lørdag den 1. marts 2014

Ugens HG'er

I uge 9 er Thomas Bartholin fra 2y blevet interviewet. Han fortæller om sin hverdag og de interesser, som han deler med sit band uden for skolen. Især er han vild med musik, så i denne artikel er der altså også lidt for musikerne på HG.
Og Thomas er ikke bange for at sige, at han ser porno- ligesom alle vi andre drenge jo også gør.

___________________________________________________

Vi sidder i lokale 1c i spisefrikvarteret fredag. Thomas har bestilt mad i kantinen, så det bliver et hurtigt interview. Tror han. 
Han går i y-klassen, men har ikke naturvidenskabelige fag, bortset fra mat A. Istedet nyder han godt af at have musik på højniveau, og det endda uden at have samfundsfag også. En speciel linje, som kun nogle enkelte elever på gymnasiet har.
Thomas spiller i bandet Hurry up Houston, der lige har indspillet en EP med nogle af deres mest kendte selvskrevne numre. De har spillet på Kulturværftet til 'Natværk og desuden været opvarmningsband for Fallulah og må om nogen siges at være rigtige upcomings. Bandet spiller alternativ indie pop/rock.
Thomas spiller mest bas, men derhjemme øver han sig også på trommer, guitar og klaver. Er han mon et ungt musikalsk multigeni?

Besættelsen af forskellige kunstnere
Hvad hører du egentlig selv af musik?
'Det må være god gammel rock,' svarer Thomas, 'Men jeg er også en rigtig halvfemser grunge-dreng og jeg elsker grunge-scenen. Dansk musik kan jeg faktisk rigtig godt lide. Skal jeg komme med eksempler?' 
Det må du meget gerne. 
'Okay, men det veksler lidt, jeg er nemlig sådan en freak, der godt kan lide at læse rigtig mange bøger og se masser af film om bestemte kunstnere, og så efter jeg har fokuseret meget på én kunstner, så bliver jeg rigtig optaget af ham/ hende og hører alt hvad de har lavet.' 
Men hvem har du så senest set på? 
'Senest har jeg set filmen 'Twenty' med Pearl Jam, og efter det er jeg gået helt amok med det band og hørt dem konstant lige siden. Jeg håber lidt de kommer til Roskilde i år, men det er vist ikke så sandsynligt, men der er en lille chance.'

Fast idol og alle de drømme
Har du et idol, så, inden for musikken? Eller skifter det også meget alt efter, hvem du lytter til?
'Jeg har faktisk et idol. Og det... altså jeg har nok også flere, men jeg har bare holdt fast i denne her lige siden jeg begyndte at spille musik,' siger Thomas entusiastisk, 'og det er bassisten fra Pearl Jam. Jeg startede jo med at spille bas og så var han den første store funk-rock bassist. Michael Peter Balzary, kendt som Flee. Han laver altid sådan noget DUDUDU slap-funk-rock. Det er virkelig fed bas. Hurtig og meget aggressiv.'
Er en af dine største drømme så at blive en stor musiker?
'Ikke nødvendigvis en stor musiker,' slår Thomas fast, 'men jeg ville rigtig gerne kunne leve af at spille musik. Et helt normalt liv, hvor ens arbejde bare er musik.' 
Det lyder altså også skønt og dejlig roli... 'EJ! Selvfølgelig vil jeg gerne være stor musiker og stå foran 120.000 mennesker og bare springe ud i vild crowdsurfing,' griner han. 'DUIIAM... ROCK'N'ROLL!!!,' råber han og gestikulerer vildt med armene, så man bliver revet helt med i hans iver.
Ha ha, du har helt ret!
'Men selvom om man selvfølgelig skal altid skal sigte efter stjernerne, så må man også se realiteten i øjnene. Men jeg kunne jo starte med at komme ud i nogle syretrip,' siger han.

Meningen med livet?
Thomas smiler- 'Jeg hader sådan nogle spørgsmål!' 
Det siger alle, men det er jo temmelig spændende at komme ind på.
'Ja det er rigtigt. Meningen med livet...' han tøver, ' meningen med livet for mig det må være at have det pissesjovt med dem man har det pissesjovt med. For eksempel, så ved jeg bare det er fedt at være sammen med bandet. Det kører bare og man behøver ikke tænke så meget- man glemmer måske lidt sig selv og befinder sig i trygge rammer. Så tænker man ikke på alle de der bekymringer og omgivelserne.'

Singleliv og pigepræferencer
Er du single?
'Det er jeg, ja. Men jeg vil gerne have en kæreste, piger,' griner han. 'Det hjælper selvfølgelig på det hvis hun er lækker, men jeg har ikke sådan nogle specifikke pigepræferencer.' 
Skal hun være klog?
'Hrm. Hun skal hvert fald ikke være sådan at man tænker 'Hold da kæft mand, hun ved ikke engang hvad kaffe er'. Det skal da være sådan, at man kan føre en normal samtale med hende, men det er heller ikke sådan at jeg ikke gider hende, fordi hun ikke har en phd. Men det vil også være forkert, hvis man 3 måneder, finder man ud af at hun har fuldtidsjob på Macdonalds... men altså... hm... al... ej, jeg ved det fandme ikke! Hvis nu hun er rigtig sød, så er det fuldstændig ligemeget med alt det andet,' bestemmer Thomas sig for. 
Du har ret. Når nu du ikke har en kæreste, ser du så meget porno? 
'Ja det gør jeg... det kan jeg ikke benægte... øh... og det tror jeg sgu de fleste drenge gør.' Vi griner. Jeg ser jo også porno.
Må det gerne komme ud til resten af gymnasiet, at du har sagt det?
'Det kan det godt. Det gør ikke noget,' griner han.
Thomas 2y og Adam 2y tager
Bordfodboldmeserskaberne
alvorligt.

Bordfodboldambitioner
Thomas er en af de få, som er gået videre til kvartfinalen i bordfodboldmesterskaberne. Han er på hold med Adam, som også går i y, og det vil han rigtig gerne tale om:
'Vi har klaret os PISSEgodt og vi regner med at gå hele vejen. Vi er gået i træningslejr i Litauen de sidste 5 uger og det bliver helt vildt, så alle på HG skal komme ned og heppe.
Ja i vandt jo også over lærerne!
'Ja det var en ret hed kamp og med sudden death. Problemet med ham jeg spiller med er at vi begge to er forsvarsspillere, så det må vi have udbedret. Vi er nok lige nu ikke så stærke oppe i angrebet, men vores næste modstandere får kamp til stregen!' Thomas fortæller også at holdet gerne vil have sponsorater og at de derfor har hængt plakater op af dem selv rundt omkring på HG.





Så er pausen næsten forbi og Thomas vil prøve at nå ned i kantinen, men idet han styrter ud af lokalet, springer jeg ud foran ham og tager et billede, så han hopper forskrækket tilbage:

Læs om Hurry up Houston her. Bloggen kan eksklusivt afsløre at bandet skal spille til Fastelavnsfesten!

Tusind tak til Thomas Bartholin 2y!
Marco

Ingen kommentarer: