fredag den 11. oktober 2013

Gallafest 2013!

GALLA- et ord på alles læber. GALLA- et omdrejningspunkt for forventninger og bekymringer. Blogredaktionen bringer her et par eksklusive temaartikler- kun omhandlende den store fest i fredags…

Festens forløb
Selve aftenen startede kl. 17 for de ældste klasser ude foran Kronborg ved Kulturværftet i Helsingør. Her mødtes folk og røvere efter en hyggelig opvarmning. Klasser og partnere fandt hinanden og marcherede i deres stiveste puds rundt og blev fotograferet- det var koldt og blæsende, men stemningen var i top. Efter ca. 45 min. kørte, cyklede og rulleskøjtede man i en festforventningsrus op til Helsingør Gymnasium. Middagen startede kl. 18 og alle klasser fra 1.-, 2.- og 3.g havde hver deres lokale at sidde i og i mange rum var der pyntet festligt op og maden blev indtaget under tant og fjas. Kl. 20 rejste 3.g’erne sig, vandrede over i festsalen og i kvadriller dansede man rundt mellem hinanden- lærerne var også med. Efter den første dans med de kendte fem runder blev 2.g’erne lukket ind, hvorefter 1.g’erne kom til sidst, men med pomp og pragt. Den sidste omgang lanciers var én stor blanding mellem alle tre klasser og der var så mange mennesker til stede at kun halvdelen af salen var til at danse på.
Så blev lyset slukket. Musikken holdt op og der blev stille. Folk fnes og grinte og pludselig begyndte DJ’en. Festen var for alvor i gang!
Der blev danset, der blev drukket øl og der blev scoret. Fantastiske mængder af elever fulde af energi fyldte både salen, garderoben, mellemgangen, trappen og udendørsområdet. Helt ind til kl. slog 01.00 blev festen ved med at peake. Og sikke en omgang lanciers kl. 12!
Læs om tøjet og musikken længere nede...

Læs om tøjet og musikken længere nede...
I mange uger har festen været det som mange gik og talte om og typiske ’icebreakers’ har været ”Nå, men hvad skal du så have på til galla?”, ”Hvem skal du danse lanciers med?” eller ”Hey- hvem skal scores?”. Blandt 3.g’erne, der som bekendt altid hopper i en limousine eller ankommer med mærkværdige køretøjer, som kan være alt fra veteranbiler til badebassin, har spørgsmålet også gået på ”Hvordan kommer du op til festen?”.
Ifølge bloggens udsendinge var galla 2013 et brag af en fest indsvøbt i udsøgt tøj og vuggende musik.

Marco Fortuna

Ingen kommentarer: