onsdag den 13. november 2013

Operation Dagsværk 2013- en opsamling

I onsdags var det Operation Dagsværk. Næsten 200 elever fra HG var med på dagen for ung frivillighed. I denne artikel vil jeg som medlem af Dagsværk-gruppen, prøve at lave en evaluering af dagen og belyse nogle af de mange ytringer, som folk er kommet med som reaktion på deres medstuderendes deltagelse og forklare om hele konceptet som sådan.

Af Marco Fortuna, 3.z, på vegne af dagsværk-gruppen


Selve Dagsværk-dagen forløb nogenlunde smertefrit. En del elever havde dog ikke modtaget deres arbejdskort. Det fungerer ellers sådan at vi skriver mailsne på deltagende elever ind på en netdatabase, som Dagsværks sekretariat i København udbyder. Herinde er alle elever ordnet i klasser, men allerøverst på siden findes en knap med påskriften 'Send alle Arbejdskort', som vi trykker på, når dagen nærmer sig. Vi kan have skrevet nogle folks mails ind forkert, men så burde systemet have oplyst at mailen ikke fandtes, så det undrede os meget at ikke alle modtog. Det håber vi ikke gentager sig til næste år.


Mange elever deltog på dagen-
her også på gymnasiet

Der har været en del røre omkring Dagsværk-dagen i de landsdækkende medier. Under og efter dagen er der nogle, som har udtalt sig på baggrund af om antallet af deltagende elever, set i forhold til antal studerende på alle gymnasierne rundt om i Danmark, har været tilfredsstillende. Var der virkelig nok, som arbejdede, synes nogen at spørge? Avisen Politiken oplyste at kun hver 5. danske gymnasieelev var med og en 2.g'er fra en skole på Fyn skrev et vredt debatindlæg, møntet på de af hendes medstuderende, som ikke deltog, mens formanden for De Danske Gymnasieelevers Sammenslutning udtalte at det var 'slapt' at så få var med på dagen.
På HG er det ikke hver 5., som arbejder, men derimod lidt under hver 3, men dataen for antal arbejdende elever i hele landet, tager heller ikke højde for at der også er nogle gymnasier, som slet ikke deltager, men har undervisning i stedet. Disse trækker jo ned i antal elever, som er med. Alligevel er det rigtig godt klaret HG!
Her på vores gymnasium er der også blevet luftet en del forskellige holdninger. Nogle mener at det er for dårligt ikke at arbejde og vil have at det skal være en skoledag, for dem som ikke er med, så flere kan deltage. Andre er direkte imod hele konceptet og påstår f.eks. at pengene ikke går til det de skal, men at de derimod bliver brugt på løn til de ansatte og bureaukrati. En tredje part gider bare ikke, fordi de jo kan nyde en fridag i stedet, hvor de kan slappe af. Mit indtryk er at de fleste nok, falder i sidstnævnte gruppe.

Nogle elever kom også ned på Toldkammeret og lavede
forskellige former for praktisk arbejde.

Jeg er med i Dagsværk-gruppen, så naturligvis mener jeg at man bør arbejde. Dog tror jeg ikke det nytter noget at dømme folk og sige at de er dumme, når de ikke deltager- meget let kan der jo dannes to blokke, der bekriger hinanden med grunde til at arbejde eller ikke at arbejde, hvilket muligvis kunne føre til Dagsværks afskaffelse på HG. Det ønsker jeg ikke. Så lad os bevare konceptet om at man kun er med af egen fri vilje og man ikke gør noget forkert ved ikke at deltage.
Som taktik for at få folk til at være med har vi derfor i Dagsværk-gruppen, snakket om at prøve bare at gøre det til god stil at arbejde, for hvis det anses som værende selvfølgeligt at deltage, kunne man tænke sig at mange flere af dem, som tager sig en fridag ville støtte op om projektet. Spørgsmålet er dog hvordan man gør dette uden at komme til at lyde fordømmende over for dem, som ikke vil arbejde...
Ønsket om at lave en skoledag på Dagsværk-dagen for dem, som ikke arbejder, kan ikke efterkommes, for det er rent faktisk vedtaget i Undervisningsministeriet at det skal være en fridag for dem, som ikke arbejder på dagen. 

Kort til slut mht. organisationen Operation Dagsværk, for at mane eventuelle mistanker i jorden, så består den stort set udelukkende af frivillige unge. Koordineringen af arbejdet på de enkelte gymnasier er styret af små kernegrupper, som vores Dagsværk-gruppe her på HG. I København ligger 'Sekretariatet', som tager sig af kampagner og udvælgelse af nye kommende års projekter. Derinde er det som oftest 4.g'ere fra forskellige gymnasier, som deltager frivilligt i styringen af projekterne. Det er også i sekretariatet at de to eneste lønnede ansatte befinder sig.
Og så er der faktisk ikke mere i det- sådan er det skruet sammen og Operation Dagsværk er nærmest helt og holdent styret af gymnasieelever, ligesom organisationen blev stiftet af gymnasieelever. Det er mit indtryk at det går retmæssigt til for sig og at pengene går til det de skal. Der bliver jo også udgivet opfølgningstidsskrifter hvert år, som omhandler, hvordan det er gået med årets projekt og hvordan de tidligere års projekter, stadig er i gang. Desuden opdateres det hele løbende inde på deres hjemmeside.

Tak for et god gang dagsværk! Jeg håber dem af jer som deltog havde det godt på dagen- godt arbejde!
Ses vi til den kæmpe afslutningsfest Natværk '13?
Se mere her

Lad os håbe at også næste år bliver et godt år for Operation Dagsværk.

Ingen kommentarer: