tirsdag den 14. januar 2014

Månedens lærer- Januar

Bloggen præsenterer:

Thea Kristine Feld Nielsen


Ny artikelserie. De altid trofaste læsere af HG-bloggen har nu mulighed for at få et unikt indblik i lærernes dagligdag. Hver måned udvælges en underviser til et nærgående interview. Månedens lærer i januar er Thea.

Vi er i filmkælderen efter et netop afsluttet 4. modul. Døren ud til gangen er lukket, der er stille og jeg trykker på knappen, der starter optageren, som står mellem os. Selvom det er sent og de fleste er på vej hjem, så virker Thea ganske afslappet og er samtidig interesseret i interviewet, der skal til at begynde. Hun har løst hår og er høj og slank. Der er ikke en lyd i lokalet. Hvis der kom en lærer eller en elev ind af døren nu, kunne situationen virke mærkelig og kun ’ Rec ●’-knappen, der lyser rødt kan give en udenforstående et fingerpeg om hvad der om lidt vil udspille sig mellem os.

Hverdagen
Thea har undervist på HG i 7 år og har fagene
biologi og idræt.
Vi lægger blødt ud, og Thea svarer venligt på mine første spørgsmål. Hun har undervist på Helsingør Gymnasium i 7 år i fagene biologi og idræt. Hun blev inspireret til at være lærer, fordi det altid har forekommet hende dejlig nemt, at forklare folk ting på en måde så de forstår det. Hendes yndlingsfarve er grøn, som naturen og hun kan lide Mads Langer og lytter til P3. Til morgenmad spiser hun havregryn og müsli med æbler og i sin fritid dyrker hun volleyball her i Helsingør, svømmer og går ud med vennerne.

En grim oplysning
Så langt så godt. Jeg trykker mig beklemt lidt længere ned i sædet, men tager mig så sammen og springer ud i det:
Er du single?
- Nej. Jeg har en mand og to børn.

Okay. Den oplysning skal lige fordøjes. Det var jeg ikke forberedt på. På den anden side er der jo ikke noget at gøre ved det, tænker jeg og prøver at lade som ingenting. Heldigvis finder jeg hurtigt på nogle flere spørgsmål.

Festerne og bylivet
Der holdes 5-6 lærerfester på et skoleår og de plejer at være rigtig sjove. Thea er altid en af dem, som går sidst, og ifølge hende selv også en af dem, som drikker sig lidt fuld. Hun har ikke noget i mod at gå i byen i Helsingør, selvom eleverne også er der og hun virker i det hele taget ret nede på jorden hvad angår elev/ lærer-forholdet ud over de almindelige moduler:
-Det er da kun hyggeligt, hvis jeg bliver inviteret med til julefrokoster eller drikker en øl med et par af mine elever. Fx tror jeg da både Stine (SW) og jeg hyggede os ret godt til middagen med 3z inden galla. Det er jo også meget sjovt at se eleverne lidt på slap line – man får tit et par sandheder at vide der.

Motto, drømme, og sjove historier
-Life is what happens to you, while you’re busy making other plans.

Theas motto er fra sangen Beautiful Boy af John Lennon og handler om at man skal huske at stoppe op og se på hvor man egentlig er i livet, selvom man har 117 andre ting i gang.
Hun vil rigtig gerne til Madagaskar på et tidspunkt, for de oprindelige drømme med børn og familie er jo gået i opfyldelse. Det sidste kan jeg ikke bære at høre mere om, så jeg springer behændigt videre til spørgsmålet, om ikke hun har nogle spændende anekdoter fra hendes liv, som hun har lyst til at dele med resten af gymnasiet?
Ifølge Thea skal man deltage aktivt i timerne og
 rækker hånden op for at få en
god karakter.
-Jeg har en gang haft hanekam. Det var faktisk mens jeg underviste her. Og på Söderåsen fik jeg engang en skovsnegl i nakken, men jeg kan ikke finde ud af om den fløj op da jeg trådte på en gren eller om det var en elev, der smed den. Jeg forholdt mig helt cool med det og placerede forsigtigt sneglen et sikkert sted lidt væk fra lejren.

Gode råd til eleverne
Thea mener at det er vigtigt altid at undgå at gøre tingene i sidste øjeblik. Og det gælder ikke kun afleveringer, men også andre ting her i livet. Hvis man skal have 12 hos hende, så skal man først og fremmest være deltagende og aktiv i timerne- dog forstået på den måde at aktiviteten bør være faglig og relevant.

Hvis Thea skal gå fra et modul og tænke ”YES MAND- hvor er det fedt at være lærer.”, så kræver det at eleverne været interesserede og deltagende og fx stillet mange spørgsmål og at flere end kun de tre på forreste række stikker fingeren i vejret. Forudsætningen for en god time er også at der er mange, der har læst lektier. På den måde får eleverne den forudgående viden, der kræves for at undervisningen kan blive interessant. Så kan man nemlig tit gå ud over kernestoffer og sætte tingene i perspektiv.
Gad vide om man kunne få lov at se en pornofilm, hvis man havde om Sexologi i biologi, og alle havde læst lektier? Det er da et forsøg værd!

Snevejrseftermiddag
Vi runder elegant af, før de begynder at låse skolen. Jeg pakker optageren sammen og svinger tasken om på ryggen. Min biologilærer rejser sig også og følger mig ud af døren. Da vi begge synes det er vigtigt at kere sig om miljøet sørger vi omhyggeligt for, at alt er slukket da vi forlader lokalet og følges ad op af trappen. Vi skutter os begge, da vi ser at det er helt hvidt udenfor, men smiler alligevel- det er jo meget pænt. Thea planlægger straks at trække sønnen Emil på to år en tur i kælk når de kommer hjem – Birk på syv er til judo så han må undvære.
Det har været et hyggeligt at lave interviewet med Thea og fantastisk at hun gad være med.

Marco

Ingen kommentarer: