HG's ukendte rum: Episode 1

PÅ EVENTYR I HG’S UKENDTE RUM: EPISODE 1

Velkommen til bloggens første afsnit af en længerevarende serie, hvor vi vil dele HG’s ukendte og uudforskede rum med jer gæve HG’ere! Det kræver maksimal listighed fra vores eventyrlyste udforskere, som glædeligt udforsker de steder på HG, du ikke vidste fandtes.

En helt almindelig dag, møder jeg op til første modul.

Umiddelbart virker intet mystisk, udover at jeg befinder mig på skolen hele 10 minutter før timen starter.

Men da jeg går ind i lokale 15 for at have matematik, gør jeg en spændende opdagelse. Midt i rummet er en stige, som fører op til et loftsrum jeg aldrig havde bemærket før.

Da jeg som sagt kun havde 10 minutter før undervisningen startede, og endnu vigtigere, før mine klassekammerater mødte op og kunne udforske rummet før jeg, skyndte jeg mig op og tog nogle billeder med min ekstremt dårlige kamera-telefon.

Hvad der ventede mig ved toppen af den vaklende stige både forundrede og overraskede mig. Hvad var dog dette umiddelbart ubrugeligt-udseende tomme rums funktion?

Hvad der først mødte mig var nogle meget iøjefaldende sølvfarvede ”rør” af en art. Jeg antog at disse var en del af vores ventilationssystem (Hvad?! Har vi virkelig sådan et?).

Hernæst bemærker jeg nogle få ledninger der smyger sig op af væggen, og et tykt lag af støv i hele rummet fylder det lille loftsrum med en utrolig tør og tæt luft. Der er mærkeligt varm deroppe, på trods af at det ser utrolig dårligt isoleret ud. 

Umiddelbart er dette rum en skuffelse, jeg føler ikke at der er noget specielt at komme efter.  Men da jeg skal til at klatre ned af stigen igen, får jeg øje på en lille dør af en art, for enden af rummet!

Den lille grå dør virker meget besynderlig for mig. Hvor fører den hen? Hvem bruger dog sådan en lille dør? Og hvad gemmer sig bag den?

Samtidig med at jeg undrende kigger på den lille dør, kommer jeg til at tænke på hvorfor pedellen, eller hvem end der nu har været deroppe (eller stadig er der!), ikke har skubbet stigen op efter sig. Måske vidste vedkommende, at jeg var på jagt efter det første sted der kunne udforskes? Jeg får lidt gåsehud ved tanken om, at hvem end der var eller er deroppe måske holder øje med os.

Da jeg skal til at tage en dyb indånding og vove mig ud i at bevæge mig hen til døren, hører jeg mine klassekammerater ude på gangen, og jeg må skynde mig ned inden jeg bliver afsløret. Jeg skubber stigen op efter mig og siger godmorgen til de andre, har matematik og lader som ingenting. 

Men jeg kan stadig ikke lade være med at tænke på hvad der gemmer sig bag den lille dør.

Hvad tror du?

- Anonymous