SPOR

RESUMÈ:
Vor hovedperson og os er kommet ombord på toget. Kupeerne bagest i toget, som vi sprang ned i fra broen, indeholder gamle skoleting og møbler. Vognen vi gik ind i efterfølgende var oplyst af en krystal- og vi tog den! Men ikke før vi havde læst en lille note fra Caritas, på hvilken der stod at vi skulle bruge stenen med omtanke.

Kapitel 4

Krystallen er ikke længere selvlysende i min hånd. Den ryger ned i lommen. Da jeg kigger op, kan jeg se stjernehimlen træde frem ganske klart, så Mælkevejens uendeligt brede bælte anes.
TOKKE-TOK-TOKKE-TOK-TOKKE-TOK...

Der er stille ud over togets kontinuerlige damparbejde. Og dog. Er der ikke en anden lyd? Med lukkede øjne kan jeg svagt høre- latter? Det kommer bagfra, bag den dør jeg kom igennem. Af en eller anden grund, bliver jeg skræmt, så jeg går hen til den næste dør foran mig, og kigger ud. 

Vind i håret. Det jeg ud af døren ser på, er en lille mellemgang, og så en dør mere, som fører ind i endnu en vogn. Ydersiden af den næste kupé forekommer mig lidt faldefærdigt. Brædderne, der danner siderne af kupéen er mørnede og metallet er rustent. Uden at tænke går jeg hen til døren, åbner den, og kæmper mig tværs igennem rummet inde i vognen, fyldt med flere gamle ting, og hen til den næste dør. Men da jeg vil åbne, opdager jeg at en slå er sat for på den anden side. Det er ikke meningen, nogen uden nøgle skal igennem her. DAMN! Jeg sætter mig ærgerlig ned på en gammel stol, men det ene ben knækker, jeg falder om med et skrig og rammer gulvet, så der lyder et klask. 

"Satan i Helvede...", stønner jeg. Det hele er skide underligt!

Hov, hvad er det? Jeg rækker armen ind under en reol og trækker et blad ud. Det er et pornoblad, fra '70-erne. Playboy? Nope. Det er åbenbart til piger- lutter veludstyrede nøgne mænd pryder siderne. Jeg sætter mig op og kigger lidt i det. Jeg kan mærke en bule i mine natbukser. 

Det er åbenbart krystallen, der pludselig bliver meget tung, som presser. Jeg tager den op og ser at den lyser igen! Denne gang er lyset bare koncentreret, så det danner en stråle, som peger mod en stak toiletruller i det modsatte hjørne. Jeg kommer på benene, går hen til bunken og fjerner papiret- under det skjuler sig en ring i gulvet! Forsigtigt placerer jeg krystallen ved siden af, bøjer mig ned og tager fat om ringen med hænderne, og trækker til. En firkantet lem, næsten skjult af ophobet støv, kommer til syne. Under lemmen stryger noget, der ligner et samlebånd hastigt afsted, og på det glider en masse små flasker med gylden væske afsted. Da jeg stikker hovedet ned i hullet, ser jeg at båndet fortsætter ind under gulvet! Af sig selv (?), eller fordi jeg rammer den, falder krystallen ned på det, og forsvinder!
"NEJ!", råber jeg ophidset, løber hen til døren jeg kom fra, flår den op, og kaster mig ud på midtergangen, idet jeg tænker, at krystallen må komme til syne i mellemrummet, hvor de to vogne mødes. Og ganske rigtigt aner jeg nu, at samlebåndet kommer ud her, og fortsætter ind under den næste vogn. Dér er min krystal! HAPS! Den pulserer og dunker i min hånd... som et lille ophidset hjerte. 

Jeg tager mig sammen, og tager i døren for at gå mod lyden af latter. Den er låst. Nogen har låst døren efter mig!

_________________________________________________________________________________

Hvad skal han/hun nu gøre?! 

Læs med i kapitel 5 af 'SPOR'!