Afsnit 17
Granila lå og rystede på det kolde gulv. Hun havde næsten ingen stemme tilbage efter at have råbt hele natten og det meste af morgenen.
Da Snea opdagede hende, havde hun rejst sig op (altså Snea) og kaldt på Granila "Kom bare, Granila, jeg tror, jeg har fundet noget!" havde hun sagt. Granila var gået tillidsfuldt hen til hende, men da hun bøjede sig over den åbne lem, havde Snea taget hende om livet og smidt hende ned i det uhyggelige mørke.
Nu lå Granila altså der og frøs. Hun havde i starten famlet sig rundt og havde nogenlunde kunnet lokalisere at det var et meget lille rum, og at der var en masse bøger. Men hvordan skulle hun kunne undersøge dem uden lys? Hun lukkede øjnene og tænkte forhåbningsfuldt at Nislas og Julcob nok ville finde hende...
Nu lå Granila altså der og frøs. Hun havde i starten famlet sig rundt og havde nogenlunde kunnet lokalisere at det var et meget lille rum, og at der var en masse bøger. Men hvordan skulle hun kunne undersøge dem uden lys? Hun lukkede øjnene og tænkte forhåbningsfuldt at Nislas og Julcob nok ville finde hende...
En time senere...
Granila vågnede med et spjæt! Hele rummet var oplyst, hun havde drømt at julemanden havde rakt en lysende stjerne ned til hende. Hun vidste ikke hvordan, men af en eller anden grund var drømmen blevet til virkelighed for der svævede en lille stjerne rundt og lyste på alle bøgerne.
Nu skulle der læses!
Kan Julemanden gøre drømme til virkelighed? Dør Granila? Hvad med Snea, Julcob og Nislas? Hvor længe har Granila ligget dernede? Hvad er der galt på HG?
Læs videre i næste afsnit!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar