tirsdag den 6. maj 2014

UGENS HG'ER Andreas 3.c



Ugens HG'er Andreas 

I denne uge er det Andreas fra 3c der er ugens HG'er og han fortæller om livet som 3Ger, musik, scoretricks og byture


Hvad hedder du, og hvilken klasse går du i?
Jeg hedder Andres Holm-Pedersen og jeg går i 3c

Hvor bor du henne?
Jeg bor i Tisvildeleje som ligger 1 time og et kvarter væk fra Helsingør. Der er stadig nogle andre gymnasier der ligger tættere på min bopæl end Helsingør, men jeg valgte alligevel Helsingør.

Hvorfor valgte du så HG, selvom det ligger længere væk?
Jeg ville gerne prøve noget nyt, jeg ville gerne lidt ”væk”. Jeg kendte heller ingen, men jeg kan huske at jeg synes der var mange punkere i min klasse. De blev dog smidt ud efter lidt tid haha. På HG er der heller ingen mobning eller drilleri, det er meget chilleren. Og speeddating synes jeg giver et godt førstehåndsindtryk til de nye elever.

Hvad laver du så i din fritid?
Jeg spiller guitar. Jeg plejede at løbe, men så fik jeg en knæskade. Jeg trænede faktisk op til maraton inden min knæskade. Ellers går min fritid med at lave lektier og afleveringer, og så synes jeg også at jeg kører meget i tog og offentlig transport. Og så går jeg i byen.

Nu er der ikke særlig lang tid til at du stopper på HG. Glæder du dig?
Det er lidt både og. Jeg ved at der til sommer kommer en masse nice ting. Jeg bliver student, og jeg skal selvfølgelig på Roskilde, det er ligesom bare noget man skal! Men jeg kan godt lide at gå på gymnasiet, jeg kan godt lide at gå i skole, måske lidt modsat mange af mine venner.


 Andreas og hans ven :DD

Hvad skal du så efter sommerferien?
Jeg vil gerne have et sabbatår hvor jeg arbejder, flytter hjemmefra, måske rejser lidt. Jeg skal nok også på interrail til sommer. Min plan derefter er, at jeg skal på et universitet i Lund hvor jeg gerne vil læse statskundskab.

Hvad er dine kantinevaner på skolen?
Jeg er på fornavn med næsten alle der arbejder der, men jeg køber også kaffe 3 gange om dagen!

Hvem er dine yndlingslærere på HG?
Min yndlingslærer var Peter Andreas Bredstoff, men han underviser her ikke mere. Ellers kan jeg rigtig godt lide min religionslærer, Sara, hun er virkelig fantastisk. Hun inddrager eleverne i sine timer og er super engageret.

Hvad er din fraværsmængde så?
Hvis jeg selv skal sige det for højt, men det ligger ikke så højt som andre i min klasse. I skriftligt fravær har jeg faktisk kun 1 elevtime, ellers har jeg afleveret alle andre opgaver. Jeg laver tit også mine afleveringer i nogenlunde sidste øjeblik, men hvem gør ikke det?




Og yndlingsfag?
Jeg vil helt klart sige samfundsfag. Selvom jeg går på musiklinjen, er det samfundsfag jeg bedst kan lide. Musik er også fedt, men det er også et teoretisk fag, og det kvæler lidt ens musik-kærlighed. Hvis det dog er en god lærer, bliver man også bedre knyttet til musikken, og det er fedt.

Hvad med din musiksmag?
Jeg har en virkelig bred musiksmag, jeg hater ikke rigtig på noget musik. Men jeg kan altså ikke lide beyonce. Jeg hører meget garagerock, blues-rock. Min musiksmag breder sig fra hard-style til fusionsrock. Jeg var i berlin og se en gut der hedder chris minh donky, han var virkelig fed!! Altså og af de store navne hører jeg meget the black keyes og red hot chili peppers.

Hvordan er du når du går i byen, og hvad er dine ”bytursvaner”?
Jeg går mest i byen i helsingør, er tit til opvarmning hos nogle af mine venner og så tager vi videre i byen. Det er lidt øv her for tiden, for man ved ikke rigtig hvor man skal gå hen. Jeg ender mest på annexet, men annexet var meget bedre i gamle dage.
Når jeg bor så langt væk fra skolen kan jeg aldrig komme hjem fra byen om natten, så jeg overnatter altid hos venner, og nogle gange fremmede haha.
Da vi havde været på söderåsen i 2g og kom hjem om fredagen havde jeg glemt mine nøgler derhjemme og der var ingen hjemme og heller ingen udsigt til at nogle fra min familie kom hjem, så jeg tog i byen for at finde et sted at sove.
Efter at have kørt på cykel i så lang tid var jeg selvfølgelig helt smadret, men jeg skulle jo have et sted at sove. Ellers hænger vi meget ud på Holger nu, men det er ikke så fedt. Ellers er der banana joe eller irish, men det er også lidt både-og. Har også været på holdbar et par gange.
I starten havde jeg lidt hate på holdbar, men det er faktisk ok. Det udvikler sig måske til, at folk tager mere til København og det er lidt synd synes jeg.

Har du nogen kæreste?
Nej, det har jeg ikke

Hvad gør du så, hvis du skal score en pige?
Jeg har en scorereplik jeg altid bruger. Den lyder således: ”jeg har jordgubbsylt på kyckan, skal vi knylla?”. Den er måske ikke så sjov, men den plejer at virke meget godt. Den virker lidt på den måde, at folk så synes man har humor og måske forstår sig lidt på humor haha. Ellers bliver de bare fornærmede.

Har du nogle bestemte pigekriterier?
Hmmm, de er nok meget standard. Hun skal være sød og se godt ud. Jeg er ikke så kræsen. Men så alligevel lidt. Hun skal have nogle holdninger. Hun skal ville noget interessant og hun skal have noget mellem ørerne



Hvordan scorer man dig?
Drikker mig fuld vil jeg sige

Hvad lavede du i påskeferien?
Jeg drak snaps, jeg var i byen og jeg var til koncert.

Hvad er dine fremtidsdrømme?
Jeg vil gerne arbejde med udenrigspolitik, noget med den store verden. Måske forholdene i den store verden i stedet for kun lille Danmark.

Line Garnæs

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Du tager til for mange koncerter

Best regards, Carl og Caroline

Anonym sagde ...

lol, man kan ikke tage til for mange koncerter!

Anonym sagde ...

Best regards, en 4.g'er

Anonym sagde ...

PA læreren i navner arbejder her stadig.