onsdag den 8. januar 2014

Events i byen - fest på fredag!

Nu sker det! Helsingør Lillskole holder igen i år årets største lokale støttekoncert i Musikhuset Elværket, hvor de samler penge ind til det afrikanske land, Gambia. 

En hyggelig aften fyldt med musik, bands, DJ’s, øl, dans, natmad, flere øl - og masser af god stemning. En fest du bare ikke kan gå glip af!

På fredag går det ned! Hvis du ikke lige ved, hvad du skal lave fredag aften eller hvor du skal tage i byen, når ”reden” er blevet lidt for kedelig, så har du et godt tilbud HER!

For 4. år i træk har Helsingør Lilleskoles 10.klasse samlet de bedste lokale bands til et af årets første og største arrangementer i Helsingør, som er en støttekoncert for Gambia.
Aftenen byder på masser af lækkert musik for enhver smag. Der vil være 10 forskellige kunstnere der spiller i løbet af aftenen, hvor 8 er livebands af forskellige genre og 2 DJ’s der skruer op for musikken og vender plader. Flere bands består af elever her fra HG, som bl.a. de dygtige drenge fra Hurry up Huston, Dreaming Avery og Cap A Pie, som mange af jer nok allerede kender, og med de andre bands vil de helt sikkert vil gøre aftenen til en fest sammen med jer!
Entré koster 40,- og der vil være garderobe, bar med billig øl og sodavand, salg af aftensmad og natmad til de sultne, og selvfølgelig super god stemning.
Pengene går ubeskåret til en fattig skole i det afrikanske land Gambia, som 10.klasse skal ned og besøge her i januar. Indsamlingen går til materialer og skoleredskaber til venskabsskolen, som Helsingør Lilleskole har haft et samarbejde med gennem 15 år.
Støttekoncerten har været en succes de tidligere år med flere hundrede deltagende gæster, så gå ikke glip af en fed aften med alle dine venner – for en god sags tjeneste.

Det er nu på fredag d. 10. januar 2014, og arrangementet starter kl. 17.00-03.00 på Musikhuset Elværket, Rosenkildestien 3, 3000 Helsingør

Se mere om eventen her

Ingen kommentarer: