søndag den 23. november 2014

Giv dit hjerte!

Julen er hjerternes fest, så hvorfor ikke give et hjerte og sprede lidt kærlighed på HG? Og så hjælper du samtiddigt mellemfolkeligt samvirke med at støtte folk med hjertekarsygdomme, wuhu!


Fra mandag til onsdag (24-26) kommer vi til at stå i kantinen i begge pauser, hvor vi sælger honningkagehjerter til 20 kr. stykket, men nej de er ikke til dig selv! Du skal nemlig vælge hvem du vil give hjertet til!! Det kan være alt fra din bedste veninde/ven, kæreste, yndlingslærer, crush eller en hver anden som betyder noget for dig! Ved at give et hjerte får du mulighed for at vise dem du har kær, hvor meget de betyder for dig. Det er også muligt at lægge en lille seddel ved, hvor du måske fortæller hvorfor de er så fantastiske og grunden til de har vundet dit hjerte - om det skal være anonymt er op til dig ;) 
Hjerterne bliver så delt ud i starten af december af nogle søde nissepiger. Vi glæder os allerede til at  mærke kærligheden og spise alle de dejlige honningkage hjerter vi forhåbentlig modtager :)

Så kom ned i kantinen og vær med til at støtte en god sag og sprede massere af kærlighed! Husk at der er ingen begrænsning på kærlighed, så derfor er der heller ingen begrænsning på hvor mange hjerter du må købe, the more the merrier! 

Læs mere om sagen her: http://givdithjerte.dk

Spred kærlighed. Giv dit hjerte. 

-  Sarah

Ingen kommentarer: