mandag den 3. marts 2014

Anmeldelse: The perks of being a wallflower

The Perks of Being a Wallflower

I den nyoprettede filmstudiekreds har vi lige set vores første film, nemlig The Perks of Being a Wallflower, som er af genren indie(independant). Det er en film som både får én til at trække på smilebåndet og få våde øjne, altså en film der sender én på en emotionel rutschetur!

Filmen er baseret på bogen af samme navn, skrevet af Stephen Chbosky, som udkom i 1999. Men for en gangs skyld har det, at bogen er blevet en film overhovedet ikke ødelagt magien, tværtimod! Det er nemlig Chbosky selv, der både har skrevet manuskriftet og instrueret filmen, så forskellen mellem bogen og filmen er minimale - hvor tit sker det lige?

Ezra, Emma og Logan

Filmens trio består af Logan Lerman (fra Percy Jackson) som spiller hovedrollen som Charlie, Emma Watson der har droppet kappen og tryllestaven til fordel for vinylplader og kjoler som Sam, og Ezra Miller (fra We Need To Talk About Kevin) som den karismatiske homoseksuelle Patrick.
Udover dem er der en del kendte navne på rollelisten som Nina Dobrev og Kate Walsh.


Filmen foregår i slutningen af 90'erne og omhandler 15-årige Charlie, der skal starte i high-school. Han har sociale problemer og meget svært ved at falde til, indtil han møder de 3 år ældre Sam og Patrick. Sam som er meget smuk og Patrick der er "supergay" inviterer Charlie indenfor i deres vennegruppe, der består af Bob, den paranoide stoner, goth buddhisten Mary-Elizabeth og vampyrelskeren Alice. Charlie bliver draget ind i en helt ny verden som indebærer fed musik, the rocky horror picture show, fester, hashbrownies, kærestesorger og sene aftner på "Kings". Han lærer hvad det vil sige at have rigtige venner, som elsker ham for den han er, men også hvor vigtigt det er at fortælle, hvad man virkelig føler, inden man sårer dem man holder af. 
Men alt er ikke en dans på roser, for Charlie bliver nødt til at indse et par ting omkring hans fortid, som han lykkeligt havde fortrængt. Og det er her, at det går op for ham, at han er, som han er af mange grunde, for at citerer bogen: 
"So, I guess we are who we are for a lot of reasons. And maybe we'll never know most of them. But even if we don't have the power to choose where we come from, we can still choose where we go from there. We can still do things. And we can try to feel okay about them."
Så jeg vil råde jer til at se denne fantastiske film, som man som teenager helt klart kan relaterer til og genkende perioder og situationer fra vores eget liv. Og så beskriver filmen, den der helt fantastiske følelse, det er at høre, den helt rigtige sang, på det helt rigtige tidspunkt.



Hvilket også leder videre til noget, som også er meget vigtigt at nævne; Soundtracket!
Mange af sangene er taget fra bogen, og er nogle er lidt ældre, men de er stadig helt fantastiske fx  Heroes af David Bowie og Smells like teen spirit af Nirvana :)

Så sæt dig godt til rette og forbered til på tårer, latter og kuldegysninger!

Og hvis i elsker filmen, så kan det varmt anbefales at læse bogen :)
Sarah

Ingen kommentarer: