fredag den 17. januar 2014

Det er god stil

Maria Paulsen

Så er det blevet tid til denne uges go stil hg - hvis du ikke var med sidst kan du læse indlægget med Mia Azzopardi her - i denne uge er det med Maria fra 2.t! Velkommen til det andet indlæg i denne serie med links og inspiration.

Et enkelt sort spænde for at gøre looket sødere
Livet på krykker
Hvordan vil du beskrive din egen stil?
Umiddelbart er min stil meget enkel, men meget feminin. Det kunne aldrig falde mig ind at tage noget på jeg føler mig ubekvem i, det er vigtigt jeg føler mig tilpas - især nu her for tiden hvor jeg er på krykker er tøjet ekstra afslappet. Men selvom jeg er på krykker holder jeg stadig fast i hvad jeg bedst kan lide. Tror altid jeg hellere vil have kjole eller nederdel på end bukser. Tror jeg stræber efter et sødt, stilrent look med et præg af mig selv ind over. Mit eget præg kunne fx være en stor sort hat - elsker hatte haha - en jakke der skiller sig ud, og når jeg slipper af med krykkerne glæder jeg mig til at få lidt hæle på igen, griner Maria. Men kort sagt tager jeg bare det på jeg har lyst til og føler for når jeg står op om morgenen. 


Hvor får du din inspiration fra til din stil?
Min inspiration kommer mange steder fra. Får hele tiden nye idéer ved at kigge på mennesker - fra gaden, fra blogs, fra blade - samt også bare ved at kigge på tøj på nettet. Tror jeg er ret afklaret omkring min stil nu, og min interesse for det er meget stor, så at finde tøj er både noget jeg finder forholdsvis nemt og noget jeg virkelig nyder. 

Bordeaux strik fra Wood Wood og asymetrisk
nederdel fra Just Female
Har du nogle stilikoner?
Ved ikke om jeg har nogle bestemte stilikoner. Får lige så meget inspiration fra mine veninder som fra hovedredaktøren fra bladet Vogue, Anna Wintour (se mere her). Min favorit blogger hedder Trine Kjær som står bag bloggen Trines Wardrobe, og en skuespiller jeg holder virkelig meget af er Keira Knightley fordi hendes stil er mega romantisk blandet med hendes egen personlighed og kant.


Chelsea støvler med hæl fra Notabene

Hvad er dit bedste tip?
Hmm ved ikke hvad mit bedste tip er.. Men det jeg i hvert ofte siger til mig selv er at tøj ikke skal bruges til at dække de dele af dig du ikke bryder om, men til at fremhæve de sider af dig du godt kan lide. 

Sort jakke med talje fra Zara
Halsterklæde fra Zara

Anden jakke af marias fra Selected Femme
Har du nogle yndlings butikker?
Det er MEGET svært at fortælle yndlingsbutikker for har virkelig mange. Nogle butikker bruger jeg ofte til at skaffe basisting, andre til hvis jeg leder efter tøj generelt, nogle til at finde enkelte og helt unikke ting, og nogen udelukkende til at få inspiration fra, for dyrt. Men hvis jeg skulle nævne de to jeg har købt mest fra på det sidste er det Zara og & Other Stories.



I dag har jeg en bordeaux strik på fra Wood Wood, en sort asymmetrisk nederdel på fra Just Female, støvler fra Notabene, en sort jakke fra Zara med talje.



Ingen kommentarer: