstande rundt omkring på gymnasiet, selvom det ikke er til at se, hvor de præcist befinder sig. Tit og ofte peger min tæller direkte ned i jorden under skolens grund, hvorfor man må formode at det kun er kældre og gange, som den i min video, der leder hen til disse energiladede objekter. Måske er nogle af skakterne i tidens løb styrtet sammen eller blevet revet ned, men ikke desto mindre findes samlingspunkterne af energi stadig. Især ét sted på skolen er spændingen til stadighed meget høj, hvorfor man må formode at det meste af kraften samles her.
Det er mit mål at støve alle genstandene rundt omkring på skolen op, og finde ud af hvad de hver især gør. I videnskabens navn fortsætter jeg min færd.

Caritas
"

Af disse oplysninger rejser sig straks mange spørgsmål:
Hvem er den anonyme afsender? Er alle disse genstande teleportere? Hvorfor er 'kraften' særlig stor på netop vores gymnasium? Hvor befinder der sig flere ting? Hvad menes der med det ene sted, hvor spændingen er særlig høj? Hvordan er det hele forbundet med HG-ånden?

Bliver der os tilsendt flere oplysninger, lover vi at delagtiggøre jer i dem.

Blogredaktionen

tirsdag den 11. marts 2014

Det go' stil HG!



Af Amalie Keiser

Mødestedet er aftalt. Det er det røde miljø. Heldigvis sagde Selma Deborah Navarro Vargas fra 1.c ja, da jeg spurgte hende, om hun havde lyst til at være ugens temaperson i ”Det go' stil, HG”. 
Selmas stil er nemlig ikke helt normal – men den er på alle måder god stil!
Vi sætter os ned. Jeg spilder ikke tid på sniksnak, for frikvarteret er kort, og når Selma nu har sagt ja til at hjælpe mig, er det mindste jeg kan gøre at være effektiv.

Hvordan ville du beskrive din stil?
Den er meget feminin. Jeg kan godt lide, når det er lidt punket, men det mest det feminine, der tiltrækker mig. Det er nok det, der kendetegner min stil mest. Jeg er generelt meget feminin.

Hvad er vigtigt for dig, når du skal klæde dig på til en skoledag?
At jeg har strømpebukser uden huller på. Jeg kan ikke gå i bukser. Jeg ved ikke rigtig, jeg føler mig bare ikke afslappet i dem. Du vil aldrig se mig i bukser.
  
Selmas sko er fra Jeffrey Campbell-
og de passer fint til den lidt punkede stil

Hvilke mærker kan du godt lide?
H&M er godt, fordi det er billigt, og man altid kan finde et eller andet, der er pænt. Ellers går jeg bare lidt rundt i forskellige butikker, indtil jeg finder noget.

Hvordan kan du bedst lide at shoppe?
Det er helt klart med mine venner. Så får man også deres mening. Ikke, at jeg altid følger det, selvfølgelig, men det kan være rart med feedback. Hvis jeg selv kan lide det, køber jeg det uanset, hvad de siger.

Hvad har du på i dag?
Min pink jakke, en sort bluse med nedringet ryg, rød nederdel, nittesko og fannypack. Det er ikke noget videre specielt. 


Det er ikke til at se på billedet,
men Selmas top er faktisk nedringet på ryggen
Hvis dit klædeskab brændte, hvilke tre genstande ville du så redde (sko også inkluderet)?
Øhm... Det er svært! Mine Jeffrey Campbell-sko med nitter, som jeg også har på i dag. Jeg er rigtig glad for dem, og de var ret dyre, så dem ville jeg nok tage med. 
Min lyserøde jakke – jeg kan ikke gå uden den. 
Og så en af mine kjoler; ikke en specifik en.

Har du en signatur-genstand/frisure/etc.?
Min jakke er mig. Den har faktisk givet mig mit kælenavn i klassen: ”Kinky Pinky”. Det er jakken, man genkender mig på. 

Det er også en ret sej jakke – næsten lige så sej som navnet ”Kinky Pinky”
”Ja”, griner Selma: ”Det var en af drengene fra klassen, der kom på navnet”.


  
En anden form for 'Kinky Pinky'
Hvor får du inspiration fra, og har du et stilikon?
Jeg har ikke rigtig noget stilikon. Det er mere, hvis jeg møder nogen på gaden, at jeg kan blive inspireret. Og så måske alligevel: siden jeg var helt lille, har jeg set op til min søster. Hun er også vild med det punkede, så det er nok derfor, jeg også kan lide det.

Kan du bedst lide at være praktisk eller fancy? Hvorfor?
(Hvis man går ud fra, at det mest praktiske er joggingbukser og gummisko...)
Altså, jeg tror godt, jeg kan lide at være lidt pæn i det til daglig. Det er bare sådan, jeg føler mig bedst tilpas.





søndag den 9. marts 2014

Føljeton

2. kapitel

Jeg åbner langsomt øjnene. Mit hjerte banker og jeg ligger helt stille på gulvet, der ryster under mig. Jeg rejser mig langsomt op. Mit hoved dunker og gør ondt. Jeg holder fast i sofaryggen og kigger mig omkring. Tog kupéen ser ikke ud, som en tog kupé  plejer. Der er ingen sæder til at sidde på. Til gengæld er der fyldt op med papkasser, og en masse tykke bøger står stablet oven på hinanden. Det er svært at se andet, for der er intet lys til at lyse rummet op. Jeg kigger op mod himmelen. Tordenvejret og den silende regn er holdt op, og hvis jeg ikke for et kort øjeblik siden selv havde set og mærket at det var der, så ville jeg ikke tro på det. Mit tøj er tørt, og det samme er togkuppeen. 

Jeg leder efter en kontakt til at tænde lyset på, men det eneste jeg finder er en lille stump af et nedbrændt stearinlys, og en tændstiksæske med tre tændstikker i. Jeg stryger en tændstik på æsken, og tænder lyset med flammen. Kupéen bliver lyst op, og jeg kan nu se at der også hænger billeder på væggene. En ung pige står med studenterhue og smiler på et af billederne. Hun har rødt hår og fregner på næsen, og et særligt glimt i øjet. Der står ingen dato på billedet, men det må være gammelt, for fotografiet har den der særlige gule farve, fotografier får med tiden, af for meget eksponering af solen. 

Jeg går hen til stablen med bøger. De er meget tykke og støvede. Alle mulige emner er repræsenteret; “Læren om Ondskab”, “Algebra”, “Filosofistudier”, romaner af Ernest Hemingway og fagbøger om Niels Bohr og atomer. Jeg kommer til at hoste af al den støv der hvirvler rundt omkring mig. Det skærer i mine næsebor, og jeg tænker at jeg nok må videre. Hvad laver jeg egentlig også her? Hvad er det for et underligt tog? Jeg kigger på mit armbåndsur, men viserne er gået i stå ved midnat. Jeg har ikke rigtig nogen tidsfornemmelse, men jeg ville alligevel tro, at toget burde have stoppet ved den næste station nu. Jeg går hen til en af vinduerne for at se om jeg kan få øje på stationen, men da jeg kigger ud får jeg et chok: toget køre lynende stærkt! Så stærkt at alting udenfor bliver til en sløret masse. Jeg kigger mod himmelen, men den er rolig, og fyldt med stjerner. 

Det er meget mærkeligt det her. En skræmmende følelse af at det her ikke er helt natuligt kryber sig ind på mig. Jeg prøver at slå det hen, men jeg kan ikke slippe tanken om, at jeg nu er fanget her. Hvorfor hoppede jeg? Hvad tænkte jeg dog på? Hvad var det der fik mig til at stå op midt om natten og på bare tæer gå ned til togbanen, og hoppe på et mystisk tog? Hvordan vidste jeg at toget ville være lige der ved midnat? Jeg gyste. Jeg havde ikke lyst til at tænke på det nu. 


Følg med i næste uge, for at finde ud af hvad det er for et mystisk eventyr vores hovedperson har rodet sig ud i...

Ugens Billeder - Great Valley & Helsingør Gymasium

Ugens Billeder - GVHS & HG


19 awesome exchange students from Great Valley High School arrived at Helsingør Gymnasium the 20th of February. Through the following ten days, they would see and experience some of Denmark's most beautiful trademarks with their own eyes. Here, one of the students, Kathleen, has agreed to let us share some of her beautiful pictures, that truly catches the beauty of Denmark.

All the following photos are credited to Kathleen McCarrick.


Kathleen, the pretty photographer

The house in which Kathleen's host family lives in Ålsgårde, and was her home for 10 days

The pub that (probably) all students on Helsingør Gymnasium knows - Københavneren!

One of the Americans, Kate, says hello to the more or less famous cheese-goat who lives in Stengade.

Boats in the harbor by Kulturværftet.

Gamle Færgestræde - here you can see how old some of the buildings in Helsingør actually are..

A dramatic atmosphere in the castle-yard of Kronborg

Though Denmark is awesome, Chloe seems to miss America.

Beautiful colors in Nyhavn

Nyhavn


Nyhavn

The famous little mermaid. Some of the Americans were surprised that the statue really lives up to her name (it's so small!)

Kathleen and her partner (that's me!) on her last evening here in Denmark.


It was definitely a great experience for everyone, and everyone in 2.U are excited to go to Malvern in Pennsylvania to visit their American friends! They're leaving Denmark the 12th of March. See you soon, America!



 - Mathilde



lørdag den 8. marts 2014

Frikvartersudvalgets Morgensamling!

Vi startede morgenen med at synge en skøn Beatles sang "Let it be", hvor efter vi gik videre til de sædvanlige beskeder.
Bl.a. festudvalget som opfordrede os alle til at komme til fastelavnsfesten (som iøvrigt var super fed!)
og derefter var det Stjerne for en aften, sammen med EG på toldkammeret næste fredag, der blev snakket om. 
Så kom vi til et lidt mere alvorligt emne. Kirstine Louise fra 2.c fortæller os at hun mangler frivillige til at sælge røde næser til fordel for unge danske HIV-smittede og gadebørn i Ukraine.
Man skal så samle et hold, og det hold som sælger flest røde næser i ugen 1/4-8/4 vinder et gavekort på 4000 kr hver, til Magasin. 

Efter et par meddelelser mere, bevægede vi os hen til underholdningen. 
Nemlig bordfodboldfinalen!
Marco 3z og Sebastian 3z præsenterede de to hold som skulle kæmpe om 1.pladsen.

Holdene bestod af Thomas og Adam fra 2.y
og Holmeren og Mr. Bütow fra 1.x

Først startede Thomas og Adam på hvidt hold, men efter 2 1/2 minut, skiftede holdene spillere, så det gik retfærdigt for sig. 
Kampen varede i 5minutter. 
Det var 5 intense minutter, og løbet stod meget tæt det meste af tiden!

Men til sidst stod det 10-7 til Thomas og Adam, og de løb altså med sejren.
De vandt begge blomster, et gavekort til kantinen og et diplom, som skal hænges op nede ved bordfodboldbordet!

Jeg giver Frikvartersudvalget 5 stjerner, for super god underholdning, og fordi de formåede at skabe en super fed stemning i salen! 
Godt gået!
Rosa

onsdag den 5. marts 2014

Update: Kvartfinalerne

Dagens kampe gik voldsomt til for sig og alle spillere kæmpede bravt! 

I morgen kommer semifinalerne mellem de 3 resterende hold til at foregå efter målscorer:


Det vil sige de to hold med højest målscore ved pausens slut, går videre til finalen på fredag!
Må de bedste hold vinde!

Se udsendelse fra dagens kampe med kommentarer fra spillerne, som ikke gik videre:


Husk-
Du læste det på HG-bloggen!
Making dreams come true...

Music of the week!

Music of the week

Hvad er det egentlig folk lytter til når de sidder, med hovedtelefoner på, i deres egen verden?
Er det rigtigt at alle 1.g'ere hører mainstream pop, 2.g'erne chill reggae og 3.g'erne et eller andet mystisk noget?


Et par random udvalgte Hg'ere har svaret på fire hurtige spørgsmål om deres musiksmag!
Her er hvad de svarede:




Frederikke, 1.x

Genre: Indie
Kunstner: Lorde
Album: Nightvisions af Imagine dragons
Sang: Light Me Up af Birdy 










Marcus, 1.u

Genre: Hip Hop
Kunstner: Pede B.
Album: Curtain Call af Eminem
Sang: Swim Good af Frank Ocean










Sekita, 2.y

Genre: Pop/Rock
Kunstner: Carpark North
Album: Shall We Be Grateful af Carpark North
Sang: Give Life Back to Music af Daft Punk











Max, 2.y

Genre: Elektronisk
Kunstner: Deadmau5
Album: For Lack of a Better Name af Deadmau5
Sang: Zunami af Merk and Kremont











Stella, 3.b

Genre: Reggae, Hip hop og Psytrance
Kunstner: Eminem
Album: Futuresex Lovesounds af Justin Timberlake
Sang: Sweet Home Alabama af Lynyrd Skynyrd












Mads, 3.z

Genre: Rock
Kunstner: Volbeat og Kings of leon
Album: Outlaw Gentlemen and Shady Ladies af Volbeat
Sang: Open af Rhye


Og så spurgte jeg også mig selv ;)

Genre: Indie/Alternativ
Kunstner: The Neighbourhood
Album: I Love You af The Neighbourhood
Sang: Come on Eileen af Dexys Midnight Runners




Hvad er din yndlingssang og kunstner? Lever din musiksmag op til fordommene? Smid en kommentar nedenunder :)

Sarah

tirsdag den 4. marts 2014

Vi slog katten af tønden!

Se de bedste billeder fra tøndeslagning i dag i skolegården! Det var sjovt, og der blev kæmpet bravt om slikket- desværre gik tønderne i stykker allerede efter 5-7 min, men alligevel da!

Kattedronninger: Christoffer fra 3.z og Ditte 2.z
Kattekonger: Anton 2x og Benjamin 2x

TILLYKKE!!











GLÆDELIG FORÅR!
Redaktionen