torsdag den 5. februar 2015

Et klassisk kærlighedsekperiment, skal du være med?

Kan to mennesker blive forelsket i hinanden ved at stille hinanden 36 spørgsmål og kigge hinanden dybt ind i øjnene i 4 minutter? Dette videnskabelige forsøg vil vi på bloggen afprøve!



For et par uger siden udgav Mandy Len Catron fra The New York Times denne artikel "To fall in love with anyone do this" , som senere har svirret rundt på internettet. I artiklen beskriver Mandy hvordan hun er på date med en fyr (som senere bliver hendes kæreste) , hvor de stiller hinanden 36 spørgsmål og derefter kigger hinanden i øjnene uafbrudt i 4 minutter.

Forsøget er udtænkt lavet Dr. Arthur Aron, og var originalt designet til at måle emotionel tæthed mellem  to fremmede, men er senere blevet brugt til at danne romantiske bånd mellem to mennesker.

Det der åbenbart også er virkelig vigtigt i forsøget er hvordan den anden person svarer på spørgsmålene og om man virker interesseret i at høre svaret når ens partner svarer på spørgsmålene, for ifølge forskerne Dr. Jill P. Weber, er at tro at nogen er interesseret i virkelig at kende dig og se dig for den du er, er en meget vigtig ingrediens for at et intimt forhold skal udvikle sig!

Her på bloggen var vi lidt skeptiske da vi læste at der skulle blive dannet et mere intimt bånd mellem to mennesker ved at svare på 36 spørgsmål og derefter kigge hinanden dybt i øjnene... Så derfor, som de naturvidenskabelige personer vi er, besluttede vi os for at afprøve eksperimentet for at se om deres hypotese holder!


Kunne du tænke dig at være med i dette eksperiment?

Da det ikke kun er romantiske bånd der bliver dannet ved dette forsøg søger vi ikke kun kærestepar, men også folk bare er venner ;)

Vi leder efter:

- Et kærestepar der har været sammen i over en måned
- Et par der har datet i under en måned
- Et vennepar
- 2 single piger
- 2 single drenge

Det kræver eksperimentet:

- Du skal kunne sidde på skolen i 5. modul lige efter ferien (nærmere dato følger)
- Du skal indvilge i at blive interviewet bagefter om dine tanker om eksperimentet og om der er hold i det! (dog er det op til dig selv om du vil være anonym eller ej.)
- Du skal være åben overfor at snakke om dig selv og lytte til en anden person.

Hvis du er interesset så skriv til os enten på bloggens FB side, skriv en kommentar til dette indlæg eller send et lectio-besked til Sarah Streton eller Maria Fortuna!

Lad os teste dette forsøg i kærlighedens navn! 

- Bloggen




Ingen kommentarer: