søndag den 2. marts 2014

Ugens Billeder

-Fotografier fra gymnasiet uge 9-





Billede 1: De glemte

Forårsgråt. På HG's udendørsområder sker der ikke meget. Folk valfarter til kantinen i pauserne eller går på toilettet. Endnu er det ikke varmt nok til at tage ophold under åben himmel i længere tid.


Måske et intetsigende fotografi ved første øjekast. Altid har vi dog de trofaste alliker. Fuglene sidder på basketballstativerne og andre steder over vores hoveder. De kigger ned på os året rundt. 

Lægger du mon mærke til dyrene på HG?
___________________________________________

Billede 2: De elektriske øjne

Der er flere ting, vi nok heller ikke vender vores opmærksomhed mod til daglig. Det er dog ikke ensbetydende med at de ikke lægger mærke til os. Og det i særdeleshed! De laver ikke andet.

Hvem ser de optagelser, som kommer fra de stiltiende overvågningskameraer? Bliver optagelserne gemt?
Skolebladet på HG kræver et svar.

_____________________________________

Billede 3: Det forsømte forår?

Der er snart ekstern volley. Vi har alle haft mulighed for at melde os til. Lad os håbe de udtagne hold er gode.

3.z har lige haft frimodul og mange deltager også i volleyball, der giver grønt fravær. Som det ses, så er der kun få tilbage i dansktimen, sidste time fredag.


______________________________




Billede 4: På visit


I ugens løb har Great Valley High School været på besøg, som det blev sagt til morgensamling.

Mange fremmede stemmer har fyldt gangene. Lørdag rejser de hjem, men kommer forhåbentlig tilbage næste år. 
Også den spanske udvekslingslærer Carolina Casas Pérez vender hjem til Madrid. 
Når fremmedsprogene pludselig får liv, og folk der tænker udenlandsk kommer hertil og giver undervisningen et boost, så giver det en lyst til at tale andre sprog og opleve andre kulturer. Mener undertegnede.



__________________________________


Billede 4: Et samlet HG

I storsalen samles vi og synger og griner på tværs af klasser og årgange. Vi kan give hinanden meget og 700 hjerner er bedre end én.
Så mange unge med næsten ens alder. Samlet på ét sted med det eneste til fælles at de går på samme gymnasium. Der er forskellighed og samhørighed.


Marco

Ingen kommentarer: