søndag den 30. marts 2014

Skal, skal ikke



I lang tid har jeg gået og puslet med et dilemma. Det er et dilemma mellem min egen egoisme og min trang til at redde hele verden. Jeg vil dele det med jer, for jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der har det her dilemma. Hør bare her, det hele startede med noget så banalt som tøj!

Jeg vil ikke lyve. Jeg kan godt lide tøj. Nyt tøj! Og at shoppe! Hvis bare jeg havde en million! Men mangel på penge er ikke det problem jeg vil snakke om. Mit dilemma handler om hvor stor en skade modeindustrien gør på vores miljø! Underligt nok har jeg aldrig rigtig tænkt over, at alle de ting vi køber skal produceres. Altså, jeg ved selvfølgelig godt at de ikke bare popper ud af den blå luft, men jeg har bare aldrig sådan rigtig tænkt over hvad der egentlig skal til for at kunne producere alle de produkter vi køber. Og ikke mindst hvilke konsekvenser det har!
Jeg går højt op i økologi, og mener, at det er vigtigt, for at beskytte vores miljø. Medierne er også blevet rigtig gode til at sætte fokus på økologisk mad. Men lige pludselig gik det op for mig, at det ikke er alt vi sår, som vi spiser. For eksempel spiser man ikke bomuld. Til gengæld bruger man bomuld i tøj! Men det betyder ikke, at producenterne ikke gerne vil have at bomuldet skal gro rigtig hurtigt og godt, så de kan få størst mulig udbytte. Derfor sprøjter de bomuldsmarkerne med alle mulige kemikalier, som er rigtig skadelig for miljøet! Pludselig fik jeg et chok! Alt det tøj der ligger i mit klædeskab har været med til at forurene planeten. Jeg er indirekte med til at skade vores planet. Jeg har været så forsigtig med at slukke lyset derhjemme når jeg gik ud af et rum, spare på vandet, købe økologisk mad og aldrig smide skrald i naturen, og alt det, og så har det hele bare været til ingen verdens nytte, for alt i mens har jeg købt bunkevis af tøj, der har gjort skade på vores planet. Jeg vil ikke sige  at det begyndte at svimle for mig, for jeg er altså ikke så let at slå ud, men det var lige før! Pludselig begyndte mine tanker at køre i ring, og jeg tænkte på alt det vi køber hele tiden, både for førnøjelses skyld men også de ting vi køber fordi vi bliver nødt til det. Ting som mælkekartoner og sølvpapir, og skriveredskaber og stearinlys. Det hele skal jo produceres, og sikkert ved hjælp af store maskiner og giftige kemikalier der forurener. Til sidst skal det også transporteres hertil, og det koster brændstof, som forurener endnu mere, og det bliver bare ved og ved og ved!

Puha! Hvad så nu? Hvordan skal man kunne leve et liv, uden af gøre skade på vores planet, når man er så afhængig af alle mulige små ting, for at få ens hverdag til at køre rundt? Som sagt er det lidt af et dilemma, for jeg har  personligt ikke lyst til at undvære nyt tøj. Men måske er det det der skal til? På den anden side er det helt umuligt at undvære ting som toiletpapir... (du kan selv forestille dig hvordan det ville se ud!)

Men jeg er ved at forstå, at selvom jeg flyttede i et træhus og boede i en skov uden at forurene på nogen måde, så ville det nok ikke rigtig ændre noget på Jordens status. Jeg er simpelthen for lille til at redde verden på den måde. Samtidig går det altså heller ikke hvis jeg bare giver op! For der kommer aldrig til at ske noget, hvis ingen tager ansvar. Og det bedste sted at starte er altid hos en selv! Så hvis du ligesom mig en gang imellem føler at verden bliver lidt for stor og uoverskuelig, og du er lidt for lille til at ændre på noget, så giver jeg dig et par gode råd her, til hvordan du kan blive en mere bevidst forbrugere, og være med til at påvirke verden i den rigtige retning, selv når du køber ind!

Køb mindre tøj - så er der mindre der skal produceres!
Køb økologisk/bæredygtigt tøj (det findes faktisk! - tjek links i bunden)
Gå i genbrugsbutikker
Giv dit tøj væk til venner/genbrugen
Lån tøj fra dine venner/forældre/bedsteforældre
Køb økologisk mad
Køb dansk mad, og mad der er afhængig af årstiderne, da det ikke skal transporteres ligeså langt som mad der fx. kommer fra Spanien.
Hold dig orienteret i medierne og på nettet! Der er masser af information derude!
Meld dig ind i en miljø-organisation.
Genbrug alt hvad der kan genbruges
Istedet for at købe en ny vandflaske hver dag, så køb en vandflaske, gerne en der er produceret med omtanke for miljøet, som kan holde i lang tid! Det samme gælder for kaffe-to-go hvor du kan købe din egen termokop. Og på den måde spare du selvfølgelig også penge!
Skal du handle en? Køb en bærepose som du kan genbruge, i stedet for at købe nye plasticposer hver gang!

Når man begynder at shoppe med omtanke for miljøet, så sender man et budskab til producenterne om, at de skal producere mere miljøvenlige produkter. Selvom man måske ikke selv føler, at det gør nogen forskel, så gør det faktisk en forskel i det lange løb, for producenterne af diverse ting, vil gerne tjene en masse penge, og det gør de altså kun hvis de sælger. Så hvis folk ligepludselig hellere købere produkter der er mere miljøvenlige, så er det det der sælger, og det producenterne vil producere, fordi at det betaler sig bedst for dem! Det bedste du som forbrugere kan gøre, er altså at vise at du rent faktisk går op i, om dine underbukser er økologiske eller ej, og om den trøje du har på er produceret med omtanke for miljøet!
Jeg tror på at gode intentioner betaler sig, for forleden dag, da jeg sad og tænkte på forslag til, hvordan man kunne blive en mere miljøvenlig forbruger, kom min mor forbi og spurgte om jeg ville have to af hendes skjorter, som hun ellers ville have smidt ud. Det virkede næsten som et tegn for himmelen!

Her er et par links til dig

Økologisk/bæredygtigt tøj!
http://www.fair2buy.com/default.asp
Piger:
http://www.hm.com/dk/subdepartment/LADIES?Nr=2000234
http://www.asos.com/women/green-room-eco-edit/cat/pgecategory.aspx?cid=10062&via=top
http://www.asos.com/search/tree-people?hrd=1&q=tree+people
http://www.asos.com/search/pop-boutique?hrd=1&q=pop+boutique&SearchSuggestUsed=true
http://www.fairtrends.dk/okologisk-toj.html?gclid=CPqxjPvTuL0CFUHecgodOGAAWA
Drenge:
http://www.okologi.org/eco-herretoej
http://emanuels.dk/shop/knowledge-cotton-apparel-117c1.html
http://www.asos.com/Men/A-To-Z-Of-Brands/A-Question-Of/Cat/pgecategory.aspx?cid=13338
Irmas gode råd til når du handler ind
https://irma.dk/om-irma/ansvarlighed/gode-klimaraad
Drikkedunke:
http://www.okodunken.dk/
http://freewater.dk/

Amanda

Ingen kommentarer: