onsdag den 11. november 2015

Look alike

Se lige hvem vi fandt ude foran lokale 25?! Hele Danmarks sweet heart; Topgunn! Når han ikke spiller på diverse hipster festivaller og går rundt i Kongens Have, så går han altså i 1.v og hedder Benjamin!


torsdag den 29. oktober 2015

Ugens HG'er: Malthe 2.x

Malthe Grønlund Poulsen

Denne uges HG’er er ikke hvilken som helst Hg’er! Det er ingen mindre end den nyudvalgte elevrådsformand! Det er selvfølgelig Malthe fra 2.x.


Hej Malthe! Har du haft en god dag indtil videre?
"Ja, det har jeg! Jeg har irreteret små 9. klasser med mere brobygningshalløj."

Skal du ind til demonstration senere? 
"Ja, DET skal jeg."

Selvfølgelig...

Du har været elevrådsformand i 4 dage, og du har allerede fået en boykotning af to moduler igennem. Har du planer om at fortsætte den her kurs?
*Malthe tæller eftertænksomt på fingrene* "Det var 3 dage. Men ja ja, nu synes jeg ligesom tonen er lagt. Ej, det er jo bare fordi det lige ramler oveni. Det er meget sjovt"

Hvad er dine visioner for HG?
"Åh, det var et stort spørgsmål! Turbotorsdag (shots hver torsdag i kantinen)! Arh, seriøst. Jeg vil gerne have et mere aktivt gymnasium. Altså aktivere eleverne mere samfundsmæssigt - deltage i mere. HG skal ikke bare være en skole, men også en gateway til at aktivere folk."

Beskriv en ideel fredag aften.
Patrick kommer gående.
"Årh! For det første er det sammen med min gode ven Patrick! Vi sidder og bøjer stærke latinske verber. (Patrick retter: vi er først fulde!) Ja, vi har været på pub-crawl inden, og SÅ sidder vi og bøjer stærke latinske verber. Bagefter fortsætter pub-crawlen. Og så skal vi selvfølgelig på retro og dakkedakke. Til sidst, når det er blevet mørkt, skal vi sidde i måneskinnet og arbejde på vores måne-tan. Vi falder i søvn i strandkanten."

Patrick skulle egentlig bare bruge Malthes kyndige vejledning. Der bliver diskuteret lidt og banket i bordet. Lidt efter har vi igen Malthes opmærksomhed.

Beskriv dig selv med tre ord.
Patrick hjælper lidt:
"Han er egoistisk, masochistisk og bare en rigtig fin fyr."

Malthe:
"Hvis jeg selv skal sige det: Energisk, forvirret, behagelig."

Der er mange piger derude der gerne vil vide det her: hvad er Malthes type?
"Hmm... Malthes type er sig selv, har ikke så travlt med hvad andre tænker og god til at slappe af. Og det er fucking sejt, hvis man kan tale fransk og spille kontrabas."

Der kommer endnu en, som skal bruge hans kyndige vejledning. Malthe er en travl og efterspurgt mand. 

Er du single?
"Nej."

Spændende...

Har du mon et skønhedstip?
"Et stort smil!"

Du har mange talenter. Er der et vi endnu ikke kender til?
"Jeg kan godt lide at spille skuespil og jeg skal også spille hovedrollen i musicalen, som har premiere den 27. november!"

Hvis du nu skulle have en superkraft, hvad skulle det så være?
"Det er lidt banal, men at flyve ville være SÅ sejt!"

Kommer du til caféaften på fredag?
"Hvis der er fest, så er jeg der!"

Skal du flække floor?
"Selvfølgelig skal jeg flække floor. Jeg flækker altid floor."

Er der noget du her til sidst gerne vil sige til HG’erne?
"Jeg vil rigtig gerne have, at i hjælper mig med det her projekt om at gøre HG aktivt. Jeg skal bruge noget hjælp fra HG til at gøre HG aktivt. Kom med idéer! Skriv, ring, prik til mig på gangen. Jeg er ikke farlig. Jeg er jo gode venner med Sune!"

tirsdag den 20. oktober 2015

Look-A-Like

Så er det tid til endnu en look-a-like! Denne gang er det vores alle sammens Lukas Graham, der er blevet spottet på HG's gange. Han går under navnet Johannes og går i 1. y.


Hvad synes I? Ligner det?

onsdag den 23. september 2015

Look-A-Like


Ugens Look-A-Like er selveste Mr. Drake - vi fandt ham! Hans dæknavn er Abdull og han går i 1.x. 

Hvad synes I? Ligner han? 


torsdag den 3. september 2015

KRYDSFEST // 15

KRYDSFEST 2015!


Så var det i fredags, at den omtalte krydsfest løb af stablen - og sikke en fest! Gangene var fyldt med festgalde HG'ere klædt ud i deres mest fantasifulde udklædning. Men hvem af linjerne havde det bedste tema, og hvem fortjener at vinde? 

Stem ude i siden på dem du synes skal vinde krydsfest 2015! 


A/D - Strand 





C - Hogwarts 






S/Z - Sports idioter




T/U/B - Festival






V - Wimbledon 





X - Børnefødselsdag 





Y - Eventyr 




torsdag den 20. august 2015

34 TANKER (NÆSTEN) ALLE HG'ERE HAR I STARTEN AF SKOLEÅRET PART 2

Vi har kun gået i skole i en uge og 1 dag, men det føltes allerede som en evighed, selvom det vel på en eller anden måde er okay at starte igen! Vi har samlet nogen af de tanker vi har haft i den sidste uge, og måske har vi også ramt et par af jeres?


1. Havde jeg overhovedet ferie?


2. Er det meningen at det skal være så mørkt når jeg står op?


3. Snooze!



4. VENNER!!!



5. "Et år tilbage"
- 3.g'ere


6. Puha, det her bliver spændende 
- Spændt 1.g'er

7. Okay, tag dig sammen du kan godt gøre det her
- Nervøs 1.g'er

8. Skal jeg danse?!
- Da 1.g'ere skulle danse lancier første skoledag

9. Hvis jeg skal lave en navneleg mere kaster jeg op
- Alle 1.g'ere efter den første uge. 

10. Hvem er alle de fremmede børn?
- 2.gere og 3.g'ere


11. Oh, det er 1.g'ere..

12. Hvorfor er de så lave? Hvad fodrer de dem nutildags?

13. Well, de ser nu meget søde ud. 

14. Jeg kender ingen nu!
- 3.g'ere



15. I år vil jeg tage noter til alle timer!
- Ens indre optimist

16. Den første uge ihvertfald.
- Ens indre realist

17. Hvor er alt det jeg lærte før sommerferien?
- 2.g'ere og 3.g'ere med tidlig alzheimers. 


18. Hvad laver jeg egentlig her?





18. Er det normalt at jeg allerede er sulten inden 2. modul overhovedet er startet?


19. Yay, ny kantine! Men jeg kommer nu til at savne Mettes gode mad og (omdiskuterede) kaffe!


20. Selvom hun var lidt grumpy til tider... eller altid

21. OMG de har mælkesnitter! Og Rissifrutti! Og Snickers! Og Milkshake! Og så også en masse grønt, der ser alt for sundt ud ;)


22. En muscial på skolen?! Er jeg kommet med i den nye High School Musical uden at jeg ved det?

23. Jeg skal da så meget være med! Hvis jeg kunne synge... Eller danse... Eller spille trommer... Eller spille skuespil... Eller male... Måske kan jeg være et træ?

24. Hvorfor varer et modul halvanden time? Det kan ikke være rigtigt...
- Træt 1.g'er




25. Det er jo sygt langt tid! Det er længere end et Game of Thrones afsnit!!

26. Coffee. I. NEED. COFFEE!
- Alle i 4. modul





27. Løbetest?! You got to be kidding me!




28. Jeg har jo ikke dyrket motion siden en gang.... øhm... sidste idrætstime inden ferien måske?




29. Hvorfor har jeg allerede 7 afleveringer til næste uge?





30. Jeg troede en aflevering var noget i fodbold?




31. Jeg skal nok klare det...







32. Hvad er søvn?

33. "Tror at det var en af de myter vi lærte om i ol sidste uge!"

34. Hvornår er det nu efterårsferien er igen?




Har du tænkt noget af det her den seneste uge? Hvilke tanker fik vi ikke med?



- Bloggen

VELKOMMEN TILBAGE!

Puha, nu har vi gået i skole i lidt over en uge, og selvom at det for nogle har været en hård opstart, er det alligevel skønt at være tilbage! Her på bloggen vil vi også bare ønske alle velkommen tilbage, og vi håber at i har haft en god start på skoleåret, om i er 1.g'ere, 2.g'ere eller 3.g'ere!

Nu hvor vi har gået i skole i lidt over en uge, er det også på tide at vi her på bloggen tager os sammen og kommer igang igen. Hvis du er 2.g'er eller 3.g'er har du (forhåbentlig) læst bloggen de sidste par år, men hvis du er 1.g'er hører du muligvis først om os nu, så hej til dig!



Så hvem er vi her på bloggen? Og hvad laver vi? Og hvordan kan du være med?
Vi vil prøve at besvare alle de spørgsmål:

Vi er elever fra skolen, der syntes at det er fedt at skrive, tage billeder, lave film og tale med en masse forskellige mennesker (ikke nødvendigvis det hele), og derfor har vi frivilligt valgt at skrive for skolens blog, og samtidigt have det hygge med en masse forskellige mennesker fra skolen!

Bloggen består pt. at mig, Sarah Streton fra 3.x, og jeg har skrevet på bloggen siden jeg gik i 1.g, og overtog den sidste år fra den daværende blogredaktør, da han blev student.
Derudover er der Maria Fortuna fra 2.v, som blev medlem af bloggen sidste år, og er en fantastisk skribent.

Sammen holdt vi to mennesker bloggen sammen sidste år med hjælp fra skiftende medlemmer, som af uheldige årsager blev nødt til at melde sig ud... Så i år søger vi nye friske medlemmer som vil være med til at skabe en sjov, interessant og informerende blog, som vil fungere som et sted man kan gå hen når man mangler lidt adspredelse - bedre kendt som en overspringshandling - under lektielæsningen (eller dansktimen), mangler information om nogle af de arrangementer som foregår på skolen, eller vil lære skolens elever lidt bedre at kende. Så hvis du elsker at skrive, tegne, tage billeder eller noget andet fedt (god humor skader aldrig), så er det DIG vi leder efter!



Så det siger lidt sig selv hvad det er vi skriver her på bloggen; vi skriver artikler som skal formå at underholde, informere og/eller fungere som en måde at lære folk på skolen bedre at kende.
Hvis i vil se hvad vi tidligere har skrevet er i velkommen til at browse rundt her på bloggen, ellers kan jeg give et par eksempler:
1. Vi har en artikel-serie kaldet "Ugens Hg'er, hvor vi interviewer en HG'er om alt mellem himmel og jord.
2. Når der er fester og arrangementer på skolen, skriver vi generelt om dem inden eller efter.
3. Vi har på et tidspunkt både haft en ugentlig tegneserie og en billedserie som det kunne være fedt at starte op igen!
4. Vi har også en "Look-a-like" serie, hvor vi finder folk på skolen der ligner en celeb!
Og meget, meget mere!

Så hvis du vil være med i den mest sjove og hyggelige studiekreds på skolen, så kan du komme til møde på mandag d. 24, hvor vi mødes 11:35 i det blå miljø, eller du kan skrive en facebook eller lectio besked til enten Sarah Streton eller Maria Fortuna!

VI GLÆDER OS TIL AT SE JER!

- Sarah

mandag den 27. april 2015

De 8 bud

Hvis I ikke allerede har set det, så kan vi på bloggen lige promovere det: På Helsingør Gymnasies hjemmeside er der lagt en HG version af de 10 bud!

Efter en længere proces – demokrati tager tid – er elevrådets arbejde med “de 8 bud” afsluttet. Og der vil komme et opslag i alle undervisningslokaler med følgende:
Bud 1: Tal med din lærer, det meste kan løses på den måde!
Bud 2: Hvis man kommer mærkbart og/eller gentagne gange for sent dvs. 10-15 minutter, gives der 100 %’s fravær, ellers gives der 50%. En lærer kan dog vælge at give fravær med opdragende effekt. Eleverne skal dog informeres om hvordan og hvorledes, inden dette træder i kraft.
Bud 3: Eleverne må normalt ikke have mere end 12 timers elevtid pr. uge, dvs. tid til skriftlige opgaver. Elevtid til skriftlighedsmoduler tæller ikke med heri.
Bud 4: Lektier skal gives 2 dage før kl. 16. Hvis man har samme fag to dage i træk, skal lektierne dog først gives kl. 16 dagen inden. Lektier til mandag skal gives senest fredag kl. 16.
Bud 5: Opgaver skal gives for 14 dage inden afleveringsfrist, med forbehold for enkelte fag hvor afleveringsmængden besværliggør det.
Bud 6: Opgaverne skal rettes i løbet af 2 uger eller før næste afleveringsfrist, men husk bud 1!! Opgaver i valgfag kan dog være besværlige – så tal med jeres lærer om dette.
Bud 7: Plagiat, dvs. kopi af andres eller egen opgave er ulovligt, medmindre det er kildeanvist. Det er DUMT, LAD VÆR’!
Bud 8: Kom til undervisningen hver dag. Men bliv hjemme, hvis du er syg. Og husk at angive fraværsårsag i Lectio.
Så nu er der ingen grund til at diskutere hvad reglerne er mere, det er bare at referere til de 8 bud!


- Bloggen

onsdag den 22. april 2015

Kærlighedseksperimentet!

Et kærlighedseksperiment i kantinen, et af HGs mest befærdede steder.


For mere end 20 år siden fik psykologen Arthur Aron to tilfældige personer til at blive forelskede. Han havde 36 spørgsmål og et krav om at personerne, efter spørgsmålene, skulle se hinanden ind i øjnene i 4 minutter. 


Det lykkedes for Arthur Aron, det har lykkes for andre og måske virker det også på HG? 


Min redaktør og jeg har inviteret 8 friske HG-elever til at møde os i kantinen efter 4. modul.

Før de kommer, har vi parret dem helt tilfældigt (desværre var vi i drengeundertal, så to piger kom sammen).
Processen forløber stille og roligt. Hvert par får en bunke spørgsmål og bliver informerede om at holde øjenkontakten i 4 minutter, når der ikke er flere spørgsmål tilbage.

Jeg kigger rundt på parrene og det ser faktisk ganske hyggeligt ud. De taler alle aktivt med hinanden, men efter lidt tid dør stemmerne ud. De er nået til øjenkontakten.


Da parrene er færdige, tager vi nogle billeder og vi går alle hver til sit. Jeg sender nogle spørgsmål til deltagerne på Lectio, og her kan I selv læse hvordan det gik:


  
Par 1: Malthe og Trine

Trine:



Hvem var din partner?
Malthe 3.c


Hvad var dine forventninger inden eksperimentet?
Jeg var meget spændt på, om eksperimentet ville virke og slå benene væk under mig.


Hvordan var det så?
Kan helt klart se, hvorfor andre par er blevet gift efter eksperimentet, for man kom tættere på den partner man sad overfor og synes faktisk, at det virkede.


Oplevede du at i kom tættere på hinanden?
Ja helt klart, da spørgsmålene var meget personlige og jeg fik nogle helt nye ting ting at vide om min partner, som man ikke lige normalt deler med alle.


Hvilket spørgsmål var sværeste at svare på?
Det var sværest at svare på intime spørgsmål om hinanden og på spørgsmål om døden

Hvordan var det at kigge en person i øjnene i 4 minutter?

Det var sjovt og meget intimt, fordi man ikke er vant til at kigge hinanden i øjne så længe ad gangen.


Har du lyst til at snakke videre med personen?
Malthe er en af mine gode venner, så det har jeg helt sikkert. Jeg synes også, at jeg er kommet tættere ind på ham af det her projekt.

Malthe:



Partner: Trine Grandgaard

Forventninger: at vi bollede bagefter

Hvordan var det: anderledes (gab)

Oplevede du at i kom tættere på hinanden
vi bollede ikke så nej

Sværeste spørgsmål: Hvad er din hobby?

Kigge i øjnene i 4 min: kedeligt (gab)

Lyst til at snakke videre: niks (glem det)

Par 2: Sofie H og Sofie M



Sofie H:



Hvem var din partner?
Sofie Meinicke var min partner :)


Hvad var dine forventninger inden eksperimentet?
Jeg forventede først og fremmest at blive sat sammen med en dreng, at det var en som jeg ikke kendte, og at jeg ville gå derfra med en ny bekendt :)


Hvordan var det så?
Det levede ikke op til forventningerne - det kunne det nok, men Sofie har jeg kendt og været bedste veninder med 2/3 af mit liv, så der var ikke noget nyt at lære om hende :)


Oplevede du at i kom tættere på hinanden?
Ikke rigtigt, det var som det altid har været.


Hvilket spørgsmål var sværeste at svare på?
De spørgsmål der handlede om døden og de ting du fortryder... det kræver en vis overvejelse :)


Hvordan var det at kigge en person i øjnene i 4 minutter?
Helt fint :) det gør jeg med alle jeg snakker med.


Har du lyst til at snakke videre med personen?
ja da :)

Sofie M:

Hvem var din partner?
Sofie Brüel Holstein

Hvad var dine forventninger inden eksperimentet?
Altså, jeg gik ikke ind med forventningen at jeg ville være forelsket onsdag eftermiddag, men jeg havde håbet på at jeg ville lære en at kende, og måske endda få skubbet nogle grænser.

Hvordan var det så?
Det var hyggeligt, spørgsmålene var ret så intense, og det var næsten rart at blive tvunget til at reflektere over nogle af alle de tanker der suser rundt i hovedet, og så at kunne formidle dem til en anden.

Oplevede du at i kom tættere på hinanden?
Nu havde jeg kendt min partner i de 11 år nu, så jeg ved ikke hvor meget tættere vi kunne komme end hvad vi allerede har været, men det var bestem sjovt at mærke at man stadig kan være tæt med en person, selvom de ikke fylder så meget i ens liv længere.

Hvilket spørgsmål var sværeste at svare på?
Jeg synes at spørgsmålet "Hvem i din families død ville ramme dig hårdest" var ret så tuff, og ikke bare fordi Sofie sad overfor mig og lyttede med, men fordi det er da et umuligt spørgsmål at svare på. Jeg har 3 brødre og begge mine forældre, og jeg ville være synderknust uanset hvilken en af dem der gik bort, og så alene tanken om at sige farvel til en elsket, synes jeg er lige lovlig grænseoverskridende.

Hvordan var det at kigge en person i øjnene i 4 minutter?
Jeg havde lidt svært ved det i starten, og selv om Sofie klarede sig meget godt, blev vi nød til at starte tiden forfra et par gange, da jeg kom til at kigge væk, ikke engang med vilje, bare fordi det var lidt unaturligt at jeg ikke måtte. Det meste af tiden havde vi faktisk kigget hinanden i øjnene, da det var en ret så intim og dyb samtale, vi havde kørende, men lige så snart at jeg skulle, følte jeg det svært, så de fire minutter gik på at jeg skærmede for at andet end Sofie ansigt, mens jeg grinte over situationen og en af de andre gruppers samtale om Earl Grey te.

Har du lyst til at snakke videre med personen?
Bestemt! Sofie har været i mit liv meget længe, og jeg har da ikke tænkt mig at give slip på hende nu, og forhåbentlig har hun det på samme måde, så vi kan blive ved med at holde kontakten, længe endnu



Par 3: Daniel og Nanna


Nanna:



Hvem var din partner?
- Daniel


Hvad var dine forventninger inden eksperimentet?
- Well, den ideelle forventning var at finde den eneste ene, haha ;) min mere realistiske forventning var at slå noget tid ihjel på en sjov og hyggelig måde.


Hvordan var det så?
- Jeg havde det hyggeligt og sjovt, så min realistiske forventning blev virkelighedsgjort. Desuden prøvede jeg noget nyt; jeg er ikke speciel glad for at snakke med fremmede mennesker, så prøvede nogle grænser af.


Oplevede du at I kom tættere på hinanden?
- Jeg kendte kun Daniel af udseende, så på den måde er jeg selvfølgelig kommet tættere på ham. Jeg vil sige, at vi begge har fået en forstilling om at hvis en af os en dag har brug for at snakke med en mere neutral part om en problemstilling, så vil vi være der for hinanden.


Hvilket spørgsmål var sværeste at svare på?'
- Det kan jeg ikke helt huske. Måske hvis død der vil påvirke mig mest.


Hvordan var det at kigge en person i øjnene i 4 minutter?
- Det var svært ikke at kigge væk men ikke fordi det var ubehageligt, men mere fordi ens blik er vant til at flakke rundt, når man indgår i en samtale.


Har du lyst til at snakke videre med personen?
- Selvfølgelig, det kunne være sjovt, og Daniel er en sød person.

Daniel:


Hvad var dine forventninger inden eksperimentet?


 - Blev trukket ind i det fordi en havde sprunget fra så der var ikke rigtig nogen forventninger.


Hvordan var det så?Det var okay.


Oplevede du at i kom tættere på hinanden?Altså vi kendte ikke hinanden før så det kan man vel sige.


Hvilket spørgsmål var sværeste at svare på?Kan jeg ikke huske, men der var ret mange der var svære.


Hvordan var det at kigge en person i øjnene i 4 minutter?Det var ikke så slemt.


Har du lyst til at snakke videre med personen?Det kan da godt være.

Par 4: Halfdan og Ursula




Ursula:



Hvem var din partner?
Halfdan Bjelke Clausen

Hvad var dine forventninger inden eksperimentet?
Ehm jeg havde bestemt ikke forventet, at blive forelsket (Det fandt jeg ret "overdrevet"), men jeg havde forventet, at lære en fremmed person godt at kende og få overskredet nogle  grænser

Hvordan var det så?

Forelsket blev jeg ikke. Men jeg fandt det meget interessant og jeg FIK overskredet nogle grænser og så var det ret sjovt.

Kom I tættere på hinanden?
Tjaa det vil jeg da mene. Jeg fortalte nogle ting, som jeg altså ikke ville fortælle til hvem som helst og specielt ikke til en, som jeg ikke kendte og han fortalte også noget, som jeg ikke havde ventet, at han ville fortælle til en, som han ikke kendte.

Hvad var det sværeste spørgsmål?
Uden tvivl de spørgsmål i stil med, at man skulle beskrive hinanden og sige hvad man har tilfælles. Det er jo ret svært, når man ikke kender hinanden (Det vil jeg i hvert fald mene)

Hvordan var det at holde øjenkontakten?

Jeg har i forevejen super svært ved, at holde øjenkontakt med folk, da det freaker mig lidt ud, men det gik egentlig ret godt, selvom at det føltes som riiigtig lang tid


Har du lyst til at snakke videre med personen?

Ja, men jeg er ikke sikker på, at det sker, da jeg ikke er god til, at tage kontakt til folk og holde kontakten med nogen


Halfdan:



Min partner var Ursula.


Hvad var dine forventninger inden eksperimentet?
Jeg forventede der ville komme en eller anden form for følelsesmæssig kontakt ved eksperimentet.


Hvordan var det så?
Jeg oplevede ikke at der skete noget.


Kom I tættere på hinanden?
Ikke sådan rigtigt, men jeg er også af den overbevisning at man skal have en form for tiltrækning af personen inden at man laver eksperimentet for at det virker.


Hvad var det sværeste at svare på?
Da jeg skulle svare på "Vi er begge" spørgsmålene.


Hvordan var det at holde øjenkontakten?
Det var ikke så unaturligt som jeg havde troet.

Har du lyst til at snakke videre med personen?
Nej, ikke specielt.



Kan dette kaldes et vellykket forsøg?.... Hmm... Altså måske ikke lige på HG i denne omgang, men det er bevist andre steder at det virker. Hvis I har lyst til at prøve selv derhjemme, så følg dette link



-Bloggen



tirsdag den 21. april 2015

LOOK-A-LIKE: The poster

Denne uges Look-A-Like kom helt uventet mens min klasse og jeg var i USA på studietur. Vi kørte rundt i Philadelphia og lige pludselig kører vi forbi denne reklameplakat som står på toppen af en bygning, og alle første reaktion var "Det er jo Holmie!" Så her får i ugens Look-A-Like mellem Martin "Holmie" Holmgaard fra 2.x og en ukendt amerikansk model ;)



Hvad synes i? Ligner det? 

Hvis i har Look-A-Likes så send dem til vores Facebookside eller til Sarah (2.x) eller Maria (1.v) på lectio :)

- Sarah




mandag den 20. april 2015

1.v Morgensamlingsvideo

Missede i morgensamlingen i fredags? Eller har i bare lyst til at opleve denne morsomme underholdning fra 1.v igen? Lige meget hvad kan i (gen)se filmen lige her, hvor HG bliver forvandlet til Paradise Hotel!







- Sarah

fredag den 17. april 2015

TO TYPER AF MENNESKER

Der er kun to typer af mennesker. Kun to. Sådan er det. KUN TO. Du er enten det ene eller også er du det andet. Hvor står du?!?!??!













- Sarah