mandag den 27. april 2015

De 8 bud

Hvis I ikke allerede har set det, så kan vi på bloggen lige promovere det: På Helsingør Gymnasies hjemmeside er der lagt en HG version af de 10 bud!

Efter en længere proces – demokrati tager tid – er elevrådets arbejde med “de 8 bud” afsluttet. Og der vil komme et opslag i alle undervisningslokaler med følgende:
Bud 1: Tal med din lærer, det meste kan løses på den måde!
Bud 2: Hvis man kommer mærkbart og/eller gentagne gange for sent dvs. 10-15 minutter, gives der 100 %’s fravær, ellers gives der 50%. En lærer kan dog vælge at give fravær med opdragende effekt. Eleverne skal dog informeres om hvordan og hvorledes, inden dette træder i kraft.
Bud 3: Eleverne må normalt ikke have mere end 12 timers elevtid pr. uge, dvs. tid til skriftlige opgaver. Elevtid til skriftlighedsmoduler tæller ikke med heri.
Bud 4: Lektier skal gives 2 dage før kl. 16. Hvis man har samme fag to dage i træk, skal lektierne dog først gives kl. 16 dagen inden. Lektier til mandag skal gives senest fredag kl. 16.
Bud 5: Opgaver skal gives for 14 dage inden afleveringsfrist, med forbehold for enkelte fag hvor afleveringsmængden besværliggør det.
Bud 6: Opgaverne skal rettes i løbet af 2 uger eller før næste afleveringsfrist, men husk bud 1!! Opgaver i valgfag kan dog være besværlige – så tal med jeres lærer om dette.
Bud 7: Plagiat, dvs. kopi af andres eller egen opgave er ulovligt, medmindre det er kildeanvist. Det er DUMT, LAD VÆR’!
Bud 8: Kom til undervisningen hver dag. Men bliv hjemme, hvis du er syg. Og husk at angive fraværsårsag i Lectio.
Så nu er der ingen grund til at diskutere hvad reglerne er mere, det er bare at referere til de 8 bud!


- Bloggen

Ingen kommentarer: