Afsnit 18
Julcob vågnede pludselig. Så havde han alligevel sovet lidt.
Der var lidt lyst i rummet. Han vendte sig om mod Nislas, der sad og læste i
nogle tegneserier under skæret fra et stearinlys. ”Hvordan kan du læse
tegneserier, når vores bedste ven er forsvundet?!” Nislas sukkede, og lagde de
gamle hæfter fra sig. ”Vi har ledt uafbrudt i næsten to døgn, og jeg kunne
altså ikke sove. Det samme gælder åbenbart ikke for dig…” Julcob prøvede at
smile til ham. Det nyttede ikke noget at skændes, for så fik de aldrig udrettet
noget. Nislas sendte Julcob et træt og ikke særlig glad smil, men det var nok.
Nu manglede de bare Snea. Hun virkede selvfølgelig også meget nervøs for
Granilla. Hun sov stadig, men bevægede sig uroligt. Pludselig vågnede hun brat,
og satte sig op. Hun så noget skamfuld ud, og det var nok fordi, de stadig ikke
havde fundet Granilla. Nislas rejste sig op. ”Kom! Vi skal lede videre, og jeg
er ligeglad med skolen i dag! Så må jeg jo få fravær…”. Julcob tog sine briller
på, og krøb ud af soveposen, men Snea tøvede. ”Jeg har det ikke særlig godt.
Jeg tror, jeg har fået influenza. Kan vi ikke udsætte eftersøgningen lidt?” Men
det mente Nislas ikke, at der kunne være tale om, så de gik uden hende. Udenfor
diskuterede de to drenge, at Snea slet ikke så syg ud. Faktisk havde hun bare
været rigtig underlig hele december. Hun savnede nok sin familie derhjemme.
Julcob kom i tanke om, at han aldrig havde hørt om hendes familie. Ja, han
havde faktisk aldrig set hende før, de alle sammen var troppet op hos
Julemanden en lille måned forinden.
Har Snea ikke nogen
familie? Har hun nu også influenza? Kan de godt bare pjække uden at få
problemer? Hvor sover nisserne? Hvor er Granilla? Hvad er der galt på HG?
Læs med i næste
afsnit, og find ud af det!
Afsnit 19
Granilla var holdt op med at græde for et par dage siden.
Hun havde sagt til sig selv, at de andre nok skulle finde hende. Desuden gjorde
det lys, som Julemanden havde sendt, at hun kunne læse i bøgerne. Mange af dem,
var bare almindelige (men gamle) skolebøger. Dem var hun blevet træt af i løbet
af et par timer. Så havde hun fundet gamle aviser. Jo mere hun læste i dem, jo
mærkeligere syntes hun, at menneskerne var: Der var ikke kun et overhoved
(ligesom Julemanden var der, hvor hun kom fra), men der havde været mange
forskellige. Folk kunne simpelthen vælge, hvem de ville have skulle bestemme.
Det virkede som en utopi for Granilla, og hun syntes, det var rigtig spændende
at læse om. Hun læste om Gymnasiereformen, og pludselig faldt hun over den fuldstændig
samme artikel, som hun havde fundet på rektors kontor mange dage tidligere. Den
om eleverne, der ikke fik lov til at tage deres studentereksamen, og om den
forsvundne pige. Granilla, der jo havde læst artiklen nøje igennem, bladrede
igennem for at se, om hun kunne finde noget mere om sagen. Hun fandt
eftersøgningsplakater, og da hun så nærmere på det falmede billede, stivnede
hun.
Hvem er på
eftersøgningsplakaterne? Kommer Granilla nogensinde ud i live? Er Julemanden
ene mand om magten? Hvad den mærkelige artikel med deres mission at gøre? Hvad
er der galt på HG?
Læs næste afsnit, og
få svarene!
Afsnit 20
Pigen på billedet var Snea. Først var Granilla helt rundt på
gulvet, men efterhånden gik det op for hende. Snea havde for mange år siden
været en menneskepige. Hun og et par andre stykker havde af en eller anden
grund aldrig fået lov til at tage deres studentereksamen. Snea var blevet så
rasende, at hun var løbet
hjemmefra, og var blevet mere og mere opsat på at hævne sig. Både på rektor og
ledelsen (selvom det jo slet ikke var Sune, der var der på det tidspunkt) og
alle de elever, der havde fået lov til at tage deres eksamen, holde sabbatår og
læse videre. Det var derfor hun
havde været så underlig, det var derfor Granilla ikke mindedes at have set
hende, og det var derfor, hun havde Granilla fanget hernede. Pludselig hørte
hun nogen, der gik rundt ovenpå. Først troede hun, det var Snea, men hørte
hurtigt, at der var mere end to fødder. Hun kunne svagt høre dem tale sammen.
”Prøv at hør her. Jeg ved godt, du har haft en drøm om, at
en stjerne førte dig hertil, men er det ikke lidt øh… langt ude?” Granilla anstrengte sig for at høre, hvad den
anden svarede, men fik kun opsnappet sit eget navn. Hun skulle lige til at råbe
højt efter dem, da lemmen i loftet gik op. Der gik ca. to sekunder, hvor alle
stod helt stille og stirrede. Så sprang de to drenge ned i kælderen, og
omfavnede Granilla. Hun opdagede pludselig, hvor svag hun egentlig var. Hun
havde ikke spist i mange dage. Hun faldt om i drengenes arme. ”Snea er ond, hun
vil have hævn på HG, og vi skal stoppe hende!” Hun døsede hen, og lod drengene
bære hende tilbage.
What? Er Snea ond?
Hvad sker der egentlig med Julcobs flirt? Har Nislas og Granilla en
drømme-connection? Er det Sneas skyld, at der er noget galt på HG? Hvad er der egentlig galt på HG?
Læs med i næste
afsnit, og få svarene!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar